Det regnede den dag.

Jeg fumlede med mine nøgler, før jeg endelig fik skubbet den rigtige ind i låsen, og drejet om, før jeg endnu engang trak nøglen ud, og trådte indenfor i min lejlighed. Mit hår og tøj var gennemblødt, efter at jeg måtte kæmpe mig hjem, gennem al den regn. Vanddråber dryppede fra mig, og efterlod et vådt spor efter mig, idet jeg gik ind i stuen. Jeg stoppede op, da jeg nåede hen til sofaen. Her stod jeg i et stykke tid, før jeg kiggede ned. En pøl havde dannet sig under mine fødder. Jeg var dog overbevist om at pølen ikke var af vand, da mine øjne med det samme registrerede den røde farve, denne pøl havde. Det gik først rigtig op for mig hvad det var, da jeg opdagede skikkelsen, der lå under mit sofabord. Jeg troede de alle var gået hjem efter i går aftes. Jeg begynte at trække personen længere ud på gulvet, så jeg kunne se hvem det var. Det måtte være en af gæsterne fra festen i går, der var besvimet under sofaen, efter at havde drukket sig godt fuld. Pølen ved siden af, var selvfølgelig vin. Ikke blod, som jeg først havde troet. Jeg grinte af min egen dumhed. Denne latter stoppede dog brat, da jeg kiggede ned på personen. Det var en kvinde. En kvinde, hvis øjne var åbne og livløse.