Det med at være deprimeret

af , mandag 14. november, 2016
2 Likes
Det med at være deprimeret

Det med at være deprimeret

Hvad tænker jeg når jeg høre nogen sige at de har fået diagnosen depression. Altså det ved jeg jo faktisk ikke. Det kommer jo an på hvem vi har med at gøre. Har vi med hende den populære hypokonder at gøre, som dramatisere alting. Eller har vi med den mindre populære dreng, der altid smiler til en at gøre. Tjo altså jeg tror da at min første tanke altid vil være ”Hvorfor?”. Men hvis jeg høre den populære pige sige det, vil jeg selvfølgelig lige  være lidt skeptisk. Hvorimod med drengen ville jeg meget hurtigt få ondt af ham.

Men hvorfor virker det sådan? Hvorfor tænker jeg ikke også at det er synd for pigen. Altså depression er jo ikke noget man går og flagre med. Det er en voldsom ting, som selv kan ske for de gladeste mennesker. Men hvorfor er det så svært for os at acceptere? Acceptere at det ikke er noget man bare lige sådan kan forklare, men noget der bare er der. Som et lille mørkt hjørne i hjernen. Det med at gå fra at være meget glad, til at ville dø på et minut er altså hårdere end de fleste tror. Det med at føle at man hele tiden bliver forfulgt af det her mørke, som kan angribe dig hvor som helst, når som helst. Alle mennesker har det svært nogle gange i deres liv, nogle er bare så heldige at det ikke tager så hårdt på dem. Og andre er bare uheldige.

Det med at skulle snakke om sine følelser er endnu sværere. Hvad er der at fortælle. Hvordan forklare jeg noget jeg ikke engang selv ved hvad er. Jeg ved ikke hvorfor det føles forkert når jeg smiler. Jeg ved ikke hvorfor jeg har brug for at være alene hele tiden og hvorfor jeg konstant har brug for at vide hvad jeg skal gøre. Jeg ville ønske at jeg turde tage tingene i egen hånd og bare være ligeglad med andre mennesker, men det er jeg ikke. Jeg har brug for din anderkendelse, så jeg ikke fucker mere op, end jeg allerede har gjort.

Følelsen af ikke at have lyst til at være her, men alligevel ikke at dø. Følelsen af at det eneste sted man føler sig tryg er når man sover. Men hvad så, når selv drømmende bliver dårlige og jeg er bange for at sove. Hvad gør jeg der? Hvad gør jeg når alting ser sort ud og jeg ikke kan være i min egen krop? Hvad gør jeg når jeg konstant har hovedpine og ondt i maven, fordi jeg føler skyld.   

Loading ...