When she is 15, she will cut herself on a knife and fall into a long and deep sleep...

Byen var i chok; femten-årige Rose Thorne var sporløst forsvundet. Sidst hun var blevet set, var for flere dage siden, hvor hun valgte at gå sig en tur. Det bedste bud fra beboerne i byen var, at hun var blevet kidnappet, men det var svært at forestille sig; selvom hun ikke var den mest perfekte og ikke havde mange venner, kunne hun aldrig finde på at gøre en flue fortræd, og hun havde aldrig gjort nogen noget. Hun var både køn, klog og venlig.

Men da hun den dag forsvandt, chokerede det hele byen. Den 11. april 2012 blev den lille by forandret fuldstændigt. Der hang efterlysningsplakater overalt, der blev skrevet om den livsglade piges forsvinden i aviserne, og Tv'et var ivrige efter at opklare mysteriet om hende. 

Rose Thorne - stadig intet spor

15 år og død?

Hvor er hun henne?

Familien i chok

- var bare få af de mange overskrifter, der gik igen overalt i byen. Roses forsvinden var på mange punkter mystisk, og det pinede folk, at de end ikke havde fundet så meget som ét eneste spor om, hvor hun kunne befinde sig. Det eneste, der var blevet fundet, der tilhørte hende, var hendes navnehalskæde, der var tabt midt på et fortov. Efter Roses forsvinden, er der sidenhen forsvundet flere af de, der ledte efter hende, hvilket blot har vækket endnu mere bekymring hos beboerne i byen.

"Hun vil nok aldrig blive fundet," erklærer moren til den femten-årige Rose Thorne, Annie Thorne, trist, og måske er dette sandheden. Siden den skæbnesvangre, grå onsdag, den 11 april 2012, hvor Rose Thorne forsvandt, har der ingen tegn været på, at hun stadig er i live. Det kaster skygge på den lille families ellers lykkelige hverdag.

Blot et lille uddrag af én af de utallige artikler, der blev skrevet om Roses forsvinden. Selv efter fem år, var der ingen, der havde fundet noget spor overhovedet. Da de ti år var gået, var nyheden om Rose gammel, og der var ikke mange, der kendte til hendes forsvinden længere; enten havde de glemt den, eller også var de nye tilflyttere. Dog var der stadig Roses forældre og nærmeste, der hver dag tænkte på hende. Politiet fortsatte efterlysningen, og flere og flere, der prøvede at finde hende forsvandt også.

I disse ti år, var der ingen, der nogensinde havde skænket byens såkaldte 'Spøgelses-hus' en tanke. Ingen vidste, at Rose i den tid, alle brugte på at lede efter hende, lå i dette hus; hun var faldet i en dyb søvn, der skulle vare i præcist hundrede år...

... but this time... no prince will rescue her.