Her er forfatterne, som du kan møde til 'Nat i historien'!

Susanne Clod Pedersen, Merlin P. Mann og Kim Leine!

Læs mere her!

 

D. 20.-21. maj og 10.-11. juni skal 30 heldige movellister afsted på en tur de sent vil glemme! Denne tur er en nat i historien, hvor movellisterne får mulighed for at researche til dres historiske novelle ved at være helt tæt på netop det sted de skriver om. 

 

Men det er ikke alt! På natten møder movellisterne hvert sted en utrolig dygtig forfatter til et oplæg om at skrive - og at skrive historisk fiktion! Læs her, hvem der kommer hvert sted og deltag i Skriv dig gennem historien for at vinde en overnatning i historien og få chancen for at blive udgivet!

 

Trelleborg og Susanne Clod Pedersen 

Overnatning: 10.-11. juni

Forfatter Susanne Clod Pedersen har igennem en årrække skrevet bøger om vikingetiden blandt andet Arnulf-sagaen, en rå, realistisk og imponerende fortælling om den unge viking, Arnulf - en tour de force gennem vikingetiden. Hun forstår om nogen, hvad det vil sige at give sig hen til research-arbejdet og virkeligt forstå en tid, helt anderledes fra vores. 

 

I et naturskønt område ligger én af vikingernes store ringborge, Trelleborg. Den blev bygget omkring år 980 af Kong Harald Blåtand. I dag ses resterne af den store kongeborg tydeligt i terrænet med ringmurens forhøjning og de mange grave for de, der mistede livet efter et stort slag. Læs mere om Trelleborg

 

Kronborg og Merlin P. Mann

​Overnatning: 10.-11. juni

Bog- og manuskriptforfatter Merlin P. Mann har skrevet bøger med fokus på eventyrlige action-historier. Bedst kendt som medskaber af den populære Taynikma-serie, men har bl.a. også skrevet film, tv og Disney-bøger.

 

Kronborg Slot var en legende i sin storhedstid i slutningen af 1500-tallet. Søfarende betalte kongen store summer for at sejle forbi. De fyldte kongens kiste, og Frederik 2. forskønnede slottet med spir, tårne, sandsten og kobbertag. Sørejsende, handelsmænd og kongelige berettede om det storslåede slot og hof i Helsingør med pomp, pragt og kanonskåler. Læs mere om Kronborg Slot.

 

Frøslevlejren og Kim Leine

​Overnatning: 20.-21. maj

Forfatter Kim Leine har skrevet flere historiske og anmelderoste romaner om mellemkrigstiden og modstandskampen under Anden verdenskrig. For sine historiske romaner har Kim Leine blandt andet vundet priser som Nordisk Råds Litteraturpris, Politikens Litteraturpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær.

 

Frøslevlejren blev bygget som tysk fangelejr i 1944 under den tyske besættelse af Danmark og er i dag en af Europas bedst bevarede tyske fangelejre. Flere tusinde danskere sad i lejren, som det tyske sikkerhedspolitis fanger. Læs mere om Frøslevlejren.

 

 

Loading ...