BOGANMELDELSE: Hemmelige liv

Darke Akademiet: Hemmelige liv

Er penge og skønhed virkelig alt, der har betydning? Hvilke hemmeligheder gemmer Darke Akademiets gange på? Og er akademiet ligeså dunkelt, som navnet antyder?

 

Handling

Hvor Cassie Bell kommer fra, kan en kølige attitude og et hårdt blik redde dig fra mange kvaler. Hendes fortid har langt fra været en dans på røde roser, og da hun får et stipendie til Darke Akademiet, hvor de rige og betydningsfulde går, kunne hun næppe være havnet i et mere fremmedartet miljø. Allerede da De Udvalgte gør grin med hendes slidte kuffert, ser man den barkse side af Cassie stikke hovedet frem.

Cassie Bell kæmper for at falde til på Darke Akademiet med hjælp fra den latinamerikanse Isabella og engelsk Richard, men med Jilly Beans nedgørende stemme i baghovedet og de skæve blikke fra Jake, en anden stipendieelev, er det nemmere sagt end gjort at falde til på en ny skole.

Og snart fyldes både Cassie og læseren med spørgsmål: For hvad er det, der gør De Udvalgte så specille? Hvad laver Jake på gangene ved midnatstide (han er i hvert fald ikke søvngænger)? Og hvem er det, hun ligner, der kan få den mystiske Rantji til at virke så kort for hovedet? Svarene venter lige rundt om hjørnet, men på Darke Akademiet er viden ikke nødvendigvis lig med magt.

 

Holdning

'Hemmelige liv' er en velskrevet fortælling om Cassandra Bell, også kendt som Cassie, der smides ind i en verden, hun ikke kender. Bogen er fyldt med forvirrede teenage-følelser, mystiske fyre og dunkle hemmeligheder, som kunne gå hen og ændre Cassies liv for altid. 

Bogens sider er fyldt med de gnidninger, der opstår, når forskellige folk mødes, og en genkendelighed, der giver en lyst til at læse videre. Cassie er en viljestærk hovedperson, der ved, hvor hårdt livet kan være. Akademiets dunkle hemmeligheder står i skarp kontrast til Paris' oplyste gader, og sproget skaber et godt flow hele vejen igennem.

'Hemmelige liv' er en rigtig page turner, og før du ved er det, har du læst bogen til ende.

 

Formalia

Bogen er hurtigt læst og fuld af spænding. Jeg vil anbefale den til fantasy-glade piger, der gerne vil have et twist på alt det overnaturlige, mellem 10 og 14 år, men bogen kan snildt læses af andre også.

'Hemmelige liv' er første bind i 'Darke Akademiet'-serien og udkom i 2010 på forlaget Flachs. Bogen er skrevet af Gabriella Poole og oversat til dansk af Camilla Schrierbeck. Bogen er 270 sider lang. Andre bøger i serien: 'Blodets bånd' og 'Splittede sjæle'. Alle bøger kan lånes på bibliotekets hjemmeside.

 

Loading ...