Anmeldelse af 'Skønheden og Udyret'

af , fredag 24. marts, 2017
7 Likes
Anmeldelse af 'Skønheden og Udyret'

Anmeldelse af 'Skønheden og Udyret'

Vi har været inde og se den nye film. Læs hvad vi synes her

 

De fleste af os har nok set den originale tegnefilm og mange har muligvis også tvivlet, om den nye fortolkning kunne leve op til klassikeren. I denne blog anmelder LenaBlak og Laura G. den nye udgave af Skønheden og Udyret.

 

Anmeldelse af Laura G.

Den største forskel mellem den klassiske tegnefilm og den nye spillefilm med Emma Watson og Dan Stevens er, at forholdet mellem Belle og Udyret bliver uddybet mere i den nye. Der er flere scener med dem og jeg kan føle deres fælles udvikling og langsomt mærke kærligheden blomstre, hvilket jeg altid har manglet lidt i klassikeren.

Dan Stevens spiller Udyret og jeg synes han formår at skabe en ny karakter, samtidig med, at han er tro mod Udyret fra klassikeren. Udyret fremstår ikke ligeså skræmmende og Stevens giver ham liv gennem mimik, humor og godt skuespil. Hans blik fanger en gennem animationen. Stevens er grunden til, at jeg virkelig kunne føle Udyrets smerte, da Belle forlader slottet.

Emma Watson er også god som Belle, men jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at se andre end Hermione i begyndelsen. Hendes sangstemme er heller ikke ligeså kraftig, som jeg havde regnet med, men generelt synes jeg, at hendes præstation er lovende. Hun fremstår som den kloge, stærke kvinde, men mangler den ynde, Belle havde i tegnfilmen. Det var først efter filmen, da jeg prøvede at se nuanceret på helheden, at jeg tænkte, at jeg havde forventet mere fra hende. Det var dog ikke noget, jeg sad og blev påvirket af i biografen.

Den nye udgave beskriver både Belles og Udyrets forhistorie. Jeg synes, at denne tilføjelse gav mere dybde til deres karakterer. Jeg kunne nemmere forstå, hvorfor Udyret var blevet, som han var og følte med ham. Jeg synes dog ikke, at det var ligeså vigtigt at høre om Belles mor.

Alt i alt er den nye udgave mere dramatisk og går mere i dybden, men har også masser af humor. Skuespillerne gør det godt og så er der en ny, fantastisk sang, der rammer en lige i hjertet. Jeg kan ærligtalt ikke finde særlig meget dårligt at sige, og for mig er der ikke noget, der mangler. Nu er jeg en stor Disney-fan, men jeg synes den er tro mod den gamle, og endda bedre. I fremtiden vil jeg vælge denne udgave frem for klassikeren. Den skal ses igen.

 

LAURAS ROSER:

Historie: 

Den var tro til tegnefilmen, hvilket jeg generelt synes er en god historie. Men de nye tiltag og rettelsen af plot holes gjorde den bedre. 

Skuespillere: 

Udover mine kommentarer til Dan Stevens og Emma Watson er der ikke noget dårligt at sige om de andres skuespilpræsentation. Jeg synes dog sangstemmerne halter lidt efter.

Musik:

Det er ikke fordi sangstemmerne ligefrem er dårlige, men Emma Watson og Emma Thompson skuffede mig lidt, og det mærker man i sangene. Men musikken får plus fra min side, da de nye sange passer perfekt ind i filmen og især Dan Stevens' præsentation er fangende og bevægende. 

Speciel effects, set design og kostumer: 

Jeg har kun gode ord at sige om kostumerne og effekterne. Jeg er glad for at Udyret blev animeret ved at gå på stylter og have en "muscle suit" til, i stedet for, at Dan Stevens ikke fik en masse makeup på. Belles balkjole er også så smuk, men det overrasker mig dog, at der er brugt 12.000 timer på den. 

 

Anmeldelse af LenaBlak

Ofte, når man virkeligt elsker noget, kan det være svært at anmelde en reboot, sequel eller lignende. For man kan ikke bedømme om ens kærlighed til originalen gør en alt for venligtsindet overfor alt, der minder én om den – eller om det gør en udnødigt kritisk for det nye, fordi du forventer, den lever op til urealistisk høje standarder.

Det er lidt den situation, jeg sidder i nu. Skønheden og Udyret er en af mine yndlingsfilm. Jeg tror, det er den film jeg har set flest gang overhovedet. Da jeg var syv, var jeg i Polen og besøge noget familie, der havde den på VHS på engelsk og polsk: Jeg kunne ikke engelsk, men jeg kunne filmen udenad og så den derfor uden problemer på polsk og engelsk. Jeg har set musicallen live to gange, og jeg hører stadig ofte soundtracket. Jeg er også generelt ret stor Disney-fan, og selvom jeg vil forsøge ikke at gøre min anmeldelse alt for indforstået, så må jeg advare om, at det godt kan blive ret nit-picky nu.

Jeg vil sige det sådan: Jeg glædede mig meget, da jeg skulle ind og se filmen. Min veninde og jeg havde købt billetter til præmieren i Dagmar, den dag de blev offentliggjort, og jeg havde brugt hele eftermiddagen på at se interviews. Men samtidig var mine forventninger lave: Hvor Maleficent, Cinderella og The Jungle Book havde længere tid mellem sig og den originale film og derfor havde en del mere ”at rette op på”, kunne jeg ikke se det i Beauty and the Beast. Selv for sin tid var animationsfilmen progressiv og Belle som heltinde holder stadig den dag i dag (hvor budskabet i Junglebogen om, at man bør holde sig til sin egen race måske i højere grad kunne bruge en opdatering). Kort sagt: Jeg var spændt, men jeg forstod simpelthen ikke, hvorfor en live action var nødvendig. 

 

 

HELENAS ROSER:

Historie: 

Det nye screenplay er adapteret af ingen anden end Stephen Chbosky (ja, ham der skrev Perks of Being a Wallflower), som er blandt mine yndlingsbøger, så jeg havde håbet på, at han kunne bringe lidt af de rå følelser til Beauty and the Beast. Det gjorde han ikke rigtigt. Historien er i sig selvfølgeligt fantastisk, og jeg synes også, at det var fedt, at de prøvede at udvide og uddybe universet, men jeg ved ikke, hvor godt jeg synes, de slap fra det: Det var som om mange elementer bare blev kastet ind og aldrig rigtigt afsluttet: Beasts baggrundshistorie (som var spændende) blev kun nævnt ved få lejligheder og i stedet blev der brugt tid til at fortælle hele historien om Belles mor. En historie, der efter min mening, var unødvendig og dårligt udført. Filmen er helt klart stærkest, når den holder sig til den originale historie, og det er lidt ærgerligt. Til gengæld rydder den også op i en masse plothuller fra animationsfilmen, hvilket var ret sjovt. Et par gange bliver filmen ubehageligt konkret i forhold til historisk periode og geografi, som for mig at se binder filmen lidt for meget ind i vores univers og historie. Jeg begynder her at tænke: Hvorfor er Beast ikke på Versailles? Hvad sker der med ham og Belle eller deres efterkommere under den franske revolution? Og så videre… Det de gør halvvejs inde i filmen, der knytter historien konkret til vores verden er desuden et led i Belles baggrundshistorie, som jeg ikke var vild med og introducerer desuden et magisk objekt, der overhovedet ikke får betydning for plottet eller optræder igen i historien, og det virker en smule rodet. Så de 10 minutter var bare ikke veludførte efter min mening.

 

Skuespillere: 

Jeg nævnte kort min utilfredshed over nogle af skuespillernes sangstemmer, men det er virkeligt så også, den eneste finger, der er at sætte på casting og skuespilpræstationerne. I lang tid har jeg været kritisk omkring idéen med Emma Watson som Belle. Emma Watson er ikke suveræn skuespiller, og hun er bestemt ikke sanger. Når det er sagt, så er Belle en ikonisk karakter for rigtigt mange unge kvinder, og jeg tror, det ville være næsten umuligt at finde en til at fylde hendes ballerinaer ud. Og det gør Emma Watson faktisk. Ikke med sit talent, men fordi hun er Emma Watson, og det er måske også ok. Fordi hun er en bogorm og en feminist i virkeligheden, og fordi hun har været Hermione hele sin barndom, så er Belle i virkeligheden bare en forlængelse af hendes selv, og jeg tror virkeligt, at Emma Watson forstår Belle og elsker Belle. Og derfor ender hun faktisk med at være en rigtig god Belle. Dan Stevens er perfekt som Beast, og han kan både synge og være morsom og indlevende og har de der perfekte blå øjne. Kevin Kline er skøn som Maurice, og Luke Evans er morsom og uhyggelig som Gaston (og en super sanger og danser!). Sidst men ikke mindst, så bringer Josh Gad så sindssygt meget liv og sjæl til LeFou, at alle scener med ham er en sand lykke at se på. 

 

Musik: 

Okay, misforstå mig ikke. Musikken er selvfølgelig suveræn. Den er bare ikke altid specielt godt sunget, og man tvinges et par gange i filmen til at stille spørgsmålstegn ved, om det virkeligt var nødvendigt at have mange stjerner, når det ikke er alle, der synger lige godt. Især når vi knapt nok ser dem.

Så var der også nogle mærkværdigt over lydproduktionen, som jeg ikke kunne sætte en finger på. Måske var lyden bare ikke høj nok i den biograf, jeg så filmen i, for det var som om, der bare ikke var nok knald på musikken. Flere gange mistænker jeg også, at det kommer af, at nogle af sangerne var en smule middelmådige, hvorfor man måtte holde igen. Det er især Emma Thompson, der spiller Mrs. Potts og synger ”Beauty and the Beast” i den famøse balscene, som jeg fandt skuffende.

Sidst men ikke mindst er der også tilføjet nogle nye sange. Her tror jeg, det er vigtigt at kende baggrunden for de gamle: Musikken til Beauty and the Beast, såvel som Den lille havfrue er komponeret af Alan Menken, mens teksterne er forfattet af Howard Ashman, der også var med til at finde på historierne og caste skuespillerne. Kort før Beauty and the Beasts præmiere i 1991, døde Howard Ashman af AIDS. Han var dødeligt syg under det meste af arbejdet på filmen. Når Alan Menken har skrevet ny musik sidenhen til Broadway-musicallen og til filmen her, så har det altså været uden Ashman. Som jeg oplever det, kan det mærkes. Teksterne på de nye sange, når simpelthen aldrig i nærheden af de gamle, og det er som om at sjælen ikke er helt ligeså meget med. Det kan godt bare være, at det er min opfattelse, men jeg synes noget mangler i sangene skrevet til Broadway-stykket, og jeg synes noget mangler i denne films nye sange. 

 

Speciel effects, set design og kostumer: 

Beauty and the Beast er en vidunderligt smuk film. Kostumerne er lige i skabet, og det er især bruget af speciel effects omkring Beast, der imponerer. ”Be Our Guest”-scenen er præcis ligeså farvestrålende og festlig, som den bør være og rosen er ligeså hauntingly beautiful, som altid. Beasts have er blevet smukkere, landsbyen mere eventyrlig og DEN GULE BALKJOLE er fantastisk. Den minder meget om den blå, som Lily Evans bar i Cinderella. Men hvem gør det noget? Det er fantastisk kjole. 

Tilsammen: 4/5

 

Kan du heller ikke få nok af Skønheden og Udyret? Så deltag i vores konkurrence her og vind biografbilletter. Og så vil vi også gerne høre, hvad I synes? Husk dog at skriv, hvis I spoiler noget, så andre ikke får ødelagt deres oplevelse. 

Loading ...