Tag det fra en 12-talspige: Karakterer er ikke alt

Et par opmuntrende ord her i eksamensperioden

Føler du også et pres ift. at klare dig godt til en af dine kommende prøver? 

 

 

Juni er ensbetydende med sommer. Det er dér, solen endelig så småt begynder at vise sit ansigt, og folk hiver deres shorts frem fra kommoderne endnu en gang. Men det er også lig med eksaminer – i hvert fald for alle, der går i niende klasse eller derover. Det er lange dages oplæsning uden så meget som at træde et enkelt skridt uden for døren; syndefuld udsættelse, hvor 45 minutters Netflix kan føles som den største forbrydelse; utallige lektiedates med venner og veninder i håb om i fællesskab at nå en nogenlunde forståelse af emnet og en gnavende frygt for at blive defineret af et intetsigende tal.

En del af jer kommer nok til at gå til sommerferie med et stort smil prydet om læberne. Andre vil ikke have det nær så godt. Selvom vi gang på gang får at vide, at vi ikke bør tage afgangsprøver, årsprøver og terminsprøver så tungt – ”de tæller jo ikke” – kan det være svært at lade ordene synke fuldkommen ind, fordi vores skolesystem er bygget op, som det er.

Det er universelt, at ens gymnasiekarakterer spiller en stor rolle ift., hvor man kan studere efterfølgende. Vil man på Københavns Universitet læse medicin, kræver det på kvote 1 et gennemsnit på 11,1, mens statskundskab ligger på 10,9. Disse kvotienter er bestemt af populariteten af uddannelserne og siger altså egentlig ikke så meget om, hvor hårdt faget i sig selv er, eller hvilke kompetencer man skal have for at klare sig godt. Alligevel er det disse karakterer, der kommer til at afgøre ens fremtid, og det kan for mange virke som et kæmpe pres.

 

Hvad jeg gerne vil sige med dette blogindlæg, er, at karakterer bestemt ikke er alt. Som nogen, der selv kun skal til at starte i 3.g, har jeg også kæmpet med ikke at lade præstationssamfundets normer stige mig til hovedet, for det er utrolig let at falde i. Især i denne periode kan det være svært reelt at nyde læseferien og det (forhåbentligt kommende) gode vejr, fordi der er så mange stressfaktorer, der står som en forhindring. Vi har alle visse forventninger til os selv, og for mit vedkommende er de kun vokset og vokset, i takt med at flere og flere har defineret mig ud fra et tal.

Jeg er, hvad man kalder en 12-talspige. Sådan vil de fleste i hvert fald nok omtale mig. Jeg har 15 12-taller på mit karakterblad, og jeg tror egentlig, at mit image som mønsterelev snarere end mine faglige kompetencer er grunden til de fleste af dem. Når mine venner diskuterer om noget, henvender de sig til mig for at få det rigtige svar, ligesom jeg må leve med, at asiatjokes er blevet en del af min hverdag, fordi jeg lever op til alle stereotyperne.

Netop disse forventninger har gjort det svært for mig nogensinde at sige, hvis jeg har fået noget så simpelt som et 10-tal – det, der jo egentlig gives for ”den fortrinlige præstation”. Der er intet dårligt over at få 10 og heller ikke 7 eller 4 for den sags skyld, men fordi vi alle har visse forventninger til os selv, gjorde min forventning om altid at få 12, at jeg til sidst slet ikke nød at lære noget længere. For mig føltes det bare som om, at lige meget hvad jeg gjorde, var det aldrig nok.

 

Det er ikke alle, der kommer til at føle sig så påvirkede af skolesystemet, men nogle af jer er måske på vej derud, og der vil jeg gerne understrege, at der er så meget mere i livet end tocifrede tal. Det er okay at give slip engang imellem og bare have det sjovt; spise det ekstra stykke kage eller blive ude til en time senere. Selvom det fx kan virke, som om gymnasietiden er dér, man absolut skal være en mønsterelev, betyder en mindre god karakter ikke, at ens fremtid er fuldkommen ødelagt. Der vil altid være en plan B, som i dette tilfælde ville være at søge kvote 2 som så mange andre.

Så mit råd til jer er: hvis I bekymrer jer meget over, hvordan I kommer til at klare jer til jeres eksamen eller måske lige er kommet ud af en, der gik knapt så godt, så husk på, at I har gjort jeres bedste. Dét i sig selv burde være noget at være stolt af. Der er mange flere lag i ungdommen end -3, 00, 02, 4, 7, 10 og 12, og kun ved at starte med os selv kan vi begynde at udfordre den forestilling, der er om, at karakterer er alt i livet. For det er de bestemt ikke.

 

Vi burde i stedet anerkende, at det er i denne tid, vi er i vores livs bedste form, og hvor vi har flest muligheder for fødderne af os. Det er nu, vi skal bestille rejser til eksotiske steder og udforske verden; nu, vi skal eksperimentere med alverdens forskellige hobbyer i et forsøg på at finde den rette; nu, vi skal spise en hel plade chokolade og ikke have det dårligt over det, fordi vores stofskifte stadig er til det; nu, vi skal begå fejl og lære af dem. Alt skal selvfølgelig gøres i moderation, men det, jeg håber, I vil hæfte jer ved, er, at det er en del af livet at fejle en gang imellem. At man oplever lidt modgang er ikke ensbetydende med, at verden går under. Jeg er her for at sige, at det, I gør hver især, er godt nok, samt at lige meget hvordan det kommer til at gå foran censoren, så er det noget at være stolt af. Det skal nok gå. 

Loading ...