fantastiske tekster

af , mandag 29. maj, 2017
1 Like
fantastiske tekster

FANTASTISKE TEKSTER

Heyyy alle. 
Jeg var i gang med at kigge igennem min Tumblr (ikke noget nyt siden jeg er på Tumblr 24/7 heheh). Og da slog det mig: hvor er der mange fantastiske tekster/citater, som jeg har lyst til at dele med alle omkring mig, men da de fantastiske tekster er alt for fantastiske til bare at blive delt med alt for få mennesker, kom jeg i tanke om jer. Alle jer skønne movellister som i forvejen fabrilsk leder efter fantastiske tekster/citater. Jer kunne jeg da dele de fantastiske tekster/citater, jeg finder! Men da jeg tænkte at det ville være for mærkeligt at lave en historie ud af det, da det jo egentlig ikke er mit, ville jeg hellere dele det her. Her på bloggen. Jeg har aldrig brugt det her blog værk (I'm a bad movellist, I know), men det kan jeg da netop udnytte nu! 
Så nedenunder her, er der fantastiske tekster/citater, som jeg bare ikke kan rumme i min egen lille krop.
Hvis I selv er på Tumblr og er interesseret i flere tekster så følg mig her:
https://www.tumblr.com/blog/blindtsyn
Eller bare søg: Blindt Syn. :)

Hun er sådan en alle ved hvem er
Ikke på den nederen måde
Bare sådan en man lægger mærke til
Simpelthen fordi hun er så umådelig dejlig

Hun er typen alle vil være venner med
Som går i byen på en onsdag
Men stadig har lavt fravær
Som man kan danse hele natten med uden at kende
Men som også giver en lyst til at afsløre alle hemmeligheder

Hun har det rigtige tøj
Farvet hår
Der blæser så fint i vinden når hun cykler
Hun er lange lemmer
Og elegante bevægelser

Hun er typen der går med alt for mange sølvsmykker
Og drikker lidt for meget kaffe
Men ryger gør hun ikke
For hun behøver ikke at ryge 
For at være med

Naturligt tynd
Men har stadig bryster
Der sidder præcis som de skal uden bh

Og så læser hun bøger
Og møder nye mennesker i offentligheden

Hun snakker med de hjemløse 

Og er altid klar på en kaffedate
Hun tager telefonen når man ringer klokken tre om natten
Og kan altid se når folk har det dårligt 

Så jeg kan jo sagtens forstå
At det er hende du kigger efter
Jeg ville bare ønske det var mig

- droemmenesbarn, Tumblr.

 

Folk forstår bare ikke, hvad jeg mener, når jeg siger, at jeg har det dårligt.
Det betyder ikke, at jeg græder lidt for mig selv og så falder i søvn
Det betyder ikke, at jeg ville få det bedre af at gå en tur
Eller lade være med at tænke så meget over det
Eller trække vejret dybt ned i maven tre gange

Det betyder, at jeg ikke magter at tage skoene af når jeg kommer hjem, selvom jeg ligger i min seng
Det betyder, at min plakat faldt ned i nat, fordi jeg ikke har orket at trykke elefantsnottet på plads den sidste uge
Det betyder, at jeg står op klokken 4 og går den tur, fordi jeg ikke har kunnet sove
Det betyder, at jeg nogen gange ikke går i bad i fem dage, fordi jeg ikke kan overskue at tænde for bruseren
Det betyder, at jeg knækker sammen og stortuder i 6a kl 12 på en hverdag
Det betyder, at jeg nogen gange bliver nødt til at stoppe min cykel og tude i 10 minutter, fordi jeg ikke kan trække vejret
Og det betyder, at jeg ikke kan forestillle mig, at livet nogensinde bliver livet værd.

Men det er gået lidt bedre her for tiden, og jeg håber det fortsætter.

- droemmenesbarn, Tumblr.

 


I want to make beautiful things, 
      even if nobody cares.

—  Saul Bass 

 

 


Dig

—  alle ser det samme ord, men alle ser forskellige ansigter.

- Foejforhelvede, Tumblr.

 

 

1. Lyt til dit hjerte. Jeg skulle blive alt for voksen, inden jeg for alvor lærte at lytte til mit hjerte. Tænk, hvilket indre moralsk og etisk kompas vi så ville få, og hvilke kloge valg der ville komme ud af det, hvis vi fra barnsben lærte at lytte til hjertets kraft.

2. Nyd din krop. Når jeg ser på ungdomsbilleder af mig selv, tænker jeg, at ‘ham der er da noget af en steg’. Men sådan havde jeg det overhovedet ikke, da jeg var ung. Dengang syntes jeg, at det var alle de andre, der var smukke. Så bliv ven med din krop. Jo før, jo bedre.

3. Vær dig – det har du ret til. Lad aldrig nogen få lov til at give dig oplevelsen af, at du ikke har ret til at være her. Hverken din familie, dine venner, arbejdsgiver eller kollegaer. Du har så meget ret til dette liv. Så tag nu ordentlig fat i det – på dine præmisser.

4. Lær af dine fejl. Der er ingen, der går igennem livet uden at lave fejl, men det er dit ansvar at lære af dem. Det gør du kun, hvis du kan identificere dem, tage ansvar for dem, lære af dem og gøre det anderledes, når du står i den samme situation igen.

5. Giv det, du vil have tilbage. Hvis der er noget, jeg har lært af et efterhånden langt liv, er det, at hvis du giver god energi, får du god energi tilbage. Og det modsatte gælder i den grad også.

6. Dans. Også når du bliver gammel. Gør det alene eller sammen med andre. Men dans for pokker. Fysisk, mentalt eller emotionelt. Bevæg dig. Følg livets eller musikkens rytme. Du bliver i godt humør af det.

7. Følg din nysgerrighed. Vi pakker os alt for ofte ind i vaner og ritualer for at have styr på tilværelsen. Men slå ikke din nysgerrighed ihjel. Følg den. Gå på opdagelse i den. Når du gør det, vil du opleve, hvor helt overvældende generøst livet kan være.

8. Le mindst en gang om dagen. Sådan helt ned i maven. Forestil dig, hvordan livet ville være, hvis humor ikke eksisterede. Humor er den bedste modgift mod selvhøjtidelighed og selvretfærdighed. Hos en selv og hos andre. Humor er kilden til frihed, livsglæde og lethed.

9. Kys din kæreste godnat hver aften. Det er helt afgørende, at I siger tak for den dag, I har haft sammen. Fald ikke i søvn i vrede eller frustration. For det man fokuserer på, det vokser – også i drømmene.

10. Læs gode bøger. I en tid, hvor vi er ved at drukne i digital underholdning, kan jeg kun anbefale det. Ned i tempo og ind i bogens univers. Både du og verden bliver større og klogere af det. Med garanti. 

 

- Uffe Elbæk's 10 leveregler. 

 

 

Piger med akrylnegle. Piger med fake tan og blege, pink læber og stramme, høje hestehaler. Piger med skinnende æblekinder. Piger med 3 numre for store hættetrøjer og piger med kongeblå sommerkjoler og rød læbestift omringet af lidt-uden-for-stregerne-lipliner. Piger uden tøj. Piger med tan lines fra skulderstropper og solbriller og fingerringe og armbånd og klipklapper. Piger med håndklæder om hovedet. Piger med nøgne, friske ansigter uden make up. Piger med umedgørlige krøller. Piger med kort hår. Piger der er bange for at tage høje hæle på fordi de allerede er 1.85 uden. Piger med dybe stemmer og piger med lille-pige-stemmer og piger der kun synger når de er i bad og der ikke er andre hjemme. Piger med store muskler og skæve knoer og hidsige temperamenter. Piger der tænker at de ville være pæne hvis det ikke var for den ene ting. Piger med glat, fladt hår der skinner i fjernsynets skær og piger der stirrer sig selv i øjnene i spejlet i så lang tid, at de glemmer hvad dag det er. Piger med appelsinhud på lårene, piger med deres kærestes t shirt på og ikke andet, piger uden kærester der sover i silkekjoler og ikke mangler noget. Piger der tager med fremmede mænd hjem og får hvad de har lyst til og ikke tænker over gammeldags stereotyper, hetero piger der er sammen med andre piger fordi de føler sig tryggere på den måde og lesbiske piger der hader at de elsker piger fordi de også er så komplekse. 
Piger med tunger som springknive gemt trygt væk i deres lommer. 
Piger med usynlige glorier og alt for tunge vinger.

 

Piger pt 1

- halvmaane, Tumblr.

 

Piger der lukker deres bh før de tager stropperne op om skuldrene. Piger der ikke har taget en bh op ad skuffen i månedsvis. Piger der drømmer om at lade være, men ikke føler at de har størrelsen til det. Piger med inderlår der bliver røde af at gnide sig mod hinanden under sommerkjolen. Piger med thigh gaps de aldrig har overvejet om de ønskede sig. Piger der fixer den samme neglelak for tredje gang i træk i stedet for at lægge en ny. Piger der siger ja til drinks i byen fordi idioten selv bød og alligevel ikke har krav på noget. Piger der byder andre på drinks. Piger med seks cifre på kontoen. Piger med 1. Piger med drømme der er så store at deres familier ikke ville kunne klare at høre om dem. Piger der swiper og låser med det samme når de får en besked. Piger med krøller, der peger i alle retninger. Piger hvis skilning skifter side femogtyve gange om dagen. Piger der går i seng med fuld make up selvom de sover på maven. Piger der danser rundt i deres mørke soveværelser med headset i ørerne og drømme i hovederne. Piger der indser at de er pæne på grund af den ene ting, og ikke på trods af den. Piger der indser at alt hvad der gør dem unikke er smukt. Piger der græder når de har lyst fordi de ved at det ikke gør dem svage. Piger der altid har fået at vide at de skal snakke højere og nu får at vide at de skal lade være med at råbe. Piger der prøver at ignorere andres mening om dem, så de kan finde deres egen. Piger der tager med andre hjem fordi de har lyst. Piger der bliver og sover, for hvis de er gode nok at komme til, så er de også gode nok at vågne op til.

 

Piger pt 2

- halvmaane, Tumblr.

 

Det var sådan set lidt det. Jeg ved ikke om jeg laver en 2'er, det er lidt op til jer, eller hvad jeg lige føler for er stemning for. Men her er nogle af mine personlige favoritter. Der ligger naturligvis milliardvis af fantastiske tekster derude. Det er bare at opdage dem. 
 
See ya,
Zigry.

 

 

Loading ...