En sommerfugls selvmord

af , mandag 19. december, 2016
 En sommerfugls selvmord

Intet er som det ser ud til 

Selv det perfeckte liv har fejl 

 

 

Den 27. marts 1981 kørte den 50-årige komiker og teatermand Preben Kaas sin bil i Kalkbrænderihavnen, København. Han gik til bunds med den, og blev fundet druknet. Nogle timer forinden havde han været på restaurant, og en tjener der kendte ham fortalte at han virkede glad, og mindedes gamle dage med Dirch Passer.

 

Men han havde også grund til at være andet end glad. På grund af kredsløbsproblemer stod han til at få amputeret mindst det ene ben. Han havde været syg længe, han var forgældet, og hans netværk var skrumpet meget ind. Han havde en lang række gode præstationer bag sig, bl.a. sammen med Jørgen Ryg, men fremtiden tegnede ikke strålende.

 

Rettelse, den 2. november 2012

 

Ovenstående er historien som den er blevet fortalt af medier og opslagsværker.

 

Nu står Lisbet Dahl frem og fortæller sin version af historien, på en lidt mindre dramatisk måde end medier og rygtesmede dengang fik det til, under en langvarig avis-strejke.

Hun fortæller om sin mand:

 

Han var et virkelig godt menneske, som får en skæbne, han slet ikke havde fortjent! Han skulle have rejst sig op, og sagt: Nu skal jeg vise jer! Men det gjorde han ikke. Han blev sindssygt skuffet over de mennesker, som svigtede ham. Fordi han mistede sine penge og sin position. Han blev bitter. Han sad bare i sin morgenkåbe og gav op.

 

Under sin galoperende deroute tømte den ubehagelige og uimodståelige Preben Kaas en flaske whisky i døgnet, indtil både organismen og venner gav op. Det var også en meget hård tid for Lisbet Dahl:

 

Han havde et forbasket temperament. Han blev så jaloux og kunne finde på at sige, han ville skilles, hvis ikke jeg kom lige hjem. Når han var rasende, skulle man lade ham gå. Jeg rendte aldrig efter ham. Og den dag i dag bebrejder jeg ikke, at jeg lod ham gå den aften.

 

 

Ingen ved hvad der skete før liget af Preben Kaas næste morgen blev fundet i Kalkbrænderihavnen. Men han havde stillet sine sko, og lagt frakke og tegnebog på kajen. Og sprang. Uden at køre bil, hvilket sikkert også havde været spritkørsel. Lisbet Dahl afkræfter også historien om at han stod til at få benene amputeret på grund af urinsyregigt.

 

På en måde er det dog kun detaljerne omkring hans sidste aften der ikke passede. Han var stadig fanget af et liv hvor for mange ting gik helt ad helvede til. Og besluttede sig for at han havde fået nok.

 

Den sidste tid med Preben var meget hård for ham og mig, fordi jeg var så ung. Kun 34. Men når jeg læser bogen, husker jeg, hvor sød, hjælpsom og generøs og morsom - det kunne man jo ikke undgå at blive forelsket, siger hun, kigger på bogen og drejer lidt på ringene - hans - som hun stadig bærer.

 

Nikolaj Lie Kaas, Preben Kaas og Anne Mari Lie, 1974

 

Han havde en søn (Nikolaj Lie Kaas) på 8 år, som han dog tilsyneladende ikke havde megen kontakt med. Men det har jo ikke været helt let for et barn. Drengen oplevede 8 år senere at hans mor (Anne Mari Lie) også begik selvmord den 1. maj 1989. Efter en indlæggelse for diskusprolaps året forinden, led hun af kroniske og svære smerter mens Nikolaj boede hos en plejefamilie på Frederiksberg. Også hun fik nok af livet.

 

Ligegyldigheden kom til at hærge hans liv, fortæller han. Filmen "Mørke" bliver en del af processen med at bearbejde traumerne fra barndommen.

 

»Men minderne vil jeg bære i mig for evigt,«

...

I 'Mørke' føler Jakob sig som en levende død efter at søsteren er gået bort. Han er, ifølge Nikolaj Lie Kaas, kommet til et punkt, hvor han er ligeglad med alt, ikke mindst sig selv.

 

»Og det er det værste, der kan ske for et menneske, for så er man ikke i stand til hverken at elske, tro eller noget som helst andet,« siger Nikolaj Lie Kaas og tilføjer:

»Dér har jeg selv været.«

...

»Kunne jeg have forhindret det? Er det på grund af noget, jeg har gjort? Er det min skyld? Alle de spørgsmål, som du i virkeligheden ikke kan bruge til en skid. Men som er fuldstændig logisk, at man stiller sig selv, når man bliver forladt af nogle mennesker, der har valgt at skride herfra.«

...

Kan man overhovedet forstå et selvmord?

»Hvis jeg skal være fornuftig med mit hoved, så kan jeg måske ikke forstå det. Men hvad kan jeg bruge det til? Så kommer man til punktet før tilgivelsen, hvor jeg kan sige: Hvor er det dog hyklerisk at stikke af på den måde. Specielt når du har børn. Det kan jeg godt se. Men det er måske den sidste mulighed, man griber fat i. Det er ikke noget, jeg har besluttet, men det er noget, jeg er nået frem til. Så er vi der. Så har jeg tilgivet.«

 

Håber I finder dette blok indlæg intersant og det giver stof til eftertanke. I kan finde mere om Preben på nette, Facebook eller i bogen "Det bli´r vinter førend man aner" af bl.a. Rikke Rottesen

 

PS: Overvejer at lave flere af den slags - altså en form for serie med kendte danskere og deres skæbner. Hvis det er noget I har lyst til, at læse og følge med i. 

Loading ...