Mit liv, mine tanker & mig

af , onsdag 7. december, 2016
Mit liv, mine tanker & mig
7. december 2016. Sted: I mit værelse, i sengen.

 

Intro eller noget :)

Vil bare skrive noget om mig selv, og om det indhold der kommer til at være på denne her blog, hvis jeg altså bliver ved med at skrive på den...

Hey, øhm... Jeg hedder Thea, som I nok også kan se på brugenavn... Nogen gange er jeg ret dum. Jeg hedder Thea, og en helt almindelig 12-13-årige pige. Grunden til at jeg siger/skriver 12-13-årige, er fordi at jeg fylder 13 d. 14. december. Hvilket er om 7 dage, helt præcist. Jeg glæder mig som et lille barn, og jeg ved ikke helt hvorfor..? Jeg tror det er fordi, at jeg er den yngste på hele min overgang. På hele overgangen! Men jeg er en af dem som ligner at de er 2-3 år ældre end de faktisk er. 

Hvis jeg nu går i byen eller møder nogle af mine venners venner, er noget af de første de spørger om, er min alder, hvor jeg kommer fra og hvad jeg hedder. Når jeg så svare 12, kigger de på mig med overraskede blikke. Derefter vil de så sige, at de troede at jeg var 14-15, fordi jeg ligner en på den alder. Efterhånden har jeg vænnet mig til det, det er noget af det som går igen hele tiden. Men på en måde tror jeg ikke rigtig på, at jeg kun er 12/13. Min familie og mine venner synes alle sammen, at jeg ligner en på 14-15, og at jeg er meget mere moden. F.eks. er mine venner ret umodne. Især drengene. Jeg er den som holder styr på alle, og 'passer på' dem. Fordi jeg er sådan, bliver jeg kaldt 'mor.' Det irritere ikke mig, på en måde er det faktisk ret rart. De siger ligefrem til mig, at jeg er meget ansvarlig og moderlig. 

Men i hvert fald, tilbage til det som det rent faktisk handlede om; mit liv. Til dagligt går jeg i folkeskole, som de fleste andre børn på min alder. Jeg begyndte i 7. klasse efter sommerferien, og har nu gået der i et halvt år. På min skole, skal man skifte klasse efter 6. Hvilket var en stor omvæltning for mig, men også for mine venner. Nu skulle vi alle sammen spiltes op, efter at have gået i skolen sammen i næsten 8 år, på nær dem som var flyttede til. Men dem som jeg originalt gik i klasse med siden 'tidlig SFO' skulle jeg så skilles fra. På den måde var det dejligt, men også helt underligt og ubehageligt. I starten var jeg lidt skræmt over tanken.

Ca. et år før jeg begyndte i 6. flyttede denne her pige til Danmark, helt fra Singapore. Denne er pige blev så min bedste venninde. Lad os kalde hende 'Lama.' Det er helt klart ikke hendes rigtige navn, men jeg vil ikke lige sige det. Vi havde det rigtig sjovt, også selvom vi snakkede 2 forskellige sprog. Hun snakkede engelsk, og jeg dansk + okay engelsk. Men vi fik det til at løbe rundt. Efter det har hun fortalt, at jeg var en af de få personer som lærte hende at snakke dansk. Efter et par måneder i Danmark, kunne hun tale næsten fejlfrit dansk, der var selvfølgelig nogle grammatiske fejl her og der, men man kunne forstå og føre en samtale med hende. Så tanken om at skulle skilles fra hende, min nye bedste veninde skræmte mig. Men jeg prøvede ikke at tænke for meget på det, og bare nyde min sommerferie. 

Efter sommerferien begyndte vi i vores nye 7. klasser. Min klasse er en ret god en. Selvom drengene er ret belastende sommetider, men jeg kan rigtig godt lide den. Og hvad ville en klasse ikke være, uden et par sjove drenge? Vi kender vel alle sammen det, der er bare et par drenge som er forfærdelige morsomme, eller bare er nogle klovne. Dem som laver pranks, og pisser lærerne af. Hvis der ikke var sådan nogen i min klasse, ville det bare være kedeligt! Men i hvert fald var det helt nyt for mig og for de andre. Egentlig var kun sammen på kryds og tværs hvis vi havde idræt, eller emneuge. I starten var det lidt akavet, men efterhånden var det som at have sin anden familie i klassen. Vi lærte hinanden bedre og kende, talte og arbejde sammen. Nu når jeg ser på min klasse, er jeg faktisk rigtig glad for den. Det er ikke en klasse hvor det kun er sjov og ballade, eller en helt stille og kedelig en. Den ligger sådan midt i mellem. Vi kan både have det sjovt, hygge os med hinanden og ikke lave en skid, men vi kan også være stille, lytte og arbejde vores røve ud! Det er sådan 50/50. 

Men der er den her éne dreng, som bare gør mig så irriteret. Han hedder Elgen nu, (Ved godt at disse navne er ret underlige, og randomme). Han spiller så dum, og laver ballade for at få de andre drenges opmærksomhed, ellers får han dem til at lave dumme ting. Udover det er han også en mini kommentator. Hver gang jeg gør noget forkert, eller ikke kan ramme i dødbold kommer der lige en kommentar fra siden linjen. Og for det meste er den ikke positiv. Hvilket gør mig sur eller irriteret. 

(Det der billede er mig)

 

Okay, for ikke at tale alt for meget om skolen kan jeg fortælle lidt mere om mig selv. Jeg er som sagt 12 snart 13 år, og er bare helt almindelig. Ikke noget ekstra vagant over mig. Øhm... Jeg bor en i lille provinsby her i Danmark, siger ikke lige hvor. Min hjemby er ikke lige den meste tjubang-by du kunne støde på. Der sker ikke rigtig noget spændende her, men man kan i det mindste shoppe lidt :) Byen ligger ret tæt på vandet men også på skove, hvilket er en ret win-win sitiuation. Jeg er både opvokset tæt på skoven, hvilket er det sted jeg bor mest. Men jeg har, eller mine forældre har, også et sommerhus tæt på stranden. Det sted tæt på skoven er tættere på byen og min skole. Og når jeg siger tæt på min skole, mener jeg det. Jeg bor nok 150 meter væk, og skal bare op af min vej, og et forgængerfelt og så er jeg i skole. Sommetider er det ikke ret fedt, især ikke når jeg prøvede at slippe for svømning, ved ikke at tage svømmetøj med. Der blev jeg bare bedt om at gå hjem og hente det. Det er ikke fordi at jeg ikke kan lide svømning, jeg har gået til det i 4 år...? Men det var bare fordi vi havde det som noget af det første om morgenen, det var helt klart ikke ret praktisk at have vådt hår fra morgenstunden. Jeg har heldigvis kun idræt nu! Lucky me! 

Vores sommerhus er det hus vi bruger om sommeren. Sjovt nok; sommerhus! Hahaha... :) Men i hvert fald elsker jeg at være ved stranden når det er sommer, jeg behøver ikke at køre for at tage til stranden, når det er boiling hot. Jeg skal bare gå 300 meter, og så er jeg der. Pretty easy. Sommerhuset er ret nyt, in fact blev det bygget i efteråret-vinteren 2012. Huset var helt færdigt netop den 22. december. Eller den 21. kan ikke rigtig huske det. Men vi havde et par dage til at flytte ind i, inden vi skulle holde jul der. Så vi tog til Ikea og Ilva for at købe møbler. Jeg fik et nyt skrivebord, da jeg allerede havde en seng. Mens min storebror skulle have et skrivebord og et skab. Skabet tog hundrede år at bygge, but we did it! Vi hentede også 2 nye sofaer den dag, så vores bil og trailer var godt fyldte. Da vi så endelig holdte juleaften, var det med en tømre lampe i stuen, men den gav en god varme :) 

 

Jeg er helt vild med at læse. Det begyndte vist i 3. eller 4. klasse, hvor jeg sikkert fandt en helt fantastisk serie. Siden da, har jeg altid haft min næse begravet i bøger. Mine venner kalder mig også bogorm, fordi jeg næsten læste 30.000 sider i 5. Hvor de knap nok kunne læse 6.000. Da vi skulle regne klassens gennemsnit ud, havde jeg givet alle i min klasse ca. 1500 sider. Jeg var den som trak gennemsnitten op. På en måde er jeg ret stolt, og meget taknemmelig for at jeg kan læse, og har læst en hel masse. Jeg har f.ek.s en ven, lad os kalde ham 'Brokkende Lars' (Kun fordi han brokker sig hele tiden, og fordi at hans far hedder Lars og vi kalder ham 'mini Lars'). Han er ordblind, og kan ikke læse alle de fantasiske bøger som jeg kan. Jeg vil slet ikke kunne drømme om, ikke at kunne læse. Han kan selvfølgelig godt læse ord, og sådan noget. Men han kan ikke læse en Pixi-bog. Det ville være forfærdeligt hvis jeg ikke kunne bruge min tid på at begrave mig i min seng, med en god bog. 

Nogle af mine yndlingsbøger er; 

* Twilight, New Moon, Eclipse & Breaking Dawn, af Stephanie Meyer. De er bare fantastiske, fantastiske skrevet og en god handling. Vil helt klart anbefale at I læser Twilight-serien! Bøgerne følger Bella Swan's liv. Hun flytter fra den varme by Phonenix, til det regnefulde og kolde Forks. På hendes skole møder hun denne mystiske fyr og hans familie, The Cullens. Den yngste dreng, Edward Cullen, tiltrækker Bella på en underlig måde. Men han er også ret hemmelighedsfuld. Hele Twilight-serien er blevet filmatiseret, og har Kristen Stewart, Robert Pattinson og Taylor Lautner i hovedrollerne. 

* After, After Tvivlen & After Faldet, som er skrevet af Anna Todd. Bøgerne er baseret på Harry E. Styles som vi kender ham bedst. Men i bøgerne er han ikke kendt, men bare en almindelig frat-boy, som har en mørk fortid. Han møder så den alt for perfekte Tessa, som vender op og ned på hans liv. After-serien er skrevet fra Tessa's synsvinkel. Alle de andre One Direction drenge er også med. Anna Todd er en ret kendt Wattpad'er, og går under navnet Imaginator1D, hvor hun har udgivet og startede med at skrive After. Så der er også mulighed for at læse dem på Wattpad. 

* Divergent-serien, af Veronica Roth. Der er 3 snart 4 bøger udgivet. Bøgerne blev så populære at der senere hen blev lavet film baseret på dem. Så der er 3 bøger ude om Divergent, som handler om Tris eller Beatrice Prior, som bor i en forvrænget verden. Nu er befolkningen delt op i grupper. 

* The Fault in Our Stars, skrevet af John Green. Hvis du godt kan lide at læse tårevækkende bøger, så er TFIOS helt klart noget for dig. Bogen handler om 16-årige Hazel-Grace Lancaster som har kræft. Hun møder så Augustus Waters som har haft kræft i det ene ben. Læs eller se deres historie sammen. I 2014 blev bogen filmatiseret, og har Shailene Woodley og Ansel Elgort som Hazel og Gus.

Der helt klart flere bøger, men de her er nogle af mine Top 10, så tjek dem ud hvis de lyder som noget du kan lide. 

Udover at læse, elsker jeg også at høre musik. Jeg hører musik hele tiden, når jeg går i skole, i skolen, på vej hjem fra skole, derhjemme, på badeværelset, i badet, når jeg laver mad/madpakke og når jeg gør mig klar til at gå i seng. Jeg er lidt af en 'Music-addict' :) Håber også at I er nogle musik elskere som mig! Når jeg hører musik gør det ligesom mig i bedre humør. Hvis jeg er ked af det eller pissed off, kan jeg sætte noget musik på, og så er jeg som god som ny. For det meste, andre dage skal jeg bare tænke for mig selv. Jeg lytter vel til lidt af hvert, helt klart pop, men også stille musik eller tecno. Det kommer an på hvilket humør jeg er i. 

Her er nogle af mine yndlings artister/bands: 

* One Direction, også selvom jeg ved at de er på pause, og at der er en stor chance for at der vil gå et parår før de kommer tilbage. Men jeg har vist snart været en Directioner i 5 år, måske mere. Det er ikke for at sige at jeg ikke kan lide de andre, men lille Niall Horan har bare altid været min fave. Jeg tror det er hans blå øjne, det blonde/brune hår, hans cheeky personlighed, hans dejlige grin, tøj stillen og hans irske charme som har tiltrukket mig. Alle drenge er gudeskønne, men Niall har bare de 20% mere, sorry :( Skriv endelig hvis nogle af jer er Directioners! 

* The Vamps. Her på den sidste har jeg startet en ret stor obsession med The Vamps. Nu hvor One Direction ikke lige udgiver musik, og hvor Niall's album først kommer ud næste år, kan jeg sagtens lytte til noget andet. Til jer som ikke ved hvem The Vamps er, så er de et band med 4 drenge; Bradley Simpson, lead singer og guitarist (Min future husband, hvis Niall ikke gider) James McVey, backing vocals og guitarist, Connor Ball, backing vocals og basist, og Tristan Evans, trommeslager. Bandet blev dannet over de sociale medier, og har siden da udgivet 2 albummer, og i 2017 deres 3. Deres lyd er lidt indie/pop/rock agtig. 

* Ed Sheeran, er helt klart min yndlings artist, sammen med Niall. Ed skriver helt fantasiske sangtekster, som er meget rørende og virkelige. Han har udgivet 2 albummer; '+' og 'x' med helt fantasiske sange! Thinking Out Loud er bare så rørende, samt The A-team, Small Bump og Give Me Love. Lige nu er han på skrive-pause, som han har været i snart 2 år. Han er vist sidst blevet set i 2014-2015..? 

* Little Mix, girl power! Little mix er min fave pige-gruppe. De blev dannet i X Factor 2011 UK, og var den første (pige) gruppe til at gøre det nogensinde. Efter de vandt fik de tilbudt en kontrakt ved SYCO, som er Simon Cowell's pladeselvskab. De har alle sammen helt ubeskrivelige stemmer. 

* Meghan Trainor, " I'm all about that bass" sangeren er helt fantastisk. Meghan skriver også sange om hvordan det er at være pige, og at kvinder ikke skal behandles anderledes end mænd, hvilket jeg går ind for. Hun skrev f.eks. 'Ain't you mama,' Jennifer Lopez fik. 

 

Vil egentlig ikke skrive mere, laver nok et nyt opslag de næste dage, ved ikke helt hvornår. Men i hvert fald er jeg helt ny til at blogge, så giv mig endelig tips! Undskyld for stavefejl og andet.. Er ikke pro. 

- Thea :) 

 

 

8. december 2016. Sted: I mit værelse, i min seng.

Min historie

Jeg vil fortælle lidt om, hvor jeg kommer fra :)

Hejsa, halløj, hello! Jeg vil gerne fortælle lidt om, hvor jeg kommer fra. Som I nok kan se, er jeg ikke født her i Danmark. Jeg er oprindeligt født i Kina, og blev adopteret til Danmark i 2005. Jeg ved ikke rigtig noget om min fortid i Kina, kun at jeg har boet på børnehjem og har været i familiepleje, inden jeg blev adopteret. 

Som sagt er jeg født i Kina. Jeg kommer fra en "lille" provinsby som hedder Guang Xi, som ligger i Sydkina, op mod den Vietnamesiske grænse. Så jeg ligner faktisk en Vietnameser, og mine øjne er mere åbne end dem fra Norden. Jeg blev født den 14. december 2003, og var hos min biologiske mor (eller det er hvad jeg tror) i en uge, altså til den 21. december. Natten til den 22. december, blev jeg formodenligt lagt foran et børnehjem. Min familie og jeg ved ikke om det er sandt. 

 Men det går vi ud fra, at den er. Børnehjemmet har sagt at det var en politimand som fandt mig, hvor jeg  var blevet lagt på et trappetrin ude foran børnehjemmet. Morgen efter, afleverede han mig der, og jeg blev  taget ind, og fik en seng. Jeg er helt sikkert ikke blevet rigtig passet, da der var mange børn på  børnehjemmet.

 Det har så gjort at jeg altid har været meget utryk som barn. Hvis min mor skulle til møde om aftenen,  ville jeg stå, selv som 5-6 årige og græde, og ikke tro at hun ville komme tilbage. Det var især helt galt da  jeg begyndte i børnehave. Der stod jeg altid og vinkede farvel og græd, inden hun kørte på arbejde. Det  har præget mit liv senere hen. Nu hvor jeg er næsten 13, bliver jeg ikke ked af det længere, det har jeg nok vokset fra. Men jeg kan tydeligt huske denne følelse jeg fik, hver gang min mor skulle gå. Det var følelsen af tab, og at blive efterladt. Ikke den bedste følelse at have når man lige er begyndt i børnehave. Heldigvis efter et stykke tid forsvandt det, og jeg kunne sagtens sige farvel uden at græde, og føle mig efterladt. Nu går jeg bare ud af døren, og siger farvel til mine forældre uden noget besvær. 

 

Dengang jeg blev adopteret var Kina meget falske med det at give børnene væk. De kunne finde på at give barnet en ny alder og fødselsdato, så jeg kan sagtens være 14 lige nu, uden at vide det. Min gudmor (tante = min fars søster) er tandteknikker, hun kiggede/tjekkede mine tænder da jeg var helt lille. Da sagde hun at mine tænder passede med min alder. Men igen, jeg har altid været mere moden af min alder. Det kan godt være at de har gjort noget med min alder, man ved aldrig :/ 

Mine forældre tog til Kina for at adoptere, på samme tidspunkt som 11 andre familier. De andre familier skulle adoptere fra det samme sted som mine forældre skulle. De begyndte så at snakke sammen, og fortælle om alle deres oplevelser i Kina, da de alle sammen havde en uge inden de fik os børn. De besluttede sig så for at lave en 'Kina-gruppe,' hvor vi bliver ved med at have kontakt, og se hinanden én gang om året, på en vandre hjem. Lige siden vi blev adopteret har vi mødtes, og set hinanden vokse op. Sidste gang vi havde et kom-sammen, var vist i september, tror jeg nok. Alle os piger hyggede, og talte om lidt af hvert. Det er faktisk ret underligt, men jeg er den højeste af dem alle sammen. Men med mine 163.5 cm. Kan jeg sagtens sige at de andre er virkelig små. Der er en pige, lad os kalde hende... Zunshine, hun er 14-15 år, og er storesøster til en af de andre piger. Zunshine er født i Vietnam, og adopteret ca. 2-3 år før os andre. Men hende taler jeg faktisk bedst med, ud af alle pigerne. Jeg ved ikke hvorfor, måske er det igen noget med, at jeg er mere moden. 

Inden mine forældre kunne adoptere, skulle de tage en hel masse prøver, for at se om de var beregnede til at adoptere. De skulle endda på et kursus for at se om de var 'gode forældre,' selvom de fik min storebror - Nicholas - 7 år før mig. Jeg fatter ikke at de skulle på så mange kurser inden. Det tog nok 10 måneder inden de var godkendte til at adoptere. Men inden det fi de besøg af en slags rådgiver. Hun kom hjem til mine forældre, for at se hvordan vores hus var, om vi havde nok plads til et andet barn, om miljøet var godt nok og alt det. Hun var på besøg et par gange, også efter jeg kom til Danmark. Hun var en af dem som skulle godkende mine forældre. 

Men selvfølgelig kunne min forældre ikke bare sige: " Vi vil have det barn der. Giv os det!" Nej, inden de fik mig, skulle de sige ja til forskellige muligheder: 

* Vil I kun have ét barn? 

* Skal det være en pige eller dreng? 

* Hvis barnet har søskende, vil I så adoptere dem alle sammen? 

* Er i villige til at adoptere et handicappede barn? 

Der var en hel masse ting de skulle sige ja, og nej til. Jeg tror de sagde ja til, ét barn, pige og at adoptere søskende. Men der var en hel masse sær uddannede folk som valgte mig ud i mængden. De sagde at jeg matchede mine forældre, eller fremtidige forældre. Men de spurgte også om mine forældre kunne klare et stædigt barn, det sagde de ja til. Og ak ja, her sidder jeg så i Danmark, med en syg (forkølet) mor liggende i sofa'en, med min far ved siden af som ser TV, og en storebror boende i en anden by, for at studere. Jeg er meget taknemmelig for at komme til denne familie. Nogen gange driver de mig til vanvid og omvendt, men jeg kunne ikke tænke mig andre forældre. Bortset fra David Beckham og Victoria Beckham, eller Bradelina. De kunne være awesome forældre, også selvom Bradelina er skilte :( 

Grunden til at mine forældre valgte at adoptere, var fordi at min mor ikke kunne føde flere. Min storebrors fødsel gik ikke spor godt, og det endte med at han ødelage mit mors underliv, blev trukket ud med en sugekop og min mor skulle have syet underlivet sammen igen. Selvom mine forældre altid bare siger at de 'ikke kunne få et barn mere,' tror jeg det var fordi, at min mor var bange. Bange for at der ville ske det samme som med min bror. Mine forældre fik min bror som nogenlunde ældre forældre..? Hvis man kan sige det sådan. De fik ham som 32 og 31 årige. Derefter fik de mig som 40 og 41 årige. I dag er min mor 53, mens min far er 52. Jeg har de ældste forældre på overgangen, VUUHUUU! Not. Men det irritere ikke mig. 

Du tænker sikkert: Hvorfor kalder du dem 'dine forældre' og 'mor og far,' samt 'storebror.'? Jo ser du, jeg tænker på mine adoptiv forældre som mine 'rigtige' forældre, det samme med mn storebror. Jeg har aldrig nogensinde set/snakket med min mor, hvor jeg ikke var spæd. Så jeg har slet ikke nogen relationer til min kinesiske mor eller familie. 

Du tænker sikkert også: Vil du ikke møde din "rigtige" mor? Og svaret er NEJ. Det er ikke fordi jeg er sur på hende, fordi hun adopterede mig væk. Jeg har bare ikke lyst til at møde hende. Jeg har et fantastisk liv her i Danmark, hvor jeg er vokset op, hvor min familie kommer fra og hvor mine venner kommer fra. Jeg behøver ikke to mødre, den jeg har nu er helt særdeles perfekt! Ja, jeg ved ikke engang om mine biologiske forældre var sammen, som i kærester, eller om jeg bare var et uheld. Kondomet knækkede sikkert eller noget. Min far er også helt perfekt, som den far jeg gerne vil have. Jeg kunne ikke drømme om at udskifte mine forældre, for mine biologiske. Det vil være det mest underlige, nogensinde! 

Du har nok endnu et spørgsmål: Er du nogensinde blevet drillet, pågrund af at du er fra et andet land? Svaret er ja. Ja, jeg er blevet drillet fordi jeg ikke er født i Danmark. Drillerierne begyndte da jeg startede i folkeskole. Nogle af de andre elever, mest dem som var ældre end mig syntes det var sjovt at kalde mig; Kineser, kinakål eller lignede. Jeg syntes/synes slet ikke det var/er sjovt! Jeg forstod ikke rigtig hvorfor de gjorde det eller gør det. Jeg er for Godsake en DANSKSTATSBORGER! Da jeg blev adopteret til Danmark BLEV JEG EN DANSKSTATSBORGER! I 2005 fik jeg DANSKSTATSBORGERSKAB. Så jeg er og ser mig selv som 110% DANSKER. Det kan godt være at jeg ligner en asiater, men jeg er ren dansker.

Jeg kan sige at allerede i år, er jeg blevet drillet flere gange med at være fra Kina. En af mine klasssekammerater, lad os kalde ham Rapper, kaldte mig en "Dum kineser kælling," eller noget lignende, fordi jeg bedte ham pænt om at tie stille i vores tysk time. Ja,selv i sidste måned blev jeg kaldt kineser, af et par drenge fra 3. klasse. F*cking 3. klasse! Jeg synes slet ikke, at det er acceptabelt at blive kaldt 'kineser' når jeg har været i Danmark og har været danskstatsborger, i længere tid end de har været det. De gik ligefrem efter mig for at spørge om jeg "var en kineser" eller om jeg "kom fra Kina." Det pisser mig nogengange af. Jeg undskylder for mit sprog, og brug af caps lock :)

Det med min klassekammerat er 100% overstået, og vi taler sammen helt normalt nu. No hard feelings! Han sagde det vel bare, uden at tænke over det. For det meste når folk siger eller spørger til det, ignore jeg det bare, men nogle dage har jeg bare fået nok. 

Men i hvert fald, jeg håber I har det godt, hvis nogen følger med :) I det her opslag ville jeg bare forklare min historie, og oplevelser jeg har haft med at være født i et andet land. 

-Thea :) 

Loading ...