Ambassadørerne boghjørne: november

af , mandag 20. november, 2017
6 Likes
Ambassadørerne boghjørne: november

Ambassadørernes boghjørne

Igen har vi to nye bøger til jer

 

IT af Stephen King

Genre: gys

Kort resume af bogen: Derry, 1958

Noget rumsterer i Derry. Ingen ved helt præcist, hvad det egentlig er, der foregår, hvad Det er. Det er bare Det. Mange, specielt børn, forsvinder og findes kort efter ædt rundt omkring i byen. Nogle børn begynder at noget underligt; en klovn kommer af og til i byen, og de bliver alle angrebet af Det. Sammen beslutter de sig for, at Det skal dræbes for enhver pris. Det er ikke nemt, når man ikke ved præcis hvad Det er, og ikke har noget fast signalement at gå efter, men efterhånden finder de ud af, at Det er det, de er mest bange for.

1985

27 år senere mødes seks fra vennegruppen i Derry. Den sidste, Stan Uris, kan ikke være med dem. De husker alle det løfte, de gav for 27 år siden. De seks mennesker ved, at de havde lagt Derry bag sig, men alle rejser tilbage for engang for alle at dræbe Det, for bølgen af mord er atter begyndt.

 

Selve anmeldesen: It - det onde er min første roman af Stephen King-bog. Jeg troede ikke jeg kunne lidegys, men Det Onde er så meget mere end voldsomme scener og skræmmende klovne. Klovnen er et eller andet sted heller ikke det vigtigste. Hver handling, hver sætning betyder noget, og jeg tror, at jeg må give mange mennesker ret i, at Stephen King virkelig er en dygtig forfatter, der formår at fange sit publikum - han fangede i hvert fald mig.

Undervejs i romanen sker der en stor udvikling blandt bogens mange hovedpersoner, og man ser hvert barn blive ældre og oplever mange år af hver enkeltes liv, selvom det er bestemte år, der er mest i fokus. Klovnen i bogen er på den ene side virkelig, på den anden side er den nærmere en metafor for det enkelte barns. Bogen indeholder temaer som mobning og splid i familien, omsorgssvigt, voldelig adfærd og familierelationer (eller mangel på samme), og det er det, der gør romanen så speciel. Selvom det er en gyser, indeholder den så mange nutidige temaer, og jeg er sikker på, at man ved en genlæsning kunne støde på.

Nu lyder det måske som om bogen hverken er uhyggelig eller specielt skræmmende, men det vil nogen helt sikkert være uenige i, da der er steder, hvor det bliver vammelt, og der spares ikke på detaljer, når det kommer til drabene . Der spares desuden heller ikke på drab …

Sproget i bogen er desværre ikke fantastisk. Det er ikke Stephen Kings skyld, men derimod en dansk oversættelse, der ganske enkelt har fejl i form af underlig sætningskonstruktion og ord, der er oversat lidt for direkte fra engelsk, hvilket er rigtig træls, for at sige det på godt jysk. Det skal siges, at jeg synes oversætteren fanger den rigtige stemning langt de fleste gange, det er bare ind i mellem, det går galt, hvilket virkelig er ærgerligt.

 

Vurdering: ⭐⭐⭐⭐⭐

Samlet set var mit første indtryk af Stephen King fantastisk, og det skal absolut ikke blive den sidste King-roman jeg læser - men giv dig god tid til at læse bogen, for der er mere end 1000 sider og de er tætskrevne! Held og lykke!

Anmeldese af Mia Cecilie Pedersen

Lignende movella'er: 
Skal vi spille? af M.v.W.
 
 
Alt jeg siger er sandt af Lisa Bjärbo
Genre: romantik, ungdom

Kort resume af bogen: Alicia er 16 år, og går i gymnasiet. Da Alicia ved et uheld bliver låst inde på et af skolens toiletter går det op for

hende, at gymnasiet bare ikke er noget for hende og, at hun er skabt til noget større. På trods af sine forældres og bedste venindes

indvendinger, vælger Alicia at droppe ud af gymnasiet. Alicia flytter hjem til sin mormor, og kort efter begynder hun at arbejde på en café, hvor hun møde den uimodståelige Isak.  

 

Selve anmeldelsen: ’Alt jeg siger er sandt’ er 227 sider fyldt med humor, kærlighed og sorg, udover det, så er den meget let at læse. Lisa Bjärbo fortæller Alicias historie på en ungdommelig måde, hvilket gør, at den virkelig appellerer til den unge læser.

Lisa Bjärbo har gjort det meget nemt for læseren at holde af og med Alicia, på trods af hendes valg om at droppe ud af gymnasiet.

Derudover så er Alicia det man kan kalde ’den fødte rebel’, hun ved hvad hun vil, og hvornår hun vil det. På mange måde kommer

Alicias beslutning til at stå i kontrast til det et ungt menneske normalt ville beslutte sig for, men det gør hende kun endnu mere

interessant!

Bogen er virkelig et must, da den beskriver det at være teenager i en verden fyldt med store og små problemer, og hvordan de kan

håndteres. Dog vil jeg vil anbefalede, at man i hvert fald er fyldt 14, før man læser bogen, da den indeholder et par scener, der

muligvis kunne støde yngre læsere.  

 

Vurdering: ⭐⭐⭐⭐⭐

Lisa Bjärbo formår at skabe et meget realistisk billede af, hvordan det er at være teenager, samt hvilke problemer man som teenager skal navigere mellem.

Anmeldelse af Aagaard

Lignende movella'er:

Regnskyl af Subangi

Loading ...