NaNoWriMo write-a-thon

af , lørdag 19. november, 2016
5 Likes
NaNoWriMo write-a-thon

Hvor meget kan du skrive på 24 timer?

Kom i gang her! 

Synes du, det er lidt svært at følge med i NaNoWriMo? Er du kommet lidt bagud, eller har du bare lyst til at give den en ordentlig omgang her i weekenden, så du kan slappe af i den kommende uge? Så er det i dag klokken 14, at Movellas’ write-a-thon i forbindelse med NaNoWriMo-temaugen begynder!

 

Hvad går det ud på?

Dette write-a-thon går kort sagt ud på, at du skal skrive så meget som muligt på 24 timer. Vi begynder i dag, lørdag den 19., klokken 14 og skriver ind til søndag den 20. klokken 14. Du kan enten sætte dig et mål – måske vil du skrive 10.000 ord eller forsøge at komme x antal dage foran i NaNo? – eller også kan du dedikere 24 timer til at skrive og så se, hvor langt du kommer.

 

Det fedeste er selvfølgelig, hvis du skriver fra 14 til 14, men er det ikke muligt, er det selvfølgelig også helt i orden. Ligesom med NaNoWriMo er er det vigtigste selvfølgelig, at man forsøger at deltage og får skrevet noget! Så har du brug for at sove i løbet af natten, eller kan du først være med fra klokken 16, behøver man ikke skrive i 24 timer for at være med.

 

Hvad skal man så gøre for at være med?

Skrive, selvfølgelig! Fra klokken 14 til 14. Og når du har brug for en lille pause fra at skrive så kom på Movellas og hep på de andre. Brug mumbles til at opdatere andre om dine fremskridt eller brug forum til at snakke med de andre deltagere. Du kan også dele, hvordan dit skrivebord ser ud i skrivende stund eller dele en NaNoWriMoselfie (brug gerne hashtagget #WriMoMovellas)!

 

Inden du begynder at skrive, synes vi, du skal kommentere herunder med:

  • Hvad skriver du på?

  • Hvad er dit mål for dette write-a-thon?

 

Vær med på de sociale medier!

Brug gerne andre sociale medier til at fortælle om, hvordan det går, og til at finde andre, der deltager. Sørg for at brug hashtagget #WriMoMovellas.

 

Vi vil gerne opfordrer jer til at dele følgende billeder (fx på instagram, men det kan også være på Movellas eller Twitter):

  • Et billede af, hvor du skriver

  • Et billede af de snacks, der holder dig kørende under write-a-ton’et

  • Billeder der viser dine fremskridt

  • Motiverende billeder til de andre deltagere

Inddrag gerne Movellas på den ene eller den anden måde (fx med et synligt logo)

 

Vi håber, I har lyst til at være med. God skrivelyst!

 
Loading ...