Se mig lave et manip

af , torsdag 6. april, 2017
6 Likes
Se mig lave et manip

Sådan laver du et kompliceret manip

Tjek videoen ud her

 

For nogle uger siden viste jeg jer, hvordan et simpelt manip fungerer og hvordan man laver det. Nu vil jeg vise jer, hvordan man laver et mere kompliceret et. Jeg har valgt at lave videoen sådan, at den kun er 5 minutter, men så vil jeg beskrive de forskellige steps her på bloggen under videoen. Jeg har lavet videoen så kort, fordi nogle bare gerne vil se det ske, også selvom det går hurtigt. Men hvis du er en af dem, der synes det går for hurtigt, kan du inde på videoen ændre hastigheden, så videoen bliver langsommere. 

Jeg kan også se, at kvaliteten på videoen ikke er den bedste, men jeg håber det går. Ellers forklarer jeg de forskellige steps nedenunder. Hvis du synes det er forvirrende, så tjek mine gamle blogs ud for at se de basale funktioner. 

Dette manip er et jeg lavede til en af mine egne historier, men jeg tænkte at det også var godt at bruge her til denne guide. Der er rigtig mange forskellige elementer i det og jeg håber, at det kan vise nogle af jer, hvordan man kan gøre. 

 

 

STEPS:

​1: Jeg starter med at kopiere den ene side af tronen, så man kan se den hele. Det gør jeg ved at markere den højre side af stolen, kopiere den og "rotate horizontially".

2: Nu går jeg ind og kopierer en krop, der her er Francis fra Reign. Jeg skulle bruge noget tøj, der var royalt og en person, der stod op, så jeg synes hans krop passede godt. Jeg markerer hans krop og trykker "refine edge" for at få en skarpere, bedre kant. Herefter kopierer jeg min selection og sætter den ind på mit billede. 

2.1: Da noget af Francis' ærme ikke var synligt, fylder jeg det nu ud. Det gør jeg ved at lave en selection hvor jeg føler hans ærme mangler . Herefter tager jeg "Clone Stamp" og kopierer dele af hans ærme så mønsteret bliver det samme. 

2.2: Jeg skal fjerne det af Francis' krop, der går ind over billedet af tronen. Det gør jeg ved at markere hele stolen og Anne Hathaway ved en selection. Herefter går jeg ind på layeret med Francis og trykker slet. Så fjerner den alt det af hans krop, der er inde for den selection. 

3: Nu skal jeg sætte Nialls ansigt ind. Det gør jeg ved at markere hans hoved og hals og trykker igen "refine edge". Herefter sætter jeg det ind på billedet og gør det mindre, så det passer i størrelsen. 

4: Nu sætter jeg pigens ansigt ind. Jeg bruger Holland Roden. Jeg følger de samme steps som i nr. 3 Her går jeg dog mere detaljeret ind og fjerner hendes hals og noget af hendes hår. 

4.1: Herefter går jeg ind under det, der hedder "Adjust Color for Skintones". Hollands ansigt er nemlig mere lyserødt og det udjævner jeg nu ved at gøre det mere gult. 

4.2: Jeg kopierer øreringene fra Anne Hathaway og sætter dem på Hollands ører. 

5: Nu går jeg ind og og markerer den del af Anne Hathaways hår, man stadig kan se. Hendes hår er brunt og Hollands er rødt. Så jeg markerer det og vælger "Replace Color". Her kan jeg gå ind og vælge en mere rødlig farve. 

6: Det er tid til at arbejde med baggrunden. Jeg kan rigtig godt lide baggrunden på den oprindelige fil, men der er både en kat, en hund og noget af Julie Andrews, der skal væk. Titlen vil jeg også fjerne. Dette gør jeg ved hjælp af "Clone stamp". Det er ligesom jeg nævnte tidligere en måde, hvorpå du kan kopiere et område af et billede og så sætte det ind andre steder. Jeg kopierer derfor steder på baggrunden, der er helt rødt og sætter det ind over det, der skal væk. Til sidst valgte jeg dog til de store områder at markere et helt stykke og sætte indover. 

7: Til sidst fandt jeg en tiara, da Holland skal forestille en prinsesse.

8: Jeg filmede ikke den sidste del, men for at færdiggøre coveret fandt jeg en texture og en coloring og satte ind. Til sidst fik jeg dette resultat:

 

 

 

 

CREDIT:

Coloring: Wildest Dreams by Moonxriver (deviantart)

Texture: Hold It Against Me by William-BR (deviantart)

Font: Elementary Gothic Bookhand

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg håber, at I kunne bruge denne tutorial til noget. Også jer, der ikke interesserer jer for One Direction. Jeg lavede alligevel dette manip og følte, det var godt til at illustrere, hvordan man laver et mere kompliceret manip. 

Loading ...