GRAPHIC NOVELS

af , onsdag 28. december, 2016
3 Likes
GRAPHIC NOVELS

Hvad er det egentlig? Og hvorfor burde du læse dem?

Efter at have haft et forløb om grafiske romaner i min engelskundervisning, må jeg tilstå, at jeg nu deler min lærers begejstring for denne genre. Derfor synes jeg, du skulle tage at klikke dig ind på denne blog og finde ud af, hvorfor graphic novels ikke bare er tegneserier.

 

Hvad er graphic novels?

Graphic novels, grafiske romaner eller voksentegneserier - genren har navne nok.

Banneret på denne blog er faktisk ret misvisende, men alligevel viser det meget godt, hvad folk forbinder med ordene 'graphic novels'. Grafiske romaner er nemlig tegneserier, men de er i langt større grad henvendt til et ældre publikum, da temaerne ofte er meget seriøse. De står i ret stærk kontrast med Tintin og Anders And, der spiller på humoren.

Det er svært at deffinere en grafisk roman, og det er måske endnu sværere at sige, hvorfor den helt præcis ikke bare kunne gå under 'comic'. Man kan sige, at den grafiske roman er en udvidelse af tegneserien. Det er i bund og grund en ganske almindelig roman, bare opstillet som en tegneserie. Eksempler på de lidt mere seriøse temaer er Art Spiegelmans "Maus", der handler om Holocaust, David Smalls "Stitches", der omhandler en teenagedrengs kræftforløb, eller Marjane Satrapis "Persepolis", der beskriver forfatterens opvækst i Iran.

Sammenspillet mellem tekst og billede er en ren legeplads for forfattere, så derfor bliver genren hele tiden udfordret. For eksempel har den amerikanske journalist Joe Sacco tegnet en form for nyhedsreportage fra Irak, for på den måde bedre at kunne få læseren til at visualisere de forhold, der ellers ville være svære at beskrive.

 

Hvorfor burde du læse dem?

  • En grafisk roman er et afbræk fra hverdagen og en ellers tung roman, der ligger og flyder på natbordet. Tilstedeværelsen af billeder giver helt naturligt mindre tekst, og det kan være rart for et hoved, der er for træt til at pløje sig igennem en mur af tekst.
  • Billederne er flotte. Siden jeg forelskede mig i romaner, har jeg skubbet billedbøger langt, langt væk, men der er faktisk noget smukt ved at følge en historie via tegninger.
  • Selve bogen er flot. Efter at genren er blevet populær, har de grafiske romaner fået pæne omslag, så bøgerne står rigtig flot i bogreolen. Historierne er også så lange, at man faktisk står med en reel bog i hånden, når man køber sig en grafisk roman.
  • Illustrationerne tvinger dig til at tage stilling. Når man læser en almindelig roman, kan man let komme til at springe over beskrivelserne, men her har forfatteren mulighed for at vise dig, hvordan tingene ser ud. Det giver en fortælling om f.eks. Holocaust en noget anden vinkel.
  • De kan læses igen. Kombinationen af tekst og billeder gør, at man ikke på samme måde bliver færdig med historien, efter man har læst den til ende.

 

Hvad skal man lægge mærke til?

Nogle ser måske på tegneserier og grafiske romaner som en slags litterær fastfood - en letlæselig roman for dem, der ikke gider sættes sig ned og læse en 'rigtig' bog. Men andre mener faktisk, at tegneserier er endnu mere komplekse end almindelig prosa, netop fordi man er nødt til analysere på både billeder og tekst.

Da jeg har haft om grafiske romaner som et emne i 2.g, har jeg selvfølgelig haft en mere analytisk tilgang til dem. Derfor vil jeg nævne et par ting, der måske er værd at tænke over under læsningen, og som giver en bedre forståelse.

  • Læs både tekst og billeder. Det er forskelligt fra roman til roman og fra side til side, hvilket forhold der er mellem tekst og billede, men det er vigtigt altid at få det hele med, for ellers får man ikke hele historien.
  • De hvide streger mellem panelerne (the gutter). Det er den, der fungerer som overgang fra de forskellige billeder, og det er op til læseren at aflæse den - springer vi f.eks. i tid?
  • Ordenes form, størrelse og linjer. Da grafiske romaner udelukkende spiller på synet, er det disse ting, der skaber variation i lyd.
  • Panelernes størrelse. Læserytmen og læserens forståelse af tid afhænger meget af panelerne, da mange små paneler kan give et indtryk af, at tiden går hurtigt, mens et stort brydende panel sænker tempoet og tvinger læseren til at kigge ordentligt efter. Panelerne kan også være skrå, hvilket f.eks. kan vise emotionel ustabilitet.
  • Lydløse paneler (silent panels), altså paneler uden ord. Umiddelbart tænker man, at dette er de paneler, man hurtigst læser, men faktisk tvinger de læseren til at stoppe og og selv analysere, hvad der sker. Ofte bruger man et lydløst panel, hvis man vil have læseren til at føle noget selv, i stedet for blot at beskrive det med ord. Derfor er de lydløse paneler ofte ret vigtige.
  • 4th wall breaks. Hvis et motiv fra et panel bryder ud af rammen og enten befinder sig i det hvide område eller i et andet panel, kaldes det et 4th wall break. Det kan give en fornemmelse af, at karaktererne træder ud i vores verden, men det kan også skabe et såkaldt 'interplay' mellem de forskellige paneler. Det kan være ret effektivt, hvis man f.eks. skifter i tid, fordi der er tale om et flashback.
  • Perspektiv. Ligesom i film- og billedanalyse betyder perspektivet også meget for forståelsen. Frø-, normal- og fugleperspektiv samt zoom og billedbeskæring bruges livligt.
  • Easter eggs. En lidt sjov ting, der kan lade sig gøre, når der tegnes, er de såkaldte påskeæg. Nogle gange tegner forfatteren små ting, som man måske ikke udmiddelbart lægger mærke til. F.eks. tegner Don Rosa, som har skabt mere end 90 tegneserier om Anders And, ofte et lille Mickey Mouse-hoved i sine historier. Man ser dem først, hvis man faktisk kigger efter dem.
  • Karakterernes udseende. Det er meget forskelligt, hvor realistisk karaktererne er tegnet, og nogle gange kan det variere gennem historien. Man bruger ofte stereotyper, fordi det forstærker budskabet om, hvem personen er, og fordi enkeltheden skaber fokus. Især øjnene fortæller meget om, hvordan karakteren er, eller hvordan hovedpersonen ser karakteren.

 

Kan jeg anbefale nogle?

På trods af min begejstring over genren, har jeg endnu ikke selv læst så mange hele romaner - blot uddrag. Alligevel har jeg her nogle forslag:

Maus af Art Spiegelman  handler som sagt om Holocaust. Arts far var polsk jøde, men var så heldig at overleve at blive sendt til Auschwitz. Gennem bogen ser og hører man Arts far fortælle om sine oplevelser under 2. verdenskrig, men man får også et indblik i, hvor svært det var for ham at leve sit liv, efter han kom ud af koncentrationslejren.

Persepolis af Marjane Satrapi  er en selvbiografi om at vokse op i Iran under den Iranske Revolution.

Blankets af Craig Thompson  er historien om to brødres opvækst ude på landet. Jeg har læst et uddrag, og den er virkelig smukt tegnet.

Ghost World af Daniel Clowes  omhandler to veninders opvækst og de mange konflikter, der følger med. Den er også en selvbiografi.

 

Herudover findes der en hel del flere grafiske romaner, men disse er blot nogle af dem, jeg har stiftet bekendtskab med. Et større udvalg kan eventuelt findes her: https://www.goodreads.com/list/show/210.Best_Graphic_Novels

 

God læselyst!

Loading ...