Oktober betyder ... Hvad?

af , tirsdag 11. oktober, 2016
 Oktober betyder ... Hvad?

Hvad betyder oktober for mig?

Tjaa ... I år får jeg en liiiidt anderledes oktober, med lidt anderledes oplevelser.

Ok., jeg ved godt hvilke perverse tanker du nu har ... Men det her er helt harmløst! Godt! Så fik vi det afklaret! Måske undrer du dig nu over, hvad jeg så skal her i oktober. I ved du hvad, det gør jeg også. Og også hvorfor jeg overhovedet gør det. 

Den første oplevelse var faktisk den her weekend. Med min lokale ungdomsskole (Viborg Ungdomsskole FTW!!) var jeg nemlig en tur på Jesperhus hen over weekenden. Det var et arrangement for 7. klasse elever. Til dem af jer, der ikke ved hvad Jesperhus er, så er det en slags feriecenter med badeland, restaurant, bowlinghal, lasergame osv., men det vigtigste er: Deres blomsterpark. Nå, men vi var i nogle grupper og fik uddelt hytter, hvilket var en kæmpe oplevelse for et barn, ligesom mig, der er vokset op med en hønemor. Så vi stod selv for alt med mad, sengetider, rengøring. ALT! Jeg ved, at næsten alle nærmest boede i badelandet, men mine to veninder og jeg (vi var heldige at være tre mand i en hytte XD) brugte tiden på al muligt andet. Fredag aften ankom vi og spiste aftensmad i fred og ro, så fjernsyn, slappede af og gik tidligt i seng, for at være friske til næste dag. Vi fik også besøgaf et par venner hen over aftenen, men det var også det. Næste dag stod vi op halv otte og lavede morgenmad, som vi først var færdig med at spise klokken ti ... UPS! Vi ryddede op og gik direkte hen i blomsterparken. Og HOLD DA HELT OP!! Den er helt fantastisk. Jeg ved godt, at der stadig er blomster i oktober, men så mange! Det var helt vildt! Der var lavet fantastiske skulpturer og blomsterhaver ud af de smukkeste blomster! Ved eftermiddagstid vendte vi hjem igen og havde en god tid i hytten, hvor vi bare hyggede os og slappede af. Vi havde om morgenen aftalt, at vi skulle bowle med to andre piger fra en anden skole klokken 16-17. Så vi spillede indtil 16:55, for kl. 17 skulle vi ned på restauranten og spise pizza. Heldigt for os, at ungdomsskolen betalte det! Vi kunne spise så meget pizza vi ville spise i en halv time. Derefter tog vi talbage i hytten og gjorde os klar til en fest der skulle vare fra kl. 21-24, men først så vi lige The Voice Junior XD

Så vi stillede klokken 21:20 ved hallen hvor det hele skulle foregå. Inde i hallen var luften forfærdelig og mine trommehinder føltes som om de kunne sprænge hvert sekund. Så vi drejede om på hælen og nærmest løb tilbage til hytten, hvor vi så 'Engle og Dæmoner'. Så på den måde afsluttede vi vores sidste aften lidt kedeligt, men på vores egen og stadig hyggelige og sjove måde. Næste morgen stod vi op klokken syv og spiste lige så stille og tog den med ro ved rengøringen. Og så, klokken 10:20 vendte vi snuden hjemad mod vores elskede Viborg Kommune (selvom kommunen mobber mig, min veninde og søster).

 

Så nu kommer vi til oplevelser der ligger foran mig. Den mest skøre ting, jeg nogen sinde kommer til at gøre, gør jeg i dag! Jeg skal på sheltertur med mit valgfag! Jeg har friluftsliv som valgfag/linjefag, så det er temmelig oplagt. Jep, vi skal i det her kolde vejr sove i shelters. Det bliver sikkert sygt hyggeligt, men også forfærdeligt koldt! Selvom jeg er vant til et koldt værelse, er frostgrader ikke lige helt min foretrukne sovetemperatur. Turen starter kl. 15:30 og jeg får fri 15:10, så der er lige tid til at skifte tøj og spise lidt. Heldigvis får jeg fri lige så snart vi kommer hjem i morgen! Så jeg slipper for matematik og tysk, hvilket er to af mine temmelig stærke sider. Så det er ikke helt vildt slemt XD . Vi har linjedag i morgen, hvor vi kun har de to første timer og derefter valgfag/linjefag. 

I efterårsferien skal jeg også være meget sammen med min dejlige bestie!! Hun er to år ældre end mig og derfor på efterskole, så vi ses ikke ret meget mere :( Men i ferien skal vi være sammen nogle dage, og hun har over i købet fødselsdag i ferien, så hun skal da lige fejres!

Ellers sker der ikke så meget andet i min oktober, jeg skal til halloweenfest i november med dramaskolen, så det glæder jeg mig da helt vildt til! Har du nogle gode kostume ideer?? Har nogle små ideer, men de er elendige, så bare skriv! Hvad skal du i efterårsferien eller generelt bare her i oktober? Jeg ved, at jeg i hvert fald får travlt med fødselsdagshilsner, da mange jeg kender har fødselsdag i oktober.

Hygge hygge!

Loading ...