Hvordan skriver man historisk fiktion?

af , fredag 5. maj, 2017
11 Likes
Hvordan skriver man historisk fiktion?

Det er ikke så svært, som man måske skulle tro

Bare læs med her!

 

I tilfælde af, at du er helt ny på Movellas/ikke har besøgt siden i et år/generelt bare er lidt distræt vil jeg da for god ordens skyld lige nævne vores Skriv dig gennem historien-konkurrence, hvor du kan vinde en nat i historien og blive udgivet (ja, udgivet, som i en bog, som i trykt, som i dig).

 

Og det er da en fantastisk præmie, er det ikke? Jo, men det ændrer ikke på det faktum, at historisk fiktion godt kan føles som en rigtig uoverskuelig genre at tage hul på. Men frygt ikke! Jeg vil i denne blog fortælle lidt om hvad historisk fiktion er, hvordan man kan researche og andre tips og tricks til at skrive pisse fed historisk fiktion!

 

Hvad er historisk fiktion?

Historisk fiktion er – som det ligger i navnet – en fiktiv historie, der udspiller sig i en historisk setting. Den er altså historisk i den forstand, at der tager udgangspunkt i fortidig kontekst, men er helt og aldeles realistisk. Historisk fiktion kan beskæftige sig med virkelige mennesker, men gør det ikke nødvendigvis. Jeg kan altid godt lide at bruge Titanic som et eksempel på, hvordan historisk fiktion kan gøres. Alt, hel ned til tapetet på væggen, var 100% historisk korrekt, mens historien om Jack og Rose var fuldstændigt opdigtet.

Historisk set kan man spore historisk fiktions rødder helt tilbage til middelalderens romancer, men i praksis, siger man, at den europæiske historiske fiktion for alvor slår igennem med romanens popularisering i 1800-tallet. Det er særligt den gotiske roman, der trækker på historien og gør den historiske fiktion populær.

 

Op gennem det 20. århundrede er den historiske fiktion fortsat populært og hen mod slutningen ser man særligt forfattere som Ken Follet og Bernard Cornwell gøre genren til en bestseller-maskine.

 

Historisk fiktion er blevet yderligere fastslået som en genre med power, da der i 1990’erne går flere af de prestigefyldte Booker-priser til historisk fiktion.

 

Hvilken tidsperiode skal man vælge?

Så du vil skrive historisk fiktion, men er i tvivl om, hvilken tidsperiode, du skal vælge? I Skriv dig gennem historien kan du vælge mellem tre tidsperioder: Vikingetiden, renæssancen og besættelsestiden.

 

Når du vælger en tidsperiode, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken historien det er, du vil fortælle. Du kan med fordel vælge en tidsperiode, der virkeligt understøtter de temaer, karakterer, det plot eller lignende, som du forestiller dig. Men du kan også med fordel vælge en tidsperiode, der udfordrer din idé lidt: Hvordan ville en mordefterforskning f.eks. se ud under 2. verdenskrig? Eller hvad med en coming-of-age-historie i vikingetiden? Eller måske en dagbog fra renæssancen? Der er mange muligheder, du skal bare være opmærksom på, at vælge en tidsperiode, der bringer det bedste, mest originale og interessante frem i din historie?

 

Du kan også vælge tidsperioden først, for så derefter at opbygge historien. Her skal du vælge en tidsperiode, som interesserer dig. Du kan med fordel igen overveje, om der er en særlig fortælleteknik/tema/etc, der udfordrer eller understøtter tidsperioden særligt godt.

 

Research

Okay, så nu har du valgt din tidsperiode, og du skal i gang med (cue: dranatisk musik) research, den mest frygtede del af at skrive historisk fiktion – men også en af de mest givende, hvis man gør det rigtigt. Research kan være en fantastisk måde at komme helt ind i din histories univers, ligesom research også kan hjælpe din historie på vej og fungere som inspiration.

 

Research er en meget individuel oplevelse, og de ting der fungerer for en person, fungerer måske ikke for en anden. Her er de ting, jeg tænker meget på, når jeg laver research til historisk fiktion, og du kan vælge det af det, som lyder som noget for dig.

 

Vær grundig

Det virker fjollet at nævne, for det tror jeg vi alle ved, men nu gør jeg det alligevel. At være grundig betyder ikke, at du skal vide alt om den tidsperiode, du skriver om, ned til mindste detalje. Det betyder nærmere, at du skal være opmærksom på ikke at lave ”sjuske”-fejl. De ting, du måske ser som noget, der ”altid har været der”, har ikke altid været, og det er derfor vigtigt, at undgå den slags fejl. Snarere end at falde ned i et dybt hul af historiebøger, kan man sige, at du skal have et solidt grundniveau af viden om din tidsperiode og så derudover forhold dig kritisk til din egen tekst: Hvornår skriver du noget, der kunne være unormalt/ukorrekt i forhold til tiden?

 

Vær opmærksom på detaljerne

Det er i detaljen, at din historie for alvor bliver levende, og du kan derfor med fordel virkeligt fokusere på detaljer: I din dialog, i dine beskrivelser og din opbygning af historiens univers. Jeg er selv ret dårlig til at være varierende i mine beskrivelser af objekter som tøj, bygninger og lignende, så der bruger jeg tit virkelige genstande, som jeg lader mig inspirere af. Bor du i nærheden af et museum, der beskæftiger sig med din tidsperiode, kan du med fordel tage en tur derhen og tage billeder af genstande, du kunne forestille dig at ville bruge i din historie (plus du lærer sikkert også vildt meget om din tidsperiode). Ellers kan du finde et museum, der beskæftiger sig med din tidsperiode: Mange museer har nemlig billeder af og information om nogle af deres genstande.

 

Udelad

Når nu du har fundet alle dine sjove detaljer, dine fun facts og din viden, kan det være fristende og kaste alt ind i din historie, men det kan virke forceret og unaturlig. Hemingway sagde om at skrive historier, at når man kender sin historie godt nok, kan man udelade hvad som helst. Det samme gælder for historisk fiktion. Du skal kende din tidsperiode godt, at du ved, hvad du skal inddrage, og hvad du skal udelade.

 

Dialog

Denne her er uden tvivl den sværeste. Især hvis man skrive rom en tidsperiode som vikingtiden eller renæssancen, hvor sproget var så anderledes fra vores nuværende. Men det er altså vigtig, at dialogen er troværdig. Den behøver ikke at være fuldstændig korrekt (det kan den næppe være, mens den stadig er forståelig), men den skal heller ikke blive alt for moderne. Her er anden

 

Læs historisk fiktion

Læs den historiske fiktion, som andre forfattere skriver: Det behøver ikke være litteratur om den samme tidsperiode, som du vil skrive om, for selv hvis du skriver om besættelsestiden i Danmark og læser en roman om den amerikanske borgerkrig, kan du gøre dig nogle helt basale erfaringer, om hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer i historisk fiktion. Nogle historiske romaner og forfattere, jeg kan anbefale er: Susanne Clod Pedersen, Kim Leine (begge kan du møde til Nat i historien!), Jordens Søjler af Ken Follet (du kan evt. også se mini-serien, teaterstykket eller vente på computerspillet), Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr, Beloved af Toni Morrison og The Girls af Emma Cline.

 

Hav sjov med det

Find en måde at lave research på, der ikke føles som arbejde. Det er selvfølgeligt godt at lave noget seriøst og koncentreret research, men hvis du bruger en masse timer på at lave sjov research, kan det godt give en god, grundlæggende viden. Så kan du gemme den seriøse research til når du skal finde specifik information.

 

Personligt elsker jeg at gå på jagt efter primærtekster (altså tekster, f.eks. noveller eller avisartikler, skrevet i samtiden), og så er jeg ret vild med biopics og dokumentarer. Men måske er du mere til at læse historisk fiktion, finde sekundærtekster (tekster skrevet i nutiden om den pågældende tidsperiode). Wikipedia er altid et godt sted at starte, men du skal huske, at det aldrig må være din eneste kilde.

 

 

Håber I kunne bruge bloggen. Husk at I stadig kan deltage i Skriv dig gennem historien og vinde en nat i historien, samt at blive udgivet.

 

God skrivelyst!

 

Loading ...