"Jeg vandt!" råbte Alfredo stolt, og slog sine arme i vejret. Vi havde bestemt os for at svømme lidt i min pool herhjemme, før Gabriella kom. Hun ville nok ikke komme lige med det samme, så vi kunne godt nå at få os en lille svømmetur. Alfredo og jeg havde lige svømmet om kap, og han påstod, at han kom først, hvilket var usandt. "Vi kom på samme tid, din dårlig taber," grinede jeg og slog ham blidt på skulderen. Han så fornærmet på mig, og rystede hurtigt på hovedet. "Løgner!" råbte han igen, og gav mig et dræberblik, der for alvor kunne dræbe. Den knægt var en dårligere taber end Scooter. Jeg grinede af min egen tanke.

"Okay, så lad os svømme en omkamp igen," sagde han så bestemt, hvilket fik mig til at rynke på panden.  Vi havde svømmet to gange nu, og vi kom altid på samme tid. Ville han virkelig prøve igen? "Helt ærligt, mand," sagde jeg og så dumt på ham. Han begyndte at lave kyllingelyde, hvilket gjorde, at jeg fik lyst til at svømme igen. Jeg var ikke en kylling, og jeg kunne sagtens vinde det her! "Okay, deal!" sagde jeg hurtigt, for at få ham til at stoppe lydene. Han smilede stort og gik så op af poolen, og stilte sig op på startpladsen. Jeg gik efter ham, og straks var vi klar til at svømme igen. "En.." talte jeg. Alfredo talte videre, og vi hoppede begge hurtigt ned i vandet, da han nåede op til tre. Jeg svømmede og svømmede - han skulle få at se, hvem der var bedst af os begge! Jeg stilte mig hurtigt op, og rakte min hånd i vejret da jeg var færdig, og så at Alfredo også stod i samme position som jeg gjorde. Jeg kom før ham!

"Jeg var hurtigere!" fastslog jeg stolt, og smilede over hele hovedet. "Nej du var ej, jeg kom før dig!" brokkede Alfredo sig som altid. Han ville ALDRIG indrømme, at jeg var bedre end ham til noget - men jeg ville heller aldrig indrømme det, hvis Alfredo var bedre end mig til noget. Vi var begge dårlige tabere, men denne her gang vandt jeg altså! "Jeg var oppe før dig!" sagde jeg hurtigt, og skubbede til ham. Han rystede stædigt på hovedet, og kiggede på mig med sine mørkebrune øjne, der fortalte, at vi skulle svømme en omkamp igen. Seriøst? "Og nej, vi svømmer IKKE igen! Jeg vandt, du må bare indse at du tabte, Fredmaster," sagde jeg og stak min underlæbe ud for at irritere ham. Han så fornærmet på mig, og slog mig blidt på brystet. "Du er en kæmpe løgner, Justin! Jeg fatter ikke, at vi er venner!" sagde han med en trist tone i stemmen - han lavede skuespil, hvilket fik mig til at grine. Han lod som om han græd, og jeg flækkede fuldstændig.

"I kom på samme tid," sagde en bekendt stemme så. En sød og blid stemme, der kom bagfra. Både Alfredo og jeg vendte os om, og der stod min prinsesse. Gabriella sendte mig et smil, og jeg gengældte det hurtigt. Hvornår var hun kommet? "Hvor længe har du været her?" grinede Alfredo, og rødmede en smule over sin dramaopvisning. Jeg grinede kort af ham, og svømmede over til kanten, hvor hun stod. "Jeg er lige kommet.. Din mor sagde du var her, så.." sagde hun og kiggede på mig med hendes grønne øjne. Jeg så på hende og betragtede hende i et kort øjeblik, men kom hurtigt ud af min egen verden igen. Vi havde øjenkontakt. "Hallo, vil du ikke fortælle din egoistiske kæreste, at jeg kom først?!" råbte Alfredo lige pludseligt, som fik Gabriella til at kigge over på ham, hvilket vil sige, at vi mistede øjenkontakten. Han skulle bare afbryde!

"Alfredo, I kom altså på samme tid.. Og du ER jo også lidt af en.. dårlig taber," kom det blidt fra Gabriella. Jeg kunne ikke lade være med at grine, og kiggede så på Gabriella. Hun så undskyldende på ham og smilede stort. Hun var verdens bedste kæreste! Seriøst, hvem ville ikke ønske, at have en kæreste der også fornærmede sine egne venner? "Jeg havde håbet på en lille smule opmuntring, men okay.." mumlede han så og kiggede på os med et trist blik. Jeg hørte et lille grin udstøde sig fra Gabriellas læber, og smilede stort. "Vil du ikke i?" spurgte jeg og hentydede til en lille svømmetur. Jeg nåede næsten lige at blive færdig med sætningen, da hun hurtigt begyndte at ryste på hovedet. "Nej tak!" sagde hun og trådte et skridt tilbage. Jeg smilede af hende og nikkede så. "Helt i orden, baby. Giv lige en hånd."

Gabriella lagde sin tørre hånd i min, og prøvede at hejse mig op, da jeg trak hende med ned i vandet. Hun skreg kort, og faldt så ned i vandet, hvorefter jeg svømmede ned og tog hende med op til overfladen igen. Hun så surt på mig, imens Alfredos grin kørte som en baggrundsmusik. "Hvorfor gjorde du det?!" sagde hun vredt og så ned af sig selv. Jeg grinede kort og fjernede hendes hår fra hendes ansigt, da hele hendes ansigt var dækket med håret. Hun skubbede mig blidt væk fra hende, og kiggede over på Alfredo. "Hold op med at grine!" sagde hun til ham, og kiggede over på mig igen. "Helt ærligt Justin.. Nu er mit tøj vådt!" sagde hun og kiggede trist på mig. Jeg sendte hende mit charmerende smil, som en hver pige kunne falde for, men det kunne Gabriella vidst ikke. Hun flyttede sit blik væk fra mit, og så ned af sig selv - og wow.. Gennemsigtig bluse.. Sød sort bh. Det var godt jeg smed hende ned i vandet!

Jeg kiggede lidt på hendes tydelige overkrop, og straks begyndte hun at gispe, da det gik op for hende hvad det var jeg kiggede på. "I det mindste er der nogen der får noget ud af det her.." mumlede hun og slog mig blidt på overarmen igen. Jeg grinede og trak uskyldigt på skuldrene, hvorefter hun svømmede over til kanten og rejste sig op fra poolen. "Hey vent!" råbte jeg efter hende. Hvor skulle hun hen? Jeg svømmede efter hende, kom op fra poolen og gik over til hende. "Jeg håber du har noget tørt tøj," sagde hun, samtidig med at hun var ved at hive ud i hendes trøje, der var klistret til hendes bare mave. Jeg nikkede hurtigt - jeg havde faktisk noget tørt tøj til hende. Og det var endda pigetøj.

"Vent.. du siger altså ikke, at du ikke gider svømme? Dit tøj er jo vådt, lad os hoppe i igen!" kom det fra Alfredo lige pludseligt. Han kom gående over til os, og så på Gabriella, som tegnede, at spørgsmålet var til hende. Hun skar en grimasse, og rystede derefter på hovedet. "Jeg kom ikke her for at svømme, din nød," sagde hun og skubbede til ham med skulderen. Nød? Hvor var hun sød. Jeg smilede af hende, og betragtede hende rulle hendes trøje sammen, og suge vandet ud, så det dryppede ned på fliserne. "Argh, den er helt våd.." vrissede hun irriteret, og kiggede så op på mig, for at pointere at det var min skyld, hvilket det jo også var. Jeg smilede og grinede kort. "Undskyld, smukke. Men du kan bare tage trøjen af, du skal jo alligevel skifte," prøvede jeg mig frem, og blinkede til hende. Hun rødmede kort, og ignorerede min kommentar, og så ned på hendes trøje igen. Jeg elskede når hun rødmede.

Efter Gabriella fik taget trøjen af, gik vi op til mit værelse. Jeg ville finde noget tøj til hende, så hun kunne tage sig et bad. Jeg havde trukket hende med hen til mit walk-in-closet, hvor jeg havde noget af hendes tøj liggende, og også det jeg havde købt til hende for længe siden, hvor jeg havde arrangeret en date over på skibet. Det frembragte virkelig mange dårlige minder, hvilket gjorde, at jeg rystede tanken væk. Jeg var bare glad for, at Gabriella ikke længere kunne komme til at støde i Daniella eller hendes moster, da hun ikke havde set dem i ret lang tid. Daniella var jo også bange for at vise sig, hvilket var forståeligt. "Justin?" sagde hendes søde lille stemme, der hurtigt fik mig vækket ud af min egen verden. Jeg så over på hende og smilede stort. "Har du.. lavet det her?" spurgte hun, og pegede over på det lille hjørne jeg havde fået lavet til hende, hvor noget af hendes eget tøj hang, samt alt det jeg selv havde købt til hende. Jeg nikkede.

"Men.. Hvorfor har du købt det her tøj?" spurgte hun, og så uforstående på mig. Jeg trak lidt på skuldrene, og kløede mig lidt i håret. Jeg havde egentligt ikke lyst til at fortælle hende hele historien, om dengang Daniella kom over på restauranten, og ødelagde det hele mellem os to, for jeg vidste at det kun ville gøre hende ked af at tænke på, og så var det ikke særlig kvikt, at ødelægge sådan et øjeblik som dette. "Jeg havde købt det til dig.." mumlede jeg kort og så på hende. Hun rynkede på panden, men straks blev der formet et lille smil på hendes dejlige læber. "Til mig? Hvor er det sødt af dig, Justin. Men hvor mange gange skal jeg sige, at du ikke skal bruge penge på.." - "Jeg ved det godt. Men du er min kæreste, og jeg kan ikke lade være med at bruge penge på dig," afbrød jeg hende hurtigt. Hun så bare på mig i et kort øjeblik, og hurtigt kom hun over til mig og omfavnede mig. Jeg holdte om hendes bare ryg, og kyssede hende blidt på hovedet.

"Og hvis du undre dig over at du ikke har noget undertøj, så har jeg et par af dine underbukser, fra alle de gange du har sovet her.. De er vasket, så bare rolig," grinede jeg kort, og trak mig blidt ud af krammet. Hun så op på mig med store øjne, og med det samme blussede hendes kinder op. Hun kiggede tilbage på tøjet, og hen på mig igen. Hen på tøjet, og på mig igen. Hvad lavede hun? Jeg kunne ikke lade være med at udstøde et lille fnis. "Ej hvor pinligt.." hvinede hun og gemte hendes hoved ned i min skulder. Jeg omfavnede hende, og grinede ned i hendes hovedbund. Jeg elskede når hun rødmede - og hver gang hun gik i panik, begynder hun at opfører sig mærkeligt og sige dumme ting. Hvad skulle jeg sige? Så var jeg ikke længere den eneste der var unormal.

Efter et okay stykke tid, havde vi alle tre fået taget os et bad. Alfredo og jeg havde ladet Gabriella smutte ind først, så hun ikke stod og frøs som en sindssyg, da hun jo bare var i sin sorte våde BH. Jeg var den sidste til at tage et bad, og jeg var næsten lige kommet ud. Da jeg trådte ind på værelset igen i kun joggingbukser og bar overkrop, fik jeg øje på Gabriella der sad på gulvet foran min xbox, imens min sang 'Never Say Never' kørte i baggrunden. Jeg smilede helt automatisk - hun var iført en lille sød sommerkjole i lilla. Hun havde fundet min cd, og havde afspillet den på min xbox. Hvordan fandt hun overhovedet cd'en? "Hvad synes du om det, så?" spurgte jeg pludseligt, men med vilje, bare for at give hende et chok. Og dog, som jeg troede, fik hun et lille sæt i sig og udbrød et lille skrig, hvorefter hun vendte sig om for at se på mig. "Åh gud, du gav mig et chok.." mumlede hun og rejste sig hurtigt op. Jeg gav hende et hurtigt elevatorblik, og det første jeg lagde mærke til var at hendes kjole var lårkort. Typisk mig.

Gabriella måtte have lagt mærke til at jeg stirrede på hendes overraskende solbrune ben, da hun rømmede sig kort. Jeg så op på hende, og kløede mig hurtigt i håret, for at spille uskyldig. "Æhm.. Jeg går ud fra at du kan lide kjolen?.." mumlede hun genert og så ned af sig selv. Jeg smilede automatisk, og gik over til hende. "Den passer dig perfekt.. Ligesom jeg troede." Hun rødmede og vendte sit ansigt væk fra mit. Jeg elskede når hun var genert, eller når hun rødmede. Det var sødt. "Æhm.. Tak, heh.." sagde hun nervøst og kløede sig lidt i håret. Jeg rystede kort på hovedet af hende, og gik over og tog hendes hænder. "Vær ikke så genert, baby," sagde jeg en smule lavt med vilje, bare for at se hendes reaktion. Et lille, men stadig perfekt smil gled ind over hendes læber, hvilket gjorde at jeg også smilede. Jeg elskede hende.

"Ehm.. Alfredo er nede i køkkenet.. Han var vidst sulten," sagde hun - hun ville tydeligvis ikke snakke om hendes generthed, hvilket jeg godt forstod, så jeg lod det ligge. Hurtigt kom jeg til at grine, da det gik op for mig hvad hun egentligt sagde. "Den knægt er altid sulten, så det skal du ikke tage dig af," grinede jeg, samtidig med at jeg flettede vores fingre. Hendes søde grin rungede i værelset. Jeg kunne høre på det grin dagen lang, hvis der ikke var andet jeg skulle nå. "Hey.. Hvad er det på din arm?" mumlede hun lige pludseligt, efter vi havde grinet i et stykke tid. På min arm? Jeg mærkede hendes kølige fingre på midten af min venstre arm, og flyttede blikket så blikket ned på den. "Er det en tatovering?" spurgte hun nysgerrigt, og kiggede spændt på min Believe tatovering på min venstre. Jeg mærkede hendes fingre stryge blidt over tatoveringen et par gange, og smilede for mig selv. "Jeg fik den, da mit nye album udkom."

Hendes krystalgrønne øjne kiggede ind i mine, da jeg nævnte mit album. Hun rynkede svagt på panden. "Dit nye album?" gentog hun uforstående, og kørte stadig sine fingre over min tatovering. Jeg nikkede, og slog hurtigt et blik over på min xbox. "Ja. Har du ikke afspillet cd'en? Den ligger i bunken med cd'er derover," svarede jeg og hentydede til at hun havde siddet og lyttet til My World 2.0. Hun rystede kort på hovedet og så helt forvirret ud. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af hende. "Men jeg vil gerne høre den.. Hvornår udkom den egentligt?" spurgte hun og så på mig. Jeg smilede, og trak lidt på skuldrene. "For et par måneder siden," svarede jeg så, og hørte egentligt hvor mærkeligt det lød. Det føltes som om jeg næsten lige havde udgivet albummet, selvom det rent faktisk var i Juni jeg udgav den, og vi nu allerede var i august.

"Hey Juju! Dine fans går altså amok på Twitter.." sagde en stemme lige pludseligt, hvilket fik mig til at dreje blikket væk fra Gabriella, og hen til døren, hvor lyden kom fra. Alfredo stod med telefonen i vejret og så på mig med store øjne. Jeg rynkede kort på panden, og smilede stort. "Hvad sker der?" spurgte jeg nysgerrigt, og fiskede med det samme min iPhone op fra lommen. "Hvad er Twitter?" kom det pludseligt fra Gabriellas mund, hvilket fik mig til at kigge op på hende. Jeg smilede automatisk, og trak hende ind i et kram. "Det minder lidt om Facebook.. bare sjovere!" indskød Alfredo hurtigt, da jeg åbnede munden for at forklare hende det. Jeg grinede af ham, og trak mig så ud af krammet. "Det er der jeg kommunikere med mine fans," svarede jeg hende roligt, og så i hendes øjne. Hun så ud til ikke at forstå det helt i starten, men smilede hurtigt, da hun forstod det.

Jeg rullede ned af min Timeline, og mentions, da jeg virkelig så hvor meget de var gået amok. "Hvad sker der?" grinede jeg dumt og så op på Alfredo der havde rettet al sin opmærksomhed på hans telefon. Jeg så ned på displayet igen, og fik øje på en pige, der havde retweetet en af Alfredos tweets, og læste den hurtigt..

Alright, y'all.. It's official. Justin is doing a twitcam in about few minutes.

 

Der var et link til LiveStream, hvilket hurtigt fik mig til at kigge op på Alfredo. Han så på mig, og begyndte langsomt at tage sine hænder op foran ham, som om jeg lige havde anholdt ham. "Jeg ved det godt.." begyndte han at forklare, og så lidt rundt i rummet. Gabriella grinede, hvilket fik mig til at kigge på hende. "Hvad sker der for ham?" spurgte hun mig, og så over på ham med en rynket pande. Jeg så truende på ham i et kort øjeblik. Havde han virkelig lovet mine beliebers et twitcam?! Uden min tilladelse?! Jeg lukkede mine øjne halvt i, og begyndte at ryste langsomt på hovedet af ham. "Undskyld, okay!!!! De var bare så ivrige, og... en sød pige spurgte mig om du ikke nok vil lave en.. jeg kunne ligesom ikke sige nej, vel?!??" røb Alfredo ud, og så uskyldigt på mig. En sød pige? Typisk ham - piger har altid været hans største svaghed, og det vil den nok altid være. Men han så i hvert fald ikke ud til at blive utilpas, når han tilbragte tid sammen med Michayla. Michayla var også lidt.. skræmmende, så det var forståeligt.

"Gør det nu bare for dine fans skyld.." sagde han dumt og så hurtigt ned på sin telefon. Jeg havde ikke noget imod at lave det twitcam, tværtimod! Jeg så bare ikke godt ud til at lave et lige nu! "Hey, du er på om et minut!" råbte han igen, og så på mig. Jeg sukkede kort, og nikkede så. "Fint, men hvis du gør det der én gang til.. Så er det ude med dig, makker," truede jeg ham. Han nikkede hurtigt, og begyndte så at smile så stort, at det næsten blev skræmmende at se på. "Hvad sker der?" kom det pludseligt fra Gabriella, hvilket endnu engang fik mig til at kigge på hende. Jeg så ned på hendes læber i et kort øjeblik, men flyttede blikket op til hendes øjne igen. Hey.. det kunne være jeg skulle vise dem Gabriella? Jeg smilede dumt og nikkede til mig selv. Gabriella så uforstående på mig, og anede tydeligvis ikke hvad der foregik. "Det får du at se."

Alfredo satte hans iPhone på mit skrivebord, og rykkede lidt på det, så det sad fint, sådan vi kunne ses. Han nikkede til sig selv, og smilede. "Jeg er spændt!" hvinede han og klappede sig i hænderne. Jeg grinede dumt og løftede begge mine øjenbryn af ham. "Hvad?! Du har aldrig rigtig lavet en officiel twitcam!" smilede han stolt og smed sig ned på en stol ved siden af mig. Jeg var egentligt også en smule spændt, og jeg var glad for at Gabriella også var her, for så kunne mine fans se hende og snakke med hende - jeg håbede i hvert fald ikke, at de ville svine hende til. Alfredo havde ikke slået kameraet til endnu, så vi sad begge og læste de tusindvis af kommentarer vi fik, og grinede over halvdelen af dem. Mine fans var jo virkelig ivrige efter det her!

"Gabriella? Kommer du lige og sætter dig her?" smilede jeg til hende, og klappede på mit skød. Hun sad på min seng og rystede hurtigt på hovedet, da jeg spurgte hende om det. "Det er pinligt.." mumlede hun og rødmede allerede fra nu af. Jeg kunne ikke holde mit grin inde, og grinede kort. Hun sendte mig et dræberblik, og rystede derefter på hovedet, for at understrege at hun ikke ville deltage i det her. "Kom nuuu?" prøvede jeg og smilede til hende. Hun rystede på hovedet og rykkede lidt længere ind til min seng, da hun var bange for at jeg ville trække hende herover. Jeg stak underlæben ud, og ville gå over til hende, da jeg så at vi rent faktisk kom på cam. "YOOOO!" råbte Alfredo med det samme, hvilket fik mig til at se dumt på ham. Han så på mig, og så brød vi begge ud i grin.

Vi havde efterhånden besvaret en masse spørgsmål, og mine beliebers var bare virkelige dejlige at chatte med. Det var som om vi kendte hinanden ind og ud, og de var ikke spor lede. På et tidspunkt var der mange der spurgte om Gabriella virkelig var min kæreste, hvilket jeg svarede ja til - og de blev ikke sure. "Der er en der spørger om de må se hende," sagde Alfredo til mig, og jeg smilede bare. Selvom Alfredo og jeg sad og snakkede sammen, kunne de godt høre det, da der jo var lyd på. Jeg så over på Gabriella, der med store øjne rystede på hovedet. Jeg kunne se på hende at hun ville sige noget, men jeg gætter på hun ikke gad, så de ikke kunne høre, at hun rent faktisk var her. "Hun er faktisk lige her," sagde jeg og kiggede på skærmen. Jeg smilede, og så over på Gabriella igen. "Kom her," sagde jeg og rakte min hånd ud til hende. Hun skar en grimasse, og rejste sig modvilligt op.

Jeg trak hende ned på mit skød, da hun tog sin hånd i min, og smilede bare til kameraet. "Sig lige hej til dem," hviskede jeg blidt i hendes øre og kyssede hende blidt på kinden. Hendes kind var ret varm, da hun rødmede virkelig meget. Typisk. "Heejj.." mumlede hun genert, hvilket fik mig til at smile over hele hovedet. "Gabriella, mine damer og herrer!" udbrød Alfredo højt og lavede en finale med hans arme. Jeg grinede, men Gabriella gav ham en i siden, og gemte sit hoved i min skulder. "Awww," sagde jeg og smilede stort. Hun var virkelig sød når hun rødmede, og især når hun blev flov. Jeg var virkelig glad for at have hende, og mine beliebers så også ud til at kunne lide hende - dog var der stadig et par der ikke brød sig om hende, hvilket jeg synes var uforståeligt. Gabriella var en fantastisk person, og det faktum af at hun var min, var helt ude af sind.

Jeg elskede hende virkelig.....

________________________________________________________________________________________

Hey folkens! Endnu engang undskyld for det sene kapitel, jeg har bare nydt min sommerferie, hæh. Men ja. Jeg lover jer at det ikke sker igen, og den her gang mener jeg det! Og som en undskyldning får i to kapitler inden skolestart, i stedet for et kapitel. <3 Men ja.. Like den lige, jeg mangler likes? :)

xoxo Dina!