Sådan skriver du om psykisk sygdom!

af , torsdag 30. marts, 2017
15 Likes
Sådan skriver du om psykisk sygdom!

Hvordan skriver man om psykisk sygdom?

Læs mere lige her!

 

I dag er det World Bipolar Day, og det fik mig til at tænke på psykisk sygdom generelt – og endnu mere: Hvordan psykisk sygdom repræsenteres i fiktionen. Der findes fantastisk litteratur om psykisk sygdom – og der findes mindre fantastisk litteratur. Men faktum er, at psykiske sygdomme er det 21. århundredes ”epidemi”. Det er noget mange oplever, og næsten alle når at være pårørende til i løbet af deres liv. Men psykiske sygdomme er også komplekse, komplicerede, ofte misforstået og tit enormt karikerede i fiktion. Ikke desto mindre er psykisk sygdom et vigtigt emne, som litteraturen kan belyse og et spændende studie i, hvad det vil sige at være menneske. Selvfølgeligt er det noget, der er værd at skrive om! Men hvordan går man til det? I denne blog vil jeg fortælle lidt om, hvordan du kan lave hensigtsmæssig research, stille dig selv de rigtige spørgsmål, samt hvilke myter og misforståelser, du skal undgå!

 

Psykisk sygdom: Jeg er opmærksom på, at der findes nogle, der ikke bryder sig om begrebet psykisk sygdom, men det er nu engang det, der er mest alment brugt og af hensigtsmæssige årsager derfor også mit ordvalg i denne blog. 

 

Research

Research er en vigtig del af enhver historie. Det er næsten lige meget, hvad du skriver om: Det er vigtigt at have styr på sit univers, og de emner man behandler. Men med når det kommer til psykiske sygdomme er det ekstra vigtigt.

 

Stol ikke for meget på fiktion

Årtier af film-tradition for at kalde folk med splittede personligheder for ”skizofrene” har for eksempel medført, at mange tror, det er det skizofreni er, og det kan føre til stigmatisering af de individuelle sygdomme. Det er derfor vigtigt ikke bare at hoppe med på troper, du kender fra film og bøger, men foretage dit eget, selvstændige research-arbejde.

 

Stol på professionelle

En psykisk sygdom er en enormt individuel oplevelse, og selvom du måske kender én, der lider af den sygdom, du skriver om eller er pårørende til en, der lider af den er deres subjektive udsagn sjældent nok. Det er vigtigt at vide, på hvilke måder den psykiske sygdom kan materialisere sig i patienten, hvordan man behandler det, og hvad der forværrer sygdommen.

 

Find danske brochurer og hjemmesider

Hvis din historie foregår i Danmark, skal du passe på med at researche for meget på engelsk. Der kan nemlig være en smule forskel på, hvordan man definerer de forskellige diagnoser. På de fleste hospitaler, psykiatriske centre og lignende kan du til gengæld finde brochurer skræddersyet til pårørende, der pædagogisk forklarer aspekter af sygdommen: Især de, der ofte er misforstået. Lignende information kan finde på hjemmesider som Psykiatri Fonden.

 

Hvordan bliver man diagnosticeret? Og hvordan kommer man i behandling?

Labyrinten der er psykiatrisk behandling i Danmark kan være umulig at finde rundt i: Især hvis du er en udefrakommende, der bare vil researche til en historie. Derfor er det ikke desto mindre vigtigt at være opmærksom på, at der findes tusinde af måder at blive diagnosticeret og komme i behandling på, og det kan være hensigtsmæssig at undersøge specifikt, hvordan folk er blevet diagnosticeret med den sygdom du skriver, og hvordan deres behandlingsforløb har været.

 

Spørgsmål du kan stille dig selv

Som med alle andre historier, er det vigtigt at stille dig selv spørgsmål undervejs. Hvorfor træffer du de beslutninger, du træffer i forhold til historien? Er der en bedre måde at fortælle din historie på? Her er nogle spørgsmål, der er værd at overveje, når du skriver om psykisk sygdom?

 

Hvem fortæller historien? Hvad ved de om sygdommen?

Selv hvis historien bliver fortalt fra en 5-årigs synsvinkel skal du researche sygdommen til bunds. Men når det er gjort, er det vigtigt, at du er opmærksom på at flette al den information, du har tilegnet dig, naturligt ind i historien, så den information om sygdommen, du deler med læseren stemmer overens med fortællerens viden.

 

Hvad er din egen oplevelse med sygdommen? Hvordan kan den påvirke dig?

Hvis du ikke har oplevet sygdommen på nært hold, kan det være svært at forstå den, og så er det vigtigt, at du lytter og læser til alt, du kan komme i nærheden af, af personlige beretninger og tanker. Er det derimod en sygdom, du selv har eller har været pårørende til, kan det være fristende at bruge den viden, og den personlige oplevelse, du allerede har – og det er fint! Men det er vigtigt, at du kan distancere dig selv fra historien og forholde dig objektivt til fortællingen: Ellers kan den risikere at få karakter af en skriveøvelse.

 

Er din karakter diagnosticeret eller ej?

Det kan være fristende at lade din karakters diagnose forblive udefineret og vag – eller måske slet ikke lade din karakter være diagnosticeret, men bare ”tosset”. det kan også være ganske realistisk, hvis du beskæftiger dig med en 15-årig. Men det er vigtigt, at du stadig sætter ”sindssygdommen i system”, sådan så din karakter har en eller anden indre logik, personen trods alt handler ud fra, og ikke blot vælger at lade diagnosen forblive ukendt, fordi det er nemt.

 

Har din karakterer flere diagnoser? Hvordan spiller de sammen?

Det er meget normalt, at et menneske med én diagnose har flere, og det kan du også sagtens integrere i din historie, så længe du er opmærksom på, hvordan de to diagnoser kan påvirke hinanden og spille sammen.

 

Myter og misforståelser

Der er mange, (MANGE) misforståelser, myter og ting, der ikke helt giver mening, når det kommer til psykiske sygdommes repræsentation i film, TV og litteratur. Her er et par, der er sprunget i øjnene på mig gennem årene!

 

Psykisk syge begår selvmord…

...især unge kvinder. Faktum er, at størstedelen af selvmord bliver begået af mænd og ældre personer. Det er også de færreste selvmordsforsøg, der rent faktisk lykkes. Heldigvis!

 

Psykisk syge er altid… syge

Selvfølgelig er man altid teknisk set syg så længe, som sygdommen varer. Men psykisk syge føler sig ikke altid syge. Alle mennesker har glade stunder, hvor de griner og har det godt. Ligesom alle bliver kede af det, vrede eller pressede over helt ”normale” ting som deres arbejde, skole, kærester og lignende, der intet har at gøre med deres diagnose. Selvom en psykisk sygdom fylder meget (og i nogle perioder mere end andre), fylder den ikke alt, og det er vigtigt ikke at glemme mennesket bag.

 

Anorektikere og bulimikere tror selv, de er overvægtige og vil bare gerne være tynde

Okay, selvfølgeligt vil mange personer med spiseforstyrrelser gerne være tynde, og ja, tit synes de da, at de vejer for meget. Men hele det der billede med en tynd pige, der står foran et spejl og ser en tyk pige i sit spejlbillede er i mange tilfælde fuldstændigt misforstået. Spiseforstyrrelser er komplekse diagnoser, der kan have tusinde årsager, og det er sjældent bare en bivirkning af at læse for mange modemagasiner.

 

Psykisk sygdom kan forklares med barndomstraumer

Idéen om at det meste af et menneskes bevæggrunde kan forklares med barndommen er nok særligt slået igennem med psykoanalysens frembrud. I dag ved man, at psykisk sygdom kan skyldes mange ting: Ja, det kan udløses af trauma. Det kan også bare være ren og skær biologi. Ofte udløses det også af stof- eller alkoholmisbrug (der i sig selv kan betegnes som en psykisk lidelse). Kort sagt: Psykisk sygdoms opståen kan ikke altid forklares.

 

Psykisk syge behandles altid med psykoterapi

Psykoterapi er den klassiske samtaleterapi, de fleste af os sikkert tænker på, når vi snakker om terapi: Det er gruppeterapi, samtaler med en psykolog og så videre. Der er mange mennesker uden psykiske diagnoser, der er i psykoterapi. Der findes mange forskellige former, og de bruges i rigtig mange tilfælde som behandling eller en del af behandlingen: Men det er faktisk ikke alle diagnoser, der behandles med psykoterapi, og de der gør behandles med flere forskellige.

 

TL;DR: I sidste ende er mit bedste råd, hvis du vil skrive om psykisk sygdom eller en psykisk syg karakter at huske på, at de først og fremmest er mennesker: De kan være skønne, de kan være nogle røvhuller, de er glade, vrede, rationelle og irrationelle.

 

Hvad er psykisk sygdoms-kliché, som du har stødt på? Er du enig med mine råd? Smid en kommentar og lad os snakke om det!

 

Rigtig god skrivelyst!

Loading ...