Følg strømmen

af , lørdag 24. juni, 2017
 Følg strømmen

 

Først vil jeg lige starte med at sige, at med "følg strømmen", så mener jeg ikke at du skal gøre hvad alle andre gør. Du skal turde skille dig ud og gå din egen vej.

     Jeg tror, de fleste af os tænker meget over de ting der skal ske, og bekymrer os over dem i stedet for bare at nyde nuet og lære at tage det som det kommer. Bare at lægge sig til at flyde, og tro på at vandet nok skal føre en den rigtige vej. Hvad vil det alligevel nytte, at kæmpe mod strømmen? En masse anstrengelse og hvem ved, hvilket fantastisk sted du kunne være endt, hvis du bare slappede af og nød at kigge op på den lyseblå himmel. 

     Du må bare se i øjnene, at det altså ikke er alt du kan kontrollere. Og gudskelov for det. Hvordan ville du ellers have tid til at nyde de betydningsfulde øjeblikke? Som vinden, der flagrer i dit hår. Lyden af fuglene, som synger så smukt for dig. Duften af blomsterne, der så småt er ved at springe ud for at se alt det smukke, der findes i denne verden. 

     Jeg opfordrer dig nu til, at rejse dig op, binde skoene, tag evt. din hund i snor og gå en tur ud i den smukke natur. Brug alle dine sanser, til at opnå maksimal nydelse, fra den verden der omgiver dig. Observer dine omgivelser og hvem ved måske får du en idé til en nye historie? 

      Ja, livet er hårdt men det betyder ikke, at det behøver være dårligt. Du må bare opsøge de ting, der gør dig glad i stedet for at ligge i din seng, og bekymre dig om de ting, der måske/måske ikke kommer. Hvis de kommer - så kommer de. Hvis de ikke kommer - jamen så kommer de ikke. Vi behøver ikke gøre det så meget mere kompliceret, end det egentlig er.

"Worrying is stupid. It´s like walking around with an umbrella waiting for it to rain," - Wiz Khalifa.

 

Loading ...