Science Fictions historie

af , torsdag 8. december, 2016
3 Likes
Science Fictions historie

Hvem? Hvad? Hvornår?

Hvordan opstod science fiction-genren, og hvordan udviklede den sig?

 

Er du vil med science fiction? Så husk at deltage i vores konkurrence, hvor du kan vinde en af årets bedste science fiction-udgivelser. 

 

Hvad er science fiction? Det virker måske som et simpelt spørgsmål. Men allerede her bliver det faktisk mere kompliceret end som så. Det er nemlig ofte svært at indfange kunst og litteratur i de ufleksible kasser, som genrer nødvendigvis må være. 

 

For det meste kan man definere science fiction, som en genre litteratur (eller film, spil, billedkunst osv.), der beskæftiger sig med futuristisk (eller i hvert fald endnu ikke-eksisterende) teknologi og videnskab. Men hvornår er noget teknologi og videnskab, og hvornår er det simpelthen bare fantasy - eller måske horror? Og er det blot at beskæftige sig med futuristisk teknologi og videnskab? Nogle ville argumentere for, at det nemlig først er sci-fi, når du ikke kan fjerne de futuristiske elementer og erstatte dem med f.eks. magi eller spirituelle magter, uden at ændre historien. I så fald er Star Wars f.eks. ikke science fiction, idet den fortælling ligeså godt kunne foregå i et fantasy-univers, som i rummet. Frankenstein, derimod, er idet en stor del af bogens tema netop stammer fra idéen om mennesket, der bruger videnskaben til at lege gud... Men det er nu engang et helt andet blogindlæg. I dette vil vi bruge den mere basale definition, hvor science fiction defineres som al litteratur, der beskæftiger sig med og spekulere i futuristisk teknologi, videnskab og rummet. 

 

Nu skal vi nemlig på en tidsrejse gennem science fictionens historie!

 

Så hvornår begynder science fiction? Ja, det er jo netop det, der så er svært at bestemme, når man ikke engang kan give en præcis definition på genren. Var Thomas Mores Utopia, der på satirisk vis beskriver en utopisk ø, en science fiction? Var 1001 nats drøm? Måske. Men jeg ville argumentere for, at man først rigtigt kan begynde at snakke om science fiction efter renæssancen, hvor astronomi og videnskab for alvor har genvundet fodfæste i Europa og er i hastig udvikling, desuden sker der det i oplysningstiden, at idéer om indvidet, frihed og ansvar fylder blandt de lærte og lægger grundlag for netop at skabe litteratur med disse emner: Nogle af de emner science fiction den dag i dag stadig benytter i aller højeste grad. Hvad vi ser her er science fictionens meget spæde start, der endnu venter på teknologiens gennembrud for at kunne realiseres.

 

Det er her, i 1741, at danske Ludvig Holberg blandt andet skriver en fantastiske fortælling, Niels Klims underjordiske Rejse, om manden Niels Klim, der rejser til jordens indre og møder helt utrolige, utopiske samfund. 

 

Frankenstein og frygten for teknologi

I 1818 udgiver den blot 20-årige kvinde, Mary Shelley, romanen Frankenstein: or, the modern Prometheus, der handler om videnskabsmanden, Victor Frankenstein, der forfærdes ved sin egen skabelse, et menneskelignende og frygtindgydende monster... I kender historien. Frankenstein er næppe den første science fiction, men man kan her se et eksempel på en af de første, sindssygt kendte historier, der så tungt lægger vægten på videnskabelige spørgsmål og filosofisk overvejelse ved, hvad videnskaben kan og bør bruges til. Frankenstein og hans monster er i dag ligeså relevante i dag, som de var for 200 år siden, og rejser stadig mange spørgsmål i os. Og er det ikke netop det science fiction kan?

 

Den romantiske teknologi

Ved midten af 1800-tallet begyndte teknologien så småt at have grundfæstet sig nok til at optræde i litteraturen. Damplokomotivet havde for alvor fået sit gennembrud og ved udgangen af 1800-tallet betød industrialiseringen, at mennesker arbejdede i produktion og med automatiske maskiner som aldrig før. I USA inddrog en plaget digter disse teknologiske motiver i flere af sine ellers gotiske horror-digte og noveller. Han hed Edgar Allan Poe, og skrev blandt andet novellen "The Tell-Tale Heart", om en mand, der begår et mord, hvorefter han kan høre den myrdedes hjerte tikke under gulvbrædderne, hvor morderen har gemt hans lig. Idéen om dette mekaniske hjerte er blandt andet gået igen i Kirsty Logans "The Rental Heart", som de fleste af jer, der har engelsk A på STX, får fornøjelsen af at skrive en stil om i løbet af jeres gymnasietid. 

 

Men det var ikke kun i USA, at det romantiske blev påvirket af science fiction-elementer. I Frankrig fandtes der en forfatter, der skrev mange utrolige historier, der i særlig grad dannede grundlaget for science fiction: Jules Verne. Jules Verne står bag nogle af de største eventyrromaner fra det 19. århundrede (og det siger alligevel noget), nemlig En verdensomsejling under havet, Rejsen til Jordens indre, Verden rundt på 80 dage og så videre... I Paris in the Twentieth Century forudser Verne endda et væld af den gang fremtidige opfindelser. Jules Verne benyttede futuristiske maskiner - især transportmidler - til at tage sine eventyrromaner til steder og verdner, som eventyrromaner ikke var blevet taget før: For eksempel gennem havet og til Atlantis, til jordens indre og jorden rundt! Det er denne årsag, at Jules Verne ofte kaldes "science fictionens fader". Men han er ikke alene...

 

H. G. Wells og den socialkritiske science fiction

...For H. G. Wells er med ham. H. G. Wells var en britisk forfatter og bag nogle af de største - og de første - mere eller mindre definitivt science fiction-romaner. H. G. Wells skrev bl.a., War of the Worlds, The Time Machine, The Island of Doctor Moreau, The Invisible Man og så videre. Men hvor Jules Vernes science fiction var eventyrlig, var H. G. Wells' samfundskritiske. Hos H. G. Wells blev science fiction en måde at reflektere over den verden, vi lever i, og hvordan den kan blive bedre - eller værre. Man kunne fylde en hel serie af bøger om H. G. Wells' forfatterskab - og man har sikkert også gjort det, for det er svært at koge ham ned på nogle få linjer. Kort sagt var H. G. Wells, mennesket, progressiv og original... Forfatteren? Han var ligeså. De fleste troper, som vi finder i science fiction i dag, kan vi finde i hans bøger. 

 

Begrebet 'science fiction' og mellemkrigstiden

I 1926 begyndte Hugo Gernsback at udgive et magasin dedikeret til at fortælle historier inspireret af videnskab og teknologi. Nogle af historierne havde realistisk og informerende karakter, mens andre havde det fantastiske præg, som vi endda genkender som værende kendetegnende for science fiction. I denne sammenhæng introducerede Gernsback udtrykket, 'scienctifiction', som i dag har udviklet sig til 'science fiction'. 

 

Blot ét år efter, i 1927, har den tyske film, Metropolis, præmiere. Filmen undersøger både industriarbejde, dystopiske samfund og dræber-robotter i bedste steampunk-stil. Grundlaget for science fiction-film var allerede blevet lagt i 1902, hvor den franske stumfilm, Le Voyage dans la Lune var blevet en kæmpe succes og påvirkning på filmindustrien verden over. I de følgende år blev film - som bekendt - kun større og en dag, en tid far, far away skulle det blive på det hvide lærred, at science fiction for alvor ville slå sig ud... Men der var lidt til det endnu. 

 

Modernisme, postmodernisme, dekonstruktivisme og andre -ismer

Hvad 1. og 2. verdenskrig mere end noget andet betød for verdenslitteraturen var, at litteraturen så at sige blev opløst. I kølvandet på begge krige fandt unge forfattere dem selv uden retning, håb eller forståelse for verden. Borte var idéen om, at romaner skulle have plots. Grænserne mellem genre blev flydende, sproget blev eksperimentelt. Også her blev science fiction flirtet med. Men det vil jeg ikke komme ind på i denne blog. Vi er nemlig noget så langt op i historien, at science fictionen for alvor begynder at formere sig, og der findes så mange bøger at tage fat i, men jeg kan desværre ikke nå dem alle. 

 

Krig og ufred

Tre romaner jeg dog vil tage fat i er Slaughterhouse-Five, Fahrenheit 451 og 1984. Og det er ikke kun fordi der er tal i titlerne. Hvad der sker efter 2. verdenskrig er nemlig, at man begynder at se på mennesker på en anden måde - eller rettere sagt: Man begynder at se på, mennesker og de samfund, de evner at skabe på en anden måde. I alle tre bøger inddrages henholdvist extraterrestrial liv og futuristisk miljø til at italesætte og relfektere over mennesket og især ytringsfrihed og fri vilje. 

I filmens verden dannede rummet og dystopiske samfund ligeledes rammerne for det dystre ved mennesket og verden. I Stanley Kubricks film 2001: A Space Odyssey og A Clockwork Orange, virker fremtiden, teknologien og mennesket særligt frygtelige.

 

Stjernerne og eventyrerne

Men der er også en anden side af mønten. For i 1966 begynder den første Star Trek-serie og i 1977 har den første Star Wars-film præmiere. I 1980'erne og 1990'erne begynder Marvel og DC for alvor, at producere de superheltefilm, der balancerer mellem fantasy og science fiction. Den tekonologiske udvikling tillader i det hele taget Hollywood for alvor at satse på episke science fiction blockbuster som: Terminator, E.T., Alien-filmene, Jurassic Park, Mad Max, Superman, Tim Burton's Batman, Blade Runner og - selvfølgelig - The Matrix. 

Selvom denne science fiction er underholdende mere end noget andet, forbliver den også for det meste filosoferende og reflekteret - nogle mere end andre, selvfølgeligt. 

 

Dystopisk YA, reboots og kvinder i science fiction

Og nu er vi nået op til nutiden. Er der en masse, vi ikke har snakket om og ikke er gået tilpas i dybden med? Ja. Er denne blog stadig blevet alt for lang? Uden tvivl. Men før vi runder af, vil jeg alligevel kort berøre, hvad science fiction er i dag. Som altid er nutiden sværere at objektivt vurdere end fortiden, så følgende redegørelse er primært mine egne betragtninger, som I skal være velkomne til at være både enige og uenige med: 

Først og fremmest har vi den dystopiske young adult-litteratur og -film. Denne subgenre eksploderede efter Hunger Games' enorme succes og introducerede et (næsten) nyt koncept i mainstream science fiction: Kvinder. Om noget beviste Hunger Games, at der var en kæmpe, potentiel kundegruppe i de unge kvinder mellem 13 og 25, der er interesseret i at se episke film og læse storslåede bøger, om kvinder de kan spejl sig selv i, og som er andet end bare letpåklædt og en kærlighedsinteresse.

Ligesom resten af film og TV har den visuelle science fiction desuden været enormt præget af reboots og sequels. Men hvor nogle er helt gale, er andre vellykkede muligheder for at inddrage en bredere demografisk gruppe: Star Wars' hovedpersoner er diverse i både køn og etnicitet. Mad Max: Fury Road har et enormt feministisk budskab og et fantastisk cast af kvinder, hvis styrke ikke er på trods af deres køn, men ofte på grund af det. Og så er der Westworld: Den nye stjerne på science fiction-seriernes himmel, hvis rollefordeling er stort set 50/50 af mænd og kvinder og utroligt etnisk diverst (de har endda fået en dansker med!). 

 

Så det var vores (knap så) korte gennemgang af science fictionens historie. Hvad er din yndlings science fiction-bog, -film, -TV-serie, etc? 

 

Tak fordi at I læste med!

Loading ...