Idéer til ønskesedlen

af , fredag 1. december, 2017
6 Likes
Idéer til ønskesedlen

Mangler du noget til din ønskeseddel?

Så kan du få inspiration her!

 

 

 

Det er blevet december og måske er du allerede færdig med din ønskeseddel. Men hvis du stadig er et stort spørgsmålstegn og simpelthen ikke kan finde på noget, så håber vi, at denne blog kan give dig inspiration. Der går ikke længe, før familien begynder at spørge, hvad du ønsker dig, hvis de ikke allerede har gjort det.

I denne blog fokuserer vi primært på det, vi ved Movellas' brugere interesserer sig for.

 

 

 

 

Bøger

Der er utallige bøger, du kan ønske dig. Vores ambassadører anbefaler blandt andet:

- "Nye rejsende" af Tine Høeg. Nytænkende bog om livet som voksen, skrevet på en fed minimalistisk måde.

- "Selection"-serien af Kiera Cass. Til de drømmende, der elsker en god romantisk fortælling.

- "Simon vs. Verdens forventninger". Nå at læse bogen, inden filmen har premiere næste år. 

- "Syv søstre"-serien af Lucinda Riley. Til dig, der godt kan lide at læse om historie, men også til dem, der ikke regnede med, det ville interessere dem.

- "Harry Potter Illusteret". Elsker du også Harry Potter? Så ønsk dig i år de nye illustredede bøger. De er så flotte og giver et helt nyt indblik i universet. 

 

 

Bøger, der hjælper dig med at skrive

- "Forfatteralmanak 2018". Fyldt med skriveråd, skriveredskaber og skriveøvelser. En kalender hver spirende forfatter har brug for.

- "6 stjerner - fra bogdrøm til bestseller" af Heidi Korsgaard & Mette de Fine Licht. Denne bog er fra forfattere til forfattere. Den er på 419 sider og giver tonsvis af gode råd til hvordan, du kan opnå succes med din bog. 

- "Sådan skriver du gode bøger til børn og unge" af Charlotte Lerche. En skriveguide, der beskriver bogprocessen fra idé til færdigt manuskript. 

- "Om at skrive" af Ernest Hemingway. En samling refleksioner over skrivekunsten af en af de største amerikanske forfattere. 

 

 

Gavekort

Hvad med et gavekort til Saxo? Eller Bog & Idé og Arnold Busck? Så behøver du ikke beslutte nu, hvilken bog, du ønsker dig.

 

 

Til den kreative

- Photoshop Elements eller lignende. Er du en af dem, der gerne vil blive bedre til covers, men gør det online? Hvorfor så ikke ønske dig Photoshop Elements i julegave? Det er billigere end Photoshop og skal kun betales én gang. 

- Ønsk dig en god notesbog - det kan f.eks. være fra Paperblanks, Moleskine eller Leuchhturm1917. De er gode til hvad end, du ønsker dig. De to sidstnævnte er også gode til bullet journaling, hvis det er noget, du har lyst til at slå dig ud i det nye år. 

- Er du også blevet interesseret i kalligrafi? Lige nu er det et stort hit på nettet, men de færreste af os har en passende tus eller en kaligrafpen liggende. Vi anbefaler Faber-Castell PITT artist pen i tykkelsen B, hvis du gerne vil bruge en tus, der ikke er særlig dyr. De findes i alverdens farver. Du kan også ønske dig Tombow dual brush pens. De er bedre, men skal købes på amazon.co.uk. 

- Tegneblokke og tegneblyanter. Elsker du at tegne, så er julen en god mulighed for at ønske sig en god tegneblok og dyrere tegneblyanter. 

 

 

 

Til din computer

De fleste af os herinde bruger vores computer til at skrive. Har du overvejet om du mon kunne bruge noget nyt til den?

- En computertaske

- Søde computerklistermærker fra Make It Stick giver din computer et nyt og unikt look.

- Ny oplader. Måske er den, du har, ved at gå i stykker, men du har ikke gidet selv at bruge penge på at udskifte den.

- Office 2016 pakken. En af de bedste indtil videre. 

 

 

Til dem, der elsker musik

- Ønsk dig et gavekort til ticketmaster/livenation. Vi ved flere af vores brugere elsker at gå til koncerter. Billetterne er typisk dyre, så hvis du ønsker dig et gavekort, er du på forkant, når den næste, spændende koncert bliver annonceret. 

- Spotify/iTunes etc. abbonnoment. Mange af os kan ikke leve uden musik, så hvorfor ikke ønsker dig et musikabbonnoment? 

 

Det var vores idéer til ønskesedlen! Vi har sikkert glemt noget, men gør man ikke altid det, når man laver en ønskeseddel? Vi håber, at I fik inspiration og kan bruge det. 

 

 

Hvad ønsker I jer til jul? Fortæl os jeres største ønske i kommentarerne, så kan det være andre også bliver inspireret.

Denne blog er på ingen måde sponsoreret, men er Movellas' ambassadører og ansattes egne meninger.

Loading ...