Hvad er en sitcom, og hvordan laver man en?

 

Jeg tænkte det samme, da min dramalærer sagde, at vi på vores hold i år skal lave en sitcom, da vi er for få til en forestilling, som ellers er tradition. Da jeg synes, at det er en spændende og anderledes proces, så vil jeg gerne skrive det hele ned, så andre kan komme lidt bag ved kameraet. Jeg håber på at få lov til at tage nogle billeder, så I kan få dét med, men ellers skal jeg nok beskrive hele processen så levende som muligt. 

For at I ved, hvad jeg snakker om, så skal jeg lige sætte jer ind i, hvad en sitcom er, hvilket er meningen med det her indlæg.

Kendetegn til en sitcom

Her kommer de mest væsentlige kendetegn på en sitcom:

- Det er ofte en amerikansk serie, men der findes også danske
- Hver afsnit varer omkring 20 minutter
- De er komiske
- Der er en punchline (en replik, som man griner af) ca. hvert 20. sekund, men at en punchline er hvert tyvende sekund gør ikke altid en sitcom rigtig god. Der findes eksempler på elendige sitcoms med en punchline hvert 20. sekund, men andre, hvor de kommer i nogle bølger, som er meget bedre.
- Alle karakterene er stereotyper som den dumme, hotte blondine, nørden som prøver på akavet at score blondinen, den klodsede, karrier-personen, den højt intelligente (som altid retter alle andre) osv. osv.
- Afsnittene er uafhængige af hinanden. Et godt eksempel på dét er Family Guy, hvor mange af karakterene dør eller kommer slemt til skade, men i næste afsnit har de det bedre end nogen sinde. Kun få ting går videre til næste afsnit som f.eks. graviditet, nye hovedpersoner eller ægteskab.
- Der er to til tre faste mødesteder, hvor vi ofte ser karakterene. I Friends er det f.eks. Monica og Rachels lejlighed, Joey og Chandlers lejlighed og Central Perk, men vi ser kun få gange Pheobes lejlighed og kun få gange Bens hjem.
- Karakterene bliver ikke ældre. I Family Guy er Stewie altid en baby, men han burde blive ældre. I nogle sitcoms bliver karakterene et år ældre for hver sæson, ud over hvis man er Ross, så er man 21 i tre år.
- Karakterene lærer aldrig noget. de laver altid de samme fejl, og det er noget af dét, der gør dem så komiske.
- Man kan se, at det er skuespil. Det kan man se når de er kede af det eller vildt glade, fordi deres følelser overdrives, hvilket er rigtig svært som skuespiller.

Sitcoms vi kender

Der er nogle sitcoms, som er trådt over i historien. Det er bare nogle, som man skal kende. Her er der en liste over de sitcoms, som langt de fleste kender eller har hørt om:

- Friends (jeg er ikke den eneste, der bingewatcher den serie)
- How I Met Your Mother
- The Big Bang Theory
- Full House
- Family Guy (selvom det er tegnet, så er det hyle morsomt)
- Modern Family
- The Office (UK og US)

Der er selvfølgelig mange flere, men det her er nogle meget velkendte. Der findes dog også danske sitcoms såsom Backstage. De har bare ikke samme internationale popularitet, som f.eks. The Big Bang Theory. Alligevel er de elsket af mange, der ser dem. Noget, som man skal huske ved sitcoms er, at de ikke er som Skam eller Bones, da de er drama eller realisme. En serie som Sherlock er heller ikke en sitcom, selvom der er mange komiske elementer. De er lavet for dramatiske. Ved en sitcom skal man som skuespiller overdrive følelser. Tænk på Pheobe, når hun er glad, eller når Ross er ked af det. Man kan se, at det er skuespil. 

Sitcommens historie

Man siger, at den første TV sitcom var Pinwright's Progress, som der blev sendt ti afsnit af på BBC i Storbritannien 1946-1947. Director og producer William Asher fra USA er længe blevet krediteret for at være manden, der har opfundet sitcommen, da han har lavet over et dusin af dem blandt andet I Love Lucy fra 1950'erne til 1970'erne. 

Sitcoms startede med at poppe op i USA og Storbritannien i 1950'erne. I starten var de ikke særligt populære, men med tiden blev de spredt til hele verdenen, og i 1970'erne var de allerede rigtig populære. Dog var det først i 90'erne og 00'erne, hvor det skød helt igennem og blev en helt almindelig del af TV. Det var i den periode, hvor nogle af de mest ikoniske sitcoms blev lavet som Friends og How I Met Your Mother.

Sitcoms er nogle af de mest sete serier over alt i verdenen, men med 10'ernes Sherlock er drama serier ved at tage sitcommens plads. Alligevel vil sitcommen altid sidde helt i toppen, da det er noget, som alle aldre kan se på alle tidspunkter. Vi kender det jo selv: Hvis vi en aften får mad udefra, så sidder vi nok foran fjernsynet og ser en eller anden sitcom, fordi de ikke er så seriøse.

 

Nu ved vi altså, hvad en sitcom er, som også var målet med den her blog. Jeg håber, at I nød at læse den, og at I fortsat vil læse videre i processen om at lave den her sitcom. Der kommer info om vores sitcom i næste blog, som jeg ikke ved hvornår kommer op.

Farvel!

Loading ...