En halv times nøgenhed

af , onsdag 15. marts, 2017
2 Likes

det i virkeligheden bare nogen tanker jeg har, som jeg gerne vil dele med folk

mens jeg ligger på bunden af min brusekabine med lukkede øjne, ørene fulde af vand og følelsen af en anelse for varmt vand der ramte min hofte og sprang videre til resten af min krop. Jeg forstår ikke folk der gør brug af stoffer for at komme "under" når alt du har brug for er en halv times nøgenhed i varmt vand på koldt gulv. den følelse af at blive renset og at være under. det er, uanset hvor hverdagsagtigt det bliver, en ubeskrivelig fantastisk følelse.

 

jeg indser så hvordan min ungdom skal forme det menneske jeg bliver senere, og jeg gik i helt og aldeles panik. I Stedet for at jeg bruger mit liv på at leve, skal samfundet bruge mit liv. jeg skal gå i skole, for at gå i mere skole mens jeg fortsat skal tjene samfundet indtil jeg lige pludselig er lidt for gammel og lidt for grim til at leve, så jeg ender med at finde mig en sød kæreste der kan gøre mig glad og minde mig om at min eksistens ikke er helt meningsløs, så går årene jeg får måske et job jeg elsker, men hvis jeg ikke gør jeg har hverken mod eller drive til at lede efter andet, når indkomsten er stabil nok til at betale min del af huslejen på den nu lidt større lejlighed med ekstra værelse. igen går årene og lille esther og marinus leger i den lille have foran det nok så almindelige parcelhus som ligger nydeligt placeret i forhold til skole og dagligvarebutikker. når så ungerne spørger til dengang jeg var ung kan jeg kun fremvise et par billeder fra ferier med familien og pinlige skolefotos, børnene nikker og griner som om de ikke vidste bedre (det gør de heller ikke) og jeg kan igen trøste mig med at der i det mindste er to der synes mit liv har været en tanke eller et grin værd.

 

jeg vil gerne opleve noget, jeg vil gerne ud at rejse og finde mig selv. Jeg vil gerne udleve drømmen om at tage hyre på et skib, komme i form og tage på eventyr. Møde nye mennesker og lære om kulturer og ikke hvordan jeg finder ud af hvad x er hvis a= 5. jeg vil inderligt kunne sige, uden panik eller tøven HVEM jeg er. Jeg ved alt for meget om hvad jeg er: datter af min mor og far, elev på en skole, stor fan af den fiktionelle verden osv. alt dette fortæller HVAD jeg er.. men ikke hvem jeg er. Jeg ved ikke hvem jeg er, efterskolen har været mit lille eventyr, og jeg har opnået mere viden om hvem jeg er, men jeg vil vide mere!

 

Men som jeg ligger der indser jeg også at hvis jeg vil rejse skal jeg have penge, mange penge, og for det skal jeg arbejde længe, og før det skal jeg uddanne mig så jeg kan arbejde, jeg skal også have et sted at bo, hvem ved hvor mange år der kan gå før mit jeg så kan komme i gang med at leve, og hvis det så endelig bliver muligt, tør jeg så?

 

Jeg holder så meget af den fiktive verden, fordi når jeg så læser eller ser en film så kan jeg for en lille stund leve det liv jeg så gerne vil, gennem en anden. men det er og bliver fiktivt. det er ikke mit liv, og det kan jeg så sidde og ærgre mig over, i stedet for at begynde at gøre noget ved det.

 

det er utroligt hvad en halv times nøgenhed under varmt vand på koldt gulv kan få frem i en.

 

Loading ...