og Emma fulgte efter. Da de nåede over til træet bag huset, kiggede hun forvirret på pigen. Hun peget på jorden ved siden af. Emma fandt ud af at det var her pigens lig lå. ”Hvorfor mig?”, spurgte Emma rystet. Spøgelse svarede: ”Du er den eneste der rigtig kan se mig. Andre har kun kunne se en skikkelse af mig, og da jeg prøvede at komme i kontakt med dem stak de bare af. ” Emma kiggede på spøgelset og fik endnu mere ondt hende. Stakkels pige. Pludseligt kom der et rigtig skarpt lys, så skarpt at Emma fik ondt i øjnene af det. Pigen forsvandt langsomt med et smil på læben. Emma følte sig lettet og glad for nu kunne pigen endelig hvile i fred. Nu forstod hun hvorfor alle hendes naboer havde flyttet. Hvis bare de havde hjulpet pigen som Emma lige havde gjort, så kunne de have blevet i huset. Hun gik smilende hjem.

SLUUT :) Hvis i vil kan i skrive hvad i syntes om den? :D <3

Taak Fordi at i gad at læse den :)