Præmier med mærkelige spørgsmål og tanker.

 

At han skal kysse på andre end mig et ikke så underligt. Jeg vidste jo ville ske. Det kan man næsten ikke undgår i hans fag. Men hvordan skal jeg føle omkring det? Hvordan skal jeg tænke og gøre når han kigger på hende ligesom han gør på mig? Skal jeg smile, se væk eller blot stå i sten?

 

For underligt nok have jeg ikke skænket kyssene en tanket før de blev kastede i ansigtet på mig. I al sin pinke pragt mødes hans læber med hendes, og jeg sidder blot på gulvet mellem hans og min egen familie. Hvordan i hele hule verden skal man reager? For jo, jeg var blevet advaret  allerede i februar da han fik sit manus, at han skulle kysse en af sine medskuespillere, men jeg havde aldrig tænkt så lagt, at jeg jo skulle se på mens det skete.

 

Første kys og meget kort, og jeg formå at smile det væk, selvom jeg ikke kan sige, at jeg jubler over det - også selvom jeg ved det er skuespil. Det er bare underligt at se på ham, som kun bør kysse på mig, kysse og kigge forelsket på en anden.

Det er ikke fordi jeg føler jeg bliver jaloux, for jeg ved jo det ikke er ægte. Det er mere det at det føles forkert og jeg kan ikke finde ud af om jeg bør reagere på det eller blot være ligeglad. For hvis jeg er ligeglad er det så fordi jeg ikke er glad nok for ham til at holde ham for mig selv eller stoler jeg bare nok på ham til ikke at føle mig truet? For jeg føler jeg bør reagere og tydeligt var der også andre i salen som tænkte det samme.

 

For da pausen kommer og hans far og jeg stå sammen i baren for at hente nye forsyninger. Spørg hans far, om jeg kan klare at han kysser med en anden. Og hvor skønt det er! For der er næsten ingen mulighed for ikke at komme til at lyde som en jaloux kælling (ja, beklager mit sprog).

Jeg får mumlede noget om at han have sagt det til mig så jeg var forberedt. Og noget med at nu det var hende gjord det ikke så meget.

 

Da pausen er slut og vi kommer til deres store romantiske scene, hvor de synger duet og danser rundt sammen, slog det mig igen. Det bliver han kaster på hende er det samme jeg få når vi tilbringer hele søndagen i hans seng.

Hele scene ender i et stort lidenskabeligt kys som forsætter i det som kunne være en halv evighed. Og under hele kysset kvitter hans far at sidder og kigge på mig, mens han afventer min reaktion. Jeg smiler bare mod scenen og prøver at se rolig og afslappede ud, som om jeg bliver noget anspændt når nogen sidder og forventer en reaktion af mig.

 

Så hvordan skal man reagere? Hvad skal man gøre når nogen forventer man gør noget som ikke flad naturligt og man kan heller ikke bare sidde om se dum ud. Hvor er håndbogen til ’dig der har en teater person som partner’? Skulle I sidde inde med den så smid lige en kopi.

 

Men når alt det så er sagt, så var det en god forestilling. Jeg er virkelig stolt over det arbejde han har lagt i det og det mål de alle sammen er noget. 

Loading ...