Væk din historie til live - Skriv!

af , onsdag 14. februar, 2018
9 Likes
Væk din historie til live - Skriv!

Væk din historie til live - Skriv!

Vil du trække din læser helt ind i din historie? Læs mere om beskrivelser her!

 

Dette er tiende blogindlæg i min nye serie af skriverelaterede blogindlæg kaldet Skriv!(tidligere Movellas Akademiet), der vil hjælpe dig til at vokse som forfatter. Har du en idé til, hvad du gerne vil læse om? Eller vil du gerne skrive et gæsteindlæg? Send mig en mail på sofie@movellas.com.

 

 

MOVELLAS AKADEMIET ER TILBAGE! Hvor fedt er det lige?!

 

 

For jer, der ikke aner, hvad jeg snakker om, så er Movellas Akademiet en blogserie, der kørte i foråret 2016 med blogs, der satte fokus på, hvordan man bliver bedre til at skrive! Netop derfor har vi nu valgt alt ændre navnet til Skriv!

Det blev til i alt 9 indlæg:

#1 4 subgenre, du kan udfodre dig selv med

#2 Sådan skriver du et følgebrev

#3 Sådan skaber du et realistisk forhold

#4 Sådan bliver du en bedre forfatter

#5 Er dit manus klar til forlag?

#6 Sådan skaber du et character arc

#7 Sådan skriver du en kyssescene

#8 Sådan skriver du et skænderi

#9 Sådan skriver du et breakup

 

Og i dette tiende blogindlæg skal det handle om, hvordan man vækker sin historie til live ved hjælp af gode beskrivelser!

 

Som forfatter var det der med beskrivelser aldrig min spidskompetence, og da jeg skriver ungdomslitteratur og en stor del af mine historier er beskrivelserne af ungdomsmiljøet, købte jeg to bøger om emnet: A Busy Writer's Guide: Description af Marcy Kennedy og Writing Vivid Setting af Rayne Hall, som begge varmt kan anbefales til videre læsning!

 

I denne blog vil jeg fokusere på, hvordan og hvornår man skal bruge beskrivelser, hvorefter jeg i den næste blog vil tage fat i de fem sanser.

 

Hvad bruges beskrivelser til?

Beskrivelsers første og vigtigste job er at hjælpe læseren med at male et billede, mens de læser. Men beskrivelser kan også bruges til den række andre ting:

 

Karakteriser din hovedperson

Hvad din hovedperson lægger mærke til, når han eller hun træder ind i en nyt rum, siger meget om personen selv. Ser  hun for eksempel kyssende par overalt på dansegulvet, kan det være, fordi hun selv ville ønske, hun havde en at kysse. Her kan det også være en oplagt hentydning til hendes fortid: måske har hun lige slået op med sin kæreste eller måske nager det hende, at hun aldrig har kysset en dreng.

 

Du kan også inddrage din point-of-view karakters interesser. Træder en musikinteresseret fyr ind i en dagligstue, er det første, han vil lægge mærke til pladesamlingen på den ene reol, hvorimod en sulten person vil dufte lugten af stegte frikadeller fra dagen før.

 

Symboler

I tråd med karakteriseringen kan du bruge beskrivelserne som symboler. Måske lægger din hovedperson mærke til sit crushs røde kjole, fordi den symboliserer kærlighed eller seksualitet? Eller går hun en tur i en skov og bemærker, hvor høje træerne kan være, kan det være et symbol på, at hun føler sig lille og magtesløs.

 

Metaforer

En beskrivelse - især en symbolsk beskrivelse - kan udvikle sig til en metafor eller en simili(en sammenligning), hvis hovedpersonen sammenligner træerne med sine forældre, der ser ned på hende, eller han beskriver, hvordan hans crushs røde kjole bevæger sig om hende som flammer, mens hun danser.

 

Foreshadowing

Hvis du har dansk i gymnasiet, vil du nok kende begrebet foreshadowing under navnet "varsel" eller "forudgreb". Foreshadowing er når forfatteren hinter til noget, der vil ske. For eksempel, hvis hovedpersonen lægger mærke til, at hendes søster lugter af hvidløg, hvorefter hun sidst i bogen finder ud af, søsteren gemmer sig for en vampyr.

 

Hvornår skal der beskrives?

Beskrivelserne skal komme som hovedpersonen naturligt ville lægge mærke til dem. En lugt eller duft i et rum vil hovedpersonen sandsynligvis lægge mærke til lige, da han træder ind i rummet, hvorefter han vil vænne sig til det. Det virker også mere naturligt, at hun lægger mærke til, at hendes kæreste lugter af røg, da han krammer hende, end ti minutter senere, mens de stadig står og taler.

 

Lyde, for eksempel en gentagende bip-lyd, vil man højst sandsynligt også lægge mærke til lige, da den starter. Generelt er det fint at have de fleste beskrivelser i starten af scenen - ikke kun, fordi det virker mest naturligt, men også for at grounde læseren i scenen.

 

Har du læst en bog, hvor der var vildt gode beskrivelser? Eller har du selv skrevet en vildt fed beskrivelse, som du har lyst til at dele?

 

Skriv i kommentarfeltet!

 

 
 
Loading ...