Kom i gang med at spille guitar

Har du altid drømt om at kunne spille på guitar? Så har du en chance for at lære bare lidt her.  

 

Det første trin til at kunne spille guitar, er at have en guitar. 
Dernæst skal vi lære, hvad er hvad på guitaren og hvad selve strengene hedder. Hver streng hedder noget forskelligt, og laver hver deres lyd. 

Men lad os starte med guitaren

Vi har hovedet, halsen og selve kroppen. På hovedet har vi dem, vi stemme strengene med - jeg kan faktisk ikke huske, hvad de hedder på dansk. På halsen er der forskellige bræts og på nogle af brættene sidder en lille prik, som fortæller, hvor på brættet man er. Det bræt med to prikker er 12. bræt. Til sidst har vi kroppen. Der er ikke så meget at sige om kroppen. 

Og nu til strengene. 

 

 

Men inden strengene lyder rigtigt, skal de stemmes først. Dem som har spillet musik i mange år, kan efterhånden stemme strengene ved blot at høre på dem, om de er stemt rigtigt eller ej, men dem som ikke kan høre det, skal bruge en tuner. Man kan købe en tuner i forskellige musikforetninger, men man kan også finde en app til at stemme sin guitar med. 

Appen er dog meget mere følsom over for alle lyde end en tuner er. Hvis du fx bruger tuneren kan man sagtens høre musik ved siden af, men det kan man ikke, hvis man bruger appen. Omkring appen skal der være helt stille, hvorefter man så kan stemme en streng af gangen. 

 

Man tæller altid strengene nedenfra. Så det høje e hedder 1. B-strengen er 2 osv. B-strengen hedder B på engelsk, men på dansk kalder vi det faktisk for h. Der er ikke nogen logisk forklaring på dette, men nogen siger, at det er fordi, da noderne - og den slags - kom til Danmark, mente man, at b'et lignede et h, så derfor er det et h i Danmark. 

Der er en remse, som gør det lidt nemmere at huske, hvad strengene hedder. Vi bruger dog H i stedet for B

Ejeren Af Denne Guitar Har Evner. 

Hvis du måske har lært en anden remse, så fortæl den endelig. Jeg ved, at der er forskellige måder, man lærer dem på. 

Som I kan se på billedet, så er der tal langs halsen (vandret) på guitaren. Tallene fortæller hvilket bræt vi er ved. Brættene hedder også noget forskelligt. Første bræt er F, tredje bræt er G, femte bræt er A, syvende bræt er B/H, niende bræt er C. Hvis man laver en barré-akkord, som er hårdt for nybegyndere, så kan man lave et A på femte bræt, i stedet for at lave en normalt A, som man finder på andet bræt på streng 2, 3 og 4.

 

De basiske akkorder

Her er de akkorder, man bruger i de fleste sange. Disse akkorder er nogle af de akkorder man hurtigt lærer, og nogle af de nemmeste. 

Der hvor der er en firkant/rombe - kald det hvad du vil - hvor den er hvid, der skal man lade strengen "ringe". Man har ikke nogen finger på strengen, men man stryger ned over den alligevel. Der hvor de sorte er, der skal man have fingeren på strengen. 

Du kan se på akkorderne Cm, F, Fm, B og Bm, at de ser lidt sværer ud end de andre, det er fordi de er barré-akkorder, så dem behøver man ikke at øve sig på med det samme, før man er sikker i de andre akkorder. Man skal også selv være klar til at kunne tage en barré-akkord, da det godt kan være hårdt for nogle, at skulle trykke alle strengene ind med kun pegefingeren. 

Så jeg råder til, at der går noget tid, før du begynder på barré-akkorder. 

Der findes mange sange, hvor man bruger de fire samme akkorder igennem hele sangen. 

 

fx i Sabrina Carpenters sang Too young: der bruges der kun Bm - G - D - A hele vejen igennem sangen. 
eller i Justin Biebers Baby: der bruges Am - C - F - G. (her skal der dog capo på første bræt) 
og i One Directions Perfect: er det D - G - Bm - G. 
eller i One Directions More Than This: C - Am - G - Em. 

More Than This er dog helt uden barré-akkorder, men der er fingerspil inde over, som er meget svært at forklare. Fingerspil er heller ikke noget, man skal springe ud i lige med det samme, hvis man er helt nybegynder, men jo mere sikker man er i guitarspillet, kan man sagtens bare springe ud i det. 

 

Takter/strumming

Man siger at hver akkord har fire takter, så hvis akkorderne står således: D G Bm G, betyder det, for det meste, at man tager akkorden fire takter, nogle gange kan det også betyde, at man må dele takterne op, så man tager to takter på D og to takter på G, to takter på Bm og to takter på G, og sådan vil det blive ved. 

Man skal selvfølgelig også vide strummingen - hvordan man kører fingrene op og ned på strengene. Man kan godt stryge en enkelt gang ned af strengene, og lade det gælde for 4 takter. Når man beskriver det, gør man det med bogstaver, og skriver D - for down, U - for up, når man skal stryge fingrene ned og op af strengene. 

Den mest normale og den man gerne lærer hurtigt er: D D U U D U 

Hver gang man har brugt den med en akkord, går man videre til en anden akkord, og sådan kan man blive ved. 

 

Et godt råd: 
Start ud med at kunne trykke rigtig ind på strengene, så man kan høre, at du har spillet akkorden rigtig. Når du så kan trykke strengene ind, så star med de lette akkorder. Start med at huske, hvor de ligger, og først bagefter, når du nogenlunde ved hvor de ligger, begynder du at øve dig i at skifte fra akkord til akkord. 

Når du efterhånden kan det, kan du begyndte på barré-akkorderne. 

 

Jeg vil ikke gøre mig klog på alt med hensyn til musik og guitaren. Jeg har måske spillet guitar i snart fem-seks år og lærer stadig hele tiden noget nyt. Du vælger selvfølgelig selv, om du vil følge mit råd, da der er så mange forskellige måder at lære at spille guitar på. 

Jeg er stadig ikke den bedste til fingerspil, men jeg øver mig meget, og bliver bedre og bedre til det. Der er måske nogle, der hellere bare vil springe ud i det med fingerspil med det samme, men gør hvad I selv syntes er bedst, og gør hvad du føler dig tryg i. Du behøver ikke være perfekt i dit spil, hvis du kun har øvet dig i en måned, det tog mig flere måneder, før det lød rigtigt, så klø på. Jeg tror på, at du kan. Hvis jeg kunne, så kan du i hvert fald også. 

 

Hvis I har nogle spørgsmål, så stil dem endelig, og jeg vil prøve så godt, jeg kan at besvare dem, hvis jeg selvfølgelig kan. 

\\ Mathildeblicher 

 

Loading ...