Vendinger til at beskrive ansigtsudtryk

af , torsdag 20. juli, 2017
14 Likes
Vendinger til at beskrive ansigtsudtryk

Vendinger til at beskrive ansigtsudtryk

Tjek min liste ud her

 

Jeg har før delt alternativer til sagde og i dag vil jeg gerne dele endnu en liste med jer. Jeg ved ikke om I kender det, men jeg fanger tit mig selv I at beskrive mine karakteres ansigtsudtryk på samme måde igen og igen. Derfor valgte jeg for et par måneder siden at samle en masse vendinger, så jeg havde flere udtryk at vælge imellem. Denne liste er et af de tre papirer, der ligger fremme på mit skrivebord, når jeg skriver. Jeg bruger den sådan, at jeg kigger på den, hver gang jeg gerne vil beskrive ansigtets udtryk på en anden måde og finder en vendinger, jeg synes passer godt. 

 

Jeg har samlet en masse, og jeg vil allerede nu sige, at det slet ikke er alle, jeg bruger. Det er heller ikke altid jeg bruger en af vendingerne, men i stedet bare skriver det, der falder mig ind. Jeg synes godt det kan blive for meget at bruge et udtryk fra listen hver gang. Derfor skal listen primært ses som en guide, hvis man gerne vil skrive noget andet, men ikke noget, man skal bruge hver gang. Men det er selvfølgelig op til jer og hvad I bedst kan lide.

 

Jeg synes selv listen er god til at få et lidt mere varieret sprog og til at beskrive flere dele af ansigtet, men jeg vil ikke anbefale, at man beskriver ansigtet alt for meget på kort tid. Men igen, det er op til en selv. 

 

For at forklare, det jeg har skrevet, følger der her en forklaring:

Følelsen: alle vendingerne er inddelt i den følelse, karakteren føler. Under hver følelse har jeg skrevet de forskellige vendinger. De er delt op i:

Øjne, pande/øjenbryn, hele ansigtet, næsen, læberne: jeg har lavet et enter, når det bliver en ny kategori. På den måde kan man vælge, hvilken del af ansigtet, man vil beskrive. På den måde kan man over længere tid beskrive hele ansigtet, hvis det er det, man ønsker.

Vendingerne står både i nutid og datid, det afhænger af, hvad jeg tænkte, da jeg skrev det. Det samme gælder for hun/han. Alt afhængig af, hvad du skal bruge, kan du bare ændre det. NB: der er sikkert tastefejl eller lignende.

 

ANSIGTSUDTRYK

Overraskelse

Øjnene blev store

Øjnene lyste op (med ___)

Øjnene flakkede

Den yderste del af øjnene rynkede

Pupillerne udvidede sig

 

Rynke brynene

Rynke panden

En linje viste sig mellem hans bryn

Øjenbrynene trak sig sammen

Løftede/hævede øjenbrynene

 

Tabe kæben

 

Hun blev bleg

Farven blev drænet fra hendes førhen røde ansigt

 

Rynkede næsen

 

Forvirring/nervøsitet

Knibe øjnene sammen

 

Bed i læben

Læben dirrede

 

Frygten passerede hans ansigt i et par sekunder, inden han _____

 

Glæde/følelser

Øjnene funklede/skinnede

Øjnene blussede/skinnede (med ___)

De [farve] øjne var indrammet af svungne øjenvipper

Kigge op på mig gennem øjenvipperne

Blinkede med øjenvipperne

Strålede

 

Smile

Smørret smil

Smilede dumt og rødmede

Mundvigene løftede sig til et smil

Løftede mundvigene

 

Hendes ansigt blev rødt

Hendes kinder blev lyserøde

Rødme

 

Hele hans ansigt lyste op

Følelserne ændrede hans udtryk

 

Irritation

Rulle med øjnene

Glo

Pupillerne blussede op

 

Hans næsebror udvidede sig

 

Spænde op i kæben

 

Hans ansigt fortrak sig i en stram grimasse

En blodåre dukkede op i hans hals

 

Raseriet vældede op i ham

 

Ked af det

Tårer fyldte øjnene/øjenkrogene

Øjnene var våde

Tårerne skinnede svagt

Tårerne løb ned ad kinderne

 

Snøfte

 

Smile halvhjertet
Han tvang et smil frem

Han smilede, men det var falsk.

Hans smil falmede

Surmule

Pressede læberne sammen

 

Sorgen formørkede hans ansigtstræk

 

Andet

Kigge mod himlen /op i loftet

Øjnene brændte (med ____)

Stirre

Skæve (kigge i smug)

Observere/studere (nøje)

Dannede sig et indtryk af hende

Øjnene borede sig ind i hendes

 

Trække læberne sammen

Smilet ændrede sig til en lige linje

 

Hans ansigtsudtryk dulmede og hun kunne ikke længere læse ham

Loading ...