Anmeldelse af Illuminae!

af , onsdag 2. november, 2016
1 Like
Anmeldelse af Illuminae!

Bogen bag konkurrencen

Læs mere her

 

“Da Kady slår op med Ezra, tror hun, det er det hårdeste, hun nogensinde skal igennem. Samme dag bliver hendes planet invaderet.

 

Året 2575, og to rivaliserende mega-koncerner er i krig om planeten Kerenza, der er lidt mere end bare en is-dækket plet i udkanten af universet. Den ene koncern, BeiTech, angriber Kerenza, hvor den anden koncern udfører illegalt minearbejde på Beitechs område. Det er hensigten, at angrebet skal dræbe alle civile på planeten, men det lykkes en række mennesker at evakuere til andre planeter -- heriblandt historiens to hovedpersoner, Kady og Ezra, hvis kærlighedshistorie vi får fortalt, mens de prøver at finde rundt i konflikten mellem mega-koncernerne og redde sig selv og fremtiden for deres medborgere fra Kerenza.

 

Deres problemer er dog kun lige begyndt -- en dødbringende pest er brudt ud og muterer med skrækindjagende resultateter. Flåden, der skulle beskytte dem, viser sig at være deres fjende, og ingen ved magten vil afsløre, hvad der reelt foregår. Kady må hacke sig ind i et fintmasket net af informationer for at finde frem til sandheden, og det står hurtigt klart, at der kun er en, der hjælpe hende: Ezra, som hun havde svoret aldrig at tale til igen.”

 

Sådan lyder bagsideteksten på en af de mest ventede YA-oversættelser i år, nemlig Illuminae, der udover at være en enormt hypet og succesfuld bog, også er inspirationen bag Movellas' store Sci-Fi-konkurrence.

 

Illuminae er en smuk bog på 599 sider, der dog er meget mere letlæselig, end den lyder. Bogen er nemlig fortalt gennem dagbogsindlæg, medicinske journaler, chats, e-mails og andre former for digitale filer. Når du for første gang bladrer gennem bogen, er det især denne specielle og enormt vellykkede opsætning, der fanger dig.

 

Nogle gange bliver den slags bøger lidt tabt i deres eget koncept. De ender med at være så optagede af at være smukke og imponerende rent visuelt, at historien bliver forudsigelig og karaktererne flade. Det samme frygtede jeg ville ske i Illuminae. Men der tog jeg fejl.

 

For når sidder og skriver denne anmeldelse har jeg rent ud sagt enormt svært ved at finde ud af, hvor jeg skal begynde. Så jeg starter med konklusionen: Illuminae er nemlig en helt igennem fantastisk bog. Oprigtigt talt. 

 
Sprog

Illuminae er så helt igennem fantastisk fortalt. Her er et eksempel på, hvordan man virkeligt kan udnytte at være to forfattere: Der er nemlig tydelige toneskift, når afsenderen på dokumenterne skifter, og det bliver udført med en enorm elegance, som jeg simpelthen tror ville være svær, hvis man kun havde været én. Man er aldrig i tvivl om, hvad der foregår på trods af, at historien er så anderledes fortalt. Alligevel tvinges man også som læser til at bruge hovedet og tænke med, når det spændende plot udfolder sig.

 

Sproget er i et øjeblik morsomt, i det næste tungt, så uhyggeligt, så rørende, og så morsomt igen. Den danske oversættelse holder sig tro bogens tone og har på bedste vis fortolket slangs, bandeord og andet, så det giver mening i en dansk kontekst. Fordi oversættelsen skulle være visuelt mere eller mindre magen til den engelsksprogede, må denne bog have været en kæmpe udfordring. Derfor fortjener oversætteren virkeligt kæmpe applaus for, hvor vellykket den danske udgave er. 

 
Karakterer

Derudover er karaktererne også skønne. Hovedpersonerne, Kady og Ezra, er tilpas komplekse til de føles virkelige og tilpas simple til at deres motiver føles troværdige. De fungerer utroligt godt som heltene, der guider os gennem historien, som vi elsker og som vi håber klarer den. De øvrige karakterer er derimod svære at gennemskue og ens følelser overfor dem er ambivalente og præget af de mange plottwists. Hvem er god, hvem er ond, og hvem er lidt af hvert? De spørgsmål giver bogen den helt perfekte mængde krydderi.

 

Det eneste problem med karaktererne er dog, at Kady - den kvindelige hovedperson - næsten er lidt for god. Der er bestemt en del hen mod slutningen, som jeg ikke vil spoile vores hendes karakter bliver grænsende til Mary Sue. Det er dog ikke noget, der på nogen måde ødelægger historien: Den kan bære det, og meget af det stammer simpelthen fra, at det meste viden, vi har om Kady kommer fra en fyr, der er dybt forelsket i hende og en mand, der er en mentor for hende. Kady er selv vidunderligt selvsikker og charmerende, og slet ikke den selvudslettende, sky pige, som man ellers godt kan møde i denne slags romaner. 

 

Plottet

Og så er der selve historien. Hvordan skal jeg beskrive historien? 

 

Historien er utrolig. Den balancerer perfekt en medrivende kærlighedshistorie, en historie om personligt tab og en stor, episk historie om magtmisbrug, konspirationer og kunstig intelligens, der er ude af kontrol. Research-arbejdet til denne her historie er virkeligt solidt, og den er overbevisende og ægte, helt fra dens behandling af en medicinsk epidemi til dens fremstilling af hacking.

 

Noget andet jeg virkeligt respekterer ved denne bog er, at den er enormt ambitiøs og ikke bange for at være voldsom. Det er ofte, at YA-bøger ikke bliver helt så grusomme og grafiske, som de kunne blive, men det er denne. Du er på intet tidspunkt i tvivl om præcis, hvor uhyggelig og farlig en situation karaktererne er i, og man bliver som læser flere gange for alvor rystet over den modgang, som skibene møder. Man er på intet tidspunkt sikker på slutningen, og man er konstant bevidst om, at hvem som helst kan dø, og hvad som helst kan ske. Det engagerer læseren i historien og tvinger den til kanten af stolen.

 

Historien trækker virkeligt på nogen af Sci-Fi-genrens stærkeste elementer: space operaens vidunderlige rumeventyr, dystopiens konspirationer og magtmisbrugere, biopunks gritty deltager og cyberpunkens hacking og kunstige intelligens. På intet tidspunkt føles det dog som om, der er proppet for meget i historien, for historiens røde tråd er hele tiden spørgsmålet om, hvad der er rigtigt og forkert? Hvad gør mennesket... menneskeligt? 

 
Den endelige dom

Jeg kunne blive ved flere sider endnu om, hvorfor denne bog er god, men denne anmeldelse er allerede ved at blive for lang, så jeg skal forsøge at opsummere mine tanker kort: Denne bog er underholdende, men også intelligent, gennemarbejdet, filosofisk og velskrevet. Denne bog fortæller en rørende kærlighedshistorie, uden at miste fokus på det bredere billede og den større historie. Karaktererne holder af hinanden, men også af andre og er i det hele taget stabilt overbevisende. Denne bog kan læses og nydes af begge køn, idet begge køn er lige og velrepræsenteret i bogen. Denne bog er den bedste YA-bog, jeg har læst i år. Denne bog fik mig til at grine, til at hoppe i stolen, til at græde (og ikke på sådan en tårer-glider-stille-ned-af-mine-kinder-måde, men en hysterisk-hikkende-og-gryntende-måde) og den fik mig til at tænke. Denne bog er en, jeg ville anbefale til min 12-årige lillebror og til min 21-årige kæreste og til alle mine venner, der elsker en god Sci-Fi. Denne bog er en, jeg vil anbefale til jer allesammen.

 

For denne bog er helt igennem fantastisk. 

 
Loading ...