Én historie - mange år

af , søndag 25. december, 2016
3 Likes
Én historie - mange år

4 år - én historie

Jeg har lige slettet min længste historie på movellas. Det er en historie jeg har arbejdet på i 4 år, og som jeg kan ud og ind. Hvorfor har jeg arbejdet med de samme karakterer/personer, samme historie og samme rammer så længe? Hvorfor ikke give op? Og er det slut, nu hvor historien er slettet?

Da jeg var 16 fik jeg en idé til en historie. Den skrev jeg ned. Efter et halvt år havde jeg 300+ sider i mit word dokument. Min glæde for historien var vokset med tiden, og jeg lagde den ud på movellas for at dele den og dele min glæde. Nu har jeg fjernet den igen, og den er ikke længere at finde på min profil. Var det et farvel med en gammel ven? Mange gamle venner?

Svaret er nej. En historie jeg har arbejdet med så længe, ville jeg aldrig kunne slippe igen. Historien er som sådan heller ikke slettet, men den vil blive skrevet om, og den vil blive udgivet i den nye udgave. Grunden til jeg så drastisk har fjernet den og valgt dette, er at jeg nu kender mine karakterer og ved hvilken drejning min historie tager. Det gjorde jeg ikke for 4 år siden. 

Dengang satte jeg mig bare ned og skrev løs med de ideer der nu engang faldt mig ind. Det resulterede nogle gange i store skift i tid, eller en handling der ikke havde en rød tråd. Det er nogle af de ting jeg gerne vil ændre på i den nye udgave. 

Jeg er samtidigt blevet en bedre skriver, fortæller eller forfatter, om man vil. Jeg troede jeg havde styr på det som 16-årig. Det havde jeg selvfølgelig ikke, og der er stadig meget jeg skal lære. Men jeg kender mine karakterer nu, jeg ved hvordan jeg ser dem, kender deres personligheder og kender deres historier. Det kan godt lyde lidt crazy at jeg kender mine karakterer, som om de var rigtige personer, men sådan har jeg efterhånden fået det med dem. Jeg regner med jeg ikke er den eneste, som har det sådan med sine karakterer. 

Der er ikke noget jeg elsker ved at skrive mere, end at lave en ny karakter. Når jeg laver dem, har jeg typisk en ide med dem. Hvor kommer de fra, hvordan er de, hvad skal jeg med dem. Når jeg så begynder at skrive min karakter, så opdager jeg at det slet ikke bliver sådan. Karakteren virker til at komme til live, og gør pludseligt selv ting, ting jeg ikke havde tænkt først. Jeg lærer dem at kende, og historien udfolder sig mere naturligt lige pludseligt. Det er som om de fortæller mig hvad ville være mest naturligt for dem, og så må jeg rette mig efter det. For det meste bliver historien kun bedre af det.

Jeg er så heldig at jeg kan tegne mine ideer til karakterer, og det går der rigtig meget tid med. Jeg har for nylig tegnet alle mine karakterer i min historie igen, og det var hvad der fik mig til at ville genskrive det hele. Det gik op for mig, hvor meget mine karakterer havde ændret sig på 4 år, og hvor meget historien havde udviklet sig. Alene hovedpersonerne havde ændret udseende i mit hoved, og siden det jo så skulle rettes, kom der et mere skeptisk blik på historien, som jeg genlæste den. Der var simpelthen for meget, som ikke længere gav mening. Mine karakterer sagde ting, som ikke var vigtige, eller som senere ville være forkerte. 

Handlingen i min historie handler om de forskellige religioner og mytologier i verdenen, og jeg startede ud med at skrive ideer og handlinger mens jeg lærte om de forskellige guder og myter. Efter fire år hvor jeg har undersøgt og læst en masse om guder og mytologier, er der også på denne front en del småfejl og ting der ikke hænger sammen. Selvfølgelig er maneg af guderne (mine karakterer) min tolkning og udgave af dem, men jeg arbejder på at gøre det så troværdigt og korrekt som muligt. Det er en lille del af min historie der så er lærerig, men den skulle også gerne være sjov og spændende samtidigt. Specielt det med at gøre historien spændende arbejder jeg meget med. Den gamle udgave er skrevet ud fra hvad jeg synes kunne være sjovt og skrive, hvor jeg nu skriver mere bevidst om hvad der er spændende at læse for læseren. Det er også en af de ting der har ændret sig meget. 

Det er altid en udvikling at blive bedre til at skrive, og jeg tror aldrig man når i mål. Der er altid en masse man kan lære, en masse man kan gøre anderledes, og en masse virkemidler man skal tage stilling til. Et hvert valg er en masse fravalg, hvilket jeg selvfølgelig også er bevidst om. Skrivningen er på den måde blevet langt mere indviklet for mig, men også mere spændend eog udfordrende - hvilket jeg elsker. 

Jeg håber mange vil læse historien når den er klar til at blive udgivet igen. Jeg er lige nu igang med at omskrive kapitel 4, og kan allerede nu se, at historien bliver meget anderledes. Heldigvis kan jeg også se den bliver meget bedre, og det er det hele værd. Tak for at læse, og jeg håber du også vil komme tilbage og læse Et Lys i Rusen, når den bliver udgivet en gang!

 

Loading ...