Camp #WrimoMovellas - forberedelse

af , torsdag 20. oktober, 2016
1 Like
Camp #WrimoMovellas - forberedelse

Er du klar til årets største skriveevent?

Hvis ikke, så læs da med! 

Med mindre end to uger til kickstart, er det ved at være på tide at trække i forfatter uniformen. Har du fået spidset blyanterne, købt de blødeste hyggesokker og skaffet et lager af spændende te-varianter? Inden overhovedet at kunne komme igang med skrivningen, er det vigtigt at tage højde for inspiration. Uden idéer vil der ikke komme mange ord ned på skrift. 

Vidste du, at en stor del af en skriveproces slet ikke foregår foran computeren? Det vigtigste for en forfatter er hele tiden at blive påvirket af nye indtryk, og dem for man ikke ved at stirre på et tomt word-dokument. Det er derfor en rigtig god idé i ugerne op til de 50.000 ord at komme ud. 

Måske har du allerede en idé til en location, hvoraf det vil give mening at gå rundt i scenerne som f.eks. en strand ved Vesterhavet eller tage ud i nattelivet i København. Måske har du ingen idé om, hvor du vil starte - og det er også helt OK. Det er det, inspiration er til for. 

Pak dig et kit. Fyld en taske med en notesbog, spændende skriveredskaber - måske endda farveblyanter, et kamera osv. Tag noget musik i ørene og gå en tur. Indtag så mange ting, som muligt. Står du midt i en skov, så forestil dig de mennesker, du kan risikere at løbe ind i. Er der mon klamme klovne i skoven (den tanke har jeg haft, ad), en hemmelig indgang til en anden verden eller prinsen på den hvide hest? 

Fantasien skal bare have et lille skub - og så skal den nok få lov til at blomstre! 

Når du kommer hjem igen, kan du eventuelt lave et idéboard. Printe dine insta-fotos ud, klistre notespapirer op, hænge tørede blade op for at skabe en efterårsstemning osv. Jo mere du får op visuelt, jo mere vil du blive inspireret idet at du har taget omgivelserne med hjem. 

For at hjælpe på inspirationen har jeg valgt at sætte nogle af de billeder ind fra Berlin, idet at de for mig indeholder historie og stemning, man sagtens kan bygge en historie ud fra. Har I nogle fede billeder - så del dem da herinde, så I måske kan inspirere andre! 

    

Som en lille skrivechallenge, der forhåbentlig også kan sætte tankerne igang, synes jeg, at I skal komme med et løst plot, der kan passe på et af de ovenstående billeder! 

 

xx

Loading ...