Pigen med Kæresten.

Jeg står ved mit skab ude på gangen og venter på, at klokken ringer. Venter på, at hun kommer frem så jeg kan se alle hendes smukke træk igen. Hun er så smuk, at det gør ondt i øjnene. Er ligesom en engel her på jorden.

Jeg er så dybt koncentreret i mine tanker om hende, at jeg slet ikke har hørt klokken ringe ud. Jeg kigger febrilsk rundt efter hende og finder hende til sidst stående ved sit skab, i gang med at ligge sine bøger elegant ind. Som sædvanligt for jeg en behagelig følelse i maven, når jeg får øje på hende. Hun har langt bølget kastanjefarvet hår, som hænger blankt ned af hendes ryg. Smukke grønne øjne, ligesom smaragder. Lige næse og en pæn naturlig lyserød mund. Jeg er slet ikke sikker på, at hun ved, at jeg overhovedet eksisterer og, at jeg har betragtet hende i næsten 1 måneder uden at blive træt af synet. Ved ikke, at jeg har sukket efter hende i lang tid. I dag vil jeg tale med hende og spørge om vi ikke kunne spise sammen i cafeteriet og lære hinanden lidt bedre at kende. Jeg tager mod til at gå hen til hende. ”Hey… hvordan går det?” siger jeg. Hun vender sig om og hendes hår strejfer mit ansigt. Det er så silkeblødt og dufter af den shampoo hun bruger. Hun kigger op og ned af mig, lige for at se hvordan jeg ser ud. Som om jeg er blevet godkendt bryder der langsomt et genert smil over hendes smukke ansigt. ”Hej kender jeg dig?” spørger hun med en yndig stemme. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, så jeg prøver, at tænke hurtigt på noget sejt at svare. ”Yaeh.. vi har historie og engelsk sammen. Jeg sidder lige bag ved dig i klassen. Du må da have lagt mærke til mig” siger jeg og blinker til hende. Hun ler og skulle til, at svare tilbage, da jeg kan fornemme en skygge ved øjenkrogen. Jeg vender mig om og ser en høj og flot fyr kigge skulende på mig. ”hvad laver du med min kæreste?” spørger han vredt og tager fat i hendes håndled og nærmest trækker hende væk fra skabet. Væk fra mig. ”Christian slap af vi talte altså bare. Du behøves ikke at være sur hele tiden.” Kan jeg hører hende sige. Mit blik hviler på hende, og som om hun kan fornemme det, kigger hun tilbage på mig. Vores øjne mødtes. Hun holder fast i mit blik før hun slipper det. Og går væk sammen med sin kæreste.

Den aften kigger jeg mig selv intens i spejlet på mit soveværelse og tjekker mig selv ud. Tvillingen der kigger tilbage på mig fra spejlet med et rynket bryn, ser bestemt ikke værst ud, men ikke nær så pæn som hendes arrogante kæreste. Mit brune hår er pjusket og falder næsten over det ene øje. Øjnene er sky blå. Jeg har høje kindben og kroppen er atletisk bygget. Suk. Jeg finder noget pænt tøj fra mit garderobeskab og ligger det frem, så jeg kan tage det på i morgen. Slukker lyset og går i seng. Før eller siden falder jeg i søvn, med tankerne om hende i mit sind.

Næste dag pjækker jeg fra timerne, da jeg hører, at hun ikke har timer, men er ude på fodboldbanen. Jeg går med raske skridt og får øje på hende. Mit hjerte banker hurtigt ved synet af hende, men stopper brat da jeg ser hvem hun er sammen med. Det skulle ikke være overraskende, at hun er sammen med Ham, hendes kæreste. Tænker jeg håbløst. Jeg går lidt tættere på, så jeg kan høre og betragte dem, men selvfølgelig uden, at de ser mig. Det vil ikke være godt. Jeg gemmer mig bag et skur tæt på dem og hører hvad de snakker om: ” Christian jeg har tænkt meget over det og… j… jeg slår op med dig. Vi duer ikke sammen.” siger hun og med skælvende stemme. Som om hun ikke har gjort det før. ”Hvad… hvad er det du siger? Vi er perfekte sammen.  Du kan da ikke slå op med MIG.” svarer kæresten tilbage som et arrogant røvhul. Som om han ikke kan holde tanken om, at nogen slår op med ham og ikke omvendt. Hun tøver før hun fortsætter med mere mod i stemmen ” Nej vi er ikke perfekte sammen. Jeg vil ikke være sammen med en som er alt for jaloux over ingenting, som i går hvor du trak mig væk fra ham fyren. Vi snakkede bare og jeg er ikke forelsket i dig mere.” Da hun siger, at han er jaloux over ingenting gør det ondt indeni mig. Jeg skulle have forventet, at en som hende aldrig vil falde for en som mig. Jeg smiler trist. Kigger op og ser, at kæresten er gået. Hun sidder og græder stille. Jeg kan ikke bære at se hende græde så jeg presser mine følelser væk og går langsomt hen til hende. Hun ser op på mig med blanke øjne. Hun ser ligeså smuk ud når hun græder. Som hun gør når hun smiler. Jeg sidder ned ved siden af hende. ”Hey… er du ok?” spørger jeg dumt og bander indeni over sådan et dumt spørgsmål. Selvfølgelig er hun ikke det. Det kan enhver se, men det kom bare ud af min mund uden, at jeg havde tænkt over det. Hun smiler trist og tårerne triller ned af hendes røde kinder. Jeg rækker instinktivt ned og fjerner hendes tårer med min tommelfinger. Hun kigger ned, men så op igen da jeg løfter hendes hage op. ”Jeg har slået op med Christian j… jeg vil ikke være sammen med ham mere.” siger hun med et snøft. Jeg læner mig lidt nærmere. Så jeg kan trøste hende. Putter mine arme rundt om hende. Lige i det samme kan jeg mærke, at jeg bliver trukket voldsomt væk fra hende. Bliver vendt om og får en slem smerte ved mit kindben. Jeg tager mig til ansigtet og ser hendes kæreste eller rettere x-kæreste nu, foran mig med næverne knyttet og et lynende arrigt ansigtsudtryk som om han er kampklar. ”Du vover på at røre min kæreste en gang til og jeg smadre det pæne ansigt du har!” Brøler han vredt. ”Når, men som jeg hører det, er du hendes X-kæreste nu, og det betyder, at hun er ledig på markedet.” svarer jeg tilbage med en triumf over at se ham endnu mere sur og rød i hovedet. Han løber rasende i mod mig og jeg er klar. Klar til at smadre ham. I det fjerne kan jeg hører hende råbe ” STOP, lad være med at slås!” men jeg ignorer hende. Jeg vil smadre hendes dumme kæreste. Jeg løber også imod ham og vi tæsker hinanden i hvad føles en evighed, men til sidst kan jeg mærke én som trækker mig væk fra svinet. Jeg prøver at vriste mig fri af personen som har trukket mig, men personen har fat i mig i et jerngreb. Jeg falder omsider til ro og kigger endelig op. Dér står skole inspektøren og ser rasende ud. Hun peger vredt på mig og siger, ”Hvorfor har du pjækket fra timerne? Du kommer med mig ind på mit kontor lige med det samme!” Jeg hører efter og går langsomt med inspektøren. Jeg kigger hen på hende og ser, at hun har alt for travlt med at sørge for at holde om sin kæreste til at lægge mærke til mig…