chick habit

af , fredag 4. november, 2016
chick habit

Et skridt på vejen frem

Jeg fik nye ting at vide, og jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere dem. Får altid at vide at jeg formulere mig så godt,  når jeg fortæller om kaosset inde i mit hoved.

Jeg kom til lægen i går, og fik at vide at den henvisning jeg næsten sukkede efter, altid har ligget på serveren, uden at jeg vidste det. Jeg blev lidt forvirret over den nyhed og især efter hvad min vejleder havde sagt noget der rystede grunden under mig.

Måske var der ikke noget galt, men derimod var det bare naturlige reaktioner på de ting jeg havde været igennem. Jeg ved ikke om jeg tror det helt. Det virker lidt for nemt, når jeg  hver dag skal kæmpe mig op fra sengen eller prøve at snakke med andre mennesker uden at falde sammen først. 

Jeg er så vred lige for tiden, eller bublende af lykke. Men der er forskel på disse ting. Jeg er vred når jeg er i nærheden af andre, og lykkelig alene. For mange andre mennesker er det omvendt. Det kan jeg ikke relatere til overhovedet. 

Heller ikke venskaber, dem har jeg ikke forstået i et langt stykke tid. Derfor er jeg alene. Og det er faktisk okay. 

Men nu er næste skridt at ringe til en psykolog og håbe min mor ikke finder ud af det. Hun er en af grundene til hvorfor jeg føler sådan. 

 

 

Loading ...