Jeg har engang på et skrivekursus fået at vide, at den bedste måde at komme i gang med at skrive, er at øve sig. Jo mere man skriver, jo bedre bliver man -  derfor forsøger jeg at få skrevet små historier ned om alt lige fra hverdagen til særlige begivenheder. Lige nu eksperimenterer jeg med at skrive små historier i dagbogsform. Både fordi det er en god øvelse, men derudover er vi jo alle sammen historiefortællere, som hver dag udlægger vores historier til kæresten eller veninden, omkring vores dag. Historier, som vi drejer og vinkler, alt afhængig af, hvordan vi selv oplever dem. Derfor vil to personer, som oplever præcis det samme i løbet af en dag, ikke genfortælle det på samme måde. Er man en dag i rigtig godt humør, så bliver dagens begivenheder også set og genfortalt meget mere positivt, end hvis man er i dårligt humør.

Det er måske lidt svært at forklare, men forsøger alligevel herunder:

Min morgen – negativ version 1

I morges stod jeg op klokken 7.00, fordi jeg havde en aftale i byen kl:9. Jeg var træt fra morgenstunden på grund af alt for lidt søvn, så jeg kunne næsten ikke slæbe mig ud af sengen. Morgenkaffen spildte jeg ned af mig selv, fordi jeg ikke havde kunne finde de rigtige elartikler, eller hvad man nu skal bruge, til at ordne mit lys i stuen. Derfor måtte jeg gå hen til spisebordet i mørke, for at kunne tænde den lille standerlampe ved siden af bordet. Fordi det var mørkt, faldt jeg over et stykke tøj, efterladt på stuegulvet. Det var et stykke tøj, som min lejer, de sidste mange dage, har haft glemt at samle op. Jeg har bevidst ikke fjernet det, da det ikke er min opgave at rydde op efter hende. Måske det var på tide at finde en ny roommate? Sikke en start! Jeg måtte i hast skifte til en anden skjorte, da jeg allerede var lidt for sent på den. Jeg løb ned til busstoppestedet for kun at se bussen køre for næsen af mig. Herefter måtte jeg vente i 10 minutter i kulden og mørket, og kommer for sent til min aftale efterfølgende. Bussen var fyldt til bristepunktet, så jeg måtte klemme mig ind på et bussæde. Jeg sad og kiggede ned i gulvet, da jeg ikke orkede at møde andres blikke og måske være nødsaget til at sende et smil eller to.

Endelig kom jeg til min aftale på en speciallægeklinik i byen, hvor jeg skulle have botox-behandling for mine migræneanfald. Det var en smertefuld behandling, som jeg kan se frem til at skulle have gentaget, hvis det da har en effekt. Det finder jeg først ud af i løbet af de næste par uger. Hvorfor er det også lige mig, der skal slås med migræneanfald?

Min morgen – positiv version 2

I morges skulle jeg op kl:7, fordi jeg havde en aftale inde i byen klokken 9. Selvom jeg var træt, efter en sjov og hyggelig venindeaftale aftenen forinden, sprang jeg op af sengen, fordi jeg glædede mig til endelig at skulle i botox-behandling for min migræne. Jeg havde lige tid til at nyde en hurtig kop kaffe, men kom uheldigvis til at falde over noget tøj på stuegulvet, fordi der var mørkt. Sikke en klodsmajor jeg er. Da jeg stod og tørrede det værste af min spildte kaffe af min skjorte, kom jeg til at se på det stykke tøj, jeg var snublet over. Det var min ynglingscardigan! Troede jeg havde glemt den hos mine forældre. Yes, så kan jeg have den på i aften. Efter et hurtigt pittstop ved klædeskabet, skyndte jeg mig ud af døren. Jeg missede bussen, men kunne se, at den var godt proppet, så der alligevel ikke var plads til at sidde ned. I stedet for stod jeg og nød min yngllingspodcast på telefonen. Da bussen endelig kom, fik jeg tilkæmpet mig et sæde. Da jeg kigger op, så jeg direkte ind i øjnene på min gamle gymnasieveninde, Marie, som jeg ikke havde set de sidste 5 år. Ej, hvad laver du her? Sikke et tilfælde – godt jeg missede den anden bus. Marie og jeg snakkede lystigt resten af busturen og aftalte at mødes til en kop kaffe den efterfølgende dag.

På specialklinikken, hvor jeg skulle behandles, var de heldigvis rigtig søde og ikke spor sure over, at jeg var lidt forsinket. Efter behandlingen havde jeg en god fornemmelse i maven over, at det måske var første skridt på vejen til at blive fri for den dumme migræne. 

Loading ...