Catfish (også kendt som at udgiv sig som andre på sociale medier)

 

Hej allesammen og velkommen til denne blog. 

Som i nok kan se, kommer denne blog til at handle om catfish, eller også kendt som at udgive sig for at være andre på de sociale medier. Dette post bliver primær mine egne erfaringer, råd og oplevelser med catfishing (Hvis det altså er det, det hedder??)

Lad os starte med det basale, der er rigtigt mange der udgiver sig for at være andre på de sociale medier, og det er derfor sindsygt vigtigt at være forsigtigt på de sociale medier, med alt hvad der hedder personlinge oplysninger som fuldenavn, adresse, telefonnummer osv. 

Og ja, jeg skal ikke være bleg for at sige at det ikke også er sket for mig, og det er netop derfor jeg laver dette post.

Det hele startede tilbage for tre år siden (12-13 års alderen). Jeg mødte en super sød dreng på nettet (Vil ikke hænge ham ud så lad os kalde personen XY). XY og jeg blev hurtigt rigtige tætte venner trods XY var halvtandet år ældre end min. XY gik i 9 klasse og jeg i 7 klasse. Ret hurtigt begyndte jeg også at fortælle en masse personligt til ham, og han var der ved min side og jeg kan ikke takke XY nok for det.

Vi skrev sammen hver dag, indtil en dag (efteråret/vinteren 2014) hvor XY var 'væk' jeg skrev og skrev men fik ingen svar indtil Januar 2015 (Tror jeg nok). XY skrev at han var ked af at han var utrolig ked af at han ikke havde svaret og kan kunne da også se at jeg havde manglet ham fordi jeg mener han skrev at jeg havde sendt 37 beskeder til ham eller sådan noget (Det skal siges at vi havde haft nogle såkaldte 'problemer' før i tiden, men hvis jeg skulle skrive dem her i postet ville jeg være alt for forvirret men ja.) Han skrev selvfølgelig også at han var ked af hvad der var sket (- Angående det, så bøvlede jeg ret meget med en form for psykiske problemer som selvmordstanker mm. men det er en anden snak). Men nok om det. Jeg kan tydelig huske den aften han skrev til mig igen, jeg var på vej over til min mormor for at spise med min familie, og mit hjerte sad helt oppe i halsen. Jeg spiste ingenting den aften fordi jeg var i chok, hvis man kan sige det. Han var tilbage, han var der hos mig, til at hjælpe mig. Aldrig havde jeg haft det så godt men sammen tid så skidt. Jeg havde jo manglet ham her hos mig til at betro mig til ham. Flere gange havde han spurgt om mit nummer osv, men jeg havde afvist fordi jeg, hvad kan man sige, godt vidste at der var en risiko ved det. 
Nå men efter den aften skrev vi on/off indtil april, hvor jeg skulle konfirmeres. Jeg kan stadig huske nogle af vores samtaler og jeg har også få af dem stadigvæk. Han skrev bla. at han ville stå uden foran kirken med en rose når jeg skulle konfirmeres. Jeg vidste jo godt det var for godt til at blive sandt, men da dagen kom den 26. April 2015 var jeg mega nervøs. Tænk nu hvis han var der, hvad skulle jeg så gøre når jeg ikke havde fortalt min familie om ham? Om at jeg havde kendt ham i godt to år? Da jeg kom ud af kirken var der ingen, selvfølgelig var der ikke nogen. 

Jeg havde før hen tænkt på at han var for 'pæn' til at kunne lide sådan en som mig, men det hele var jo godt og rosenrødt så jeg modsagde det jo heletiden til mig selv. Jeg har en veninde som jeg brugte meget til at fortælle om XY osv, hvilket var rart. Hun vidste jo godt at han ikke ville komme men hun håbede jo selvfølgelig for mig at han ville. Men der var ingen XY. 

Den 1 Maj 2015 skulle min søster konfimeres og vi skulle holde festen sammen. Han skrev ingengang tillykke på min konfirmation eller noget, der var ingen beskeder, men jeg sagde det var ok for han havde jo travlt, han havde sagt han skulle besøge sin far i tyskland, men tidligere havde han sagt at hans far var død, hvilket jeg konfronterede ham med. Det gjorde jeg den 2. Maj 2015. Den dag skrev jeg til ham og spurgte om hvad der forgik og alt hvad jeg fik tilbage var en besked som lød sådan her. 

*Amanda, jeg kæmper med nogle ting som min familie ikker er glade for, og det vedkommer ikke dig*

Den besked var den sidste jeg fik for ham. Senere hen skrev jeg i en gruppe på facebook om der var nogen der vidste hvem ham fyren var på billedet. Kort efter kom der resultater, det var en svensk model, som jeg ikke havde nogen ide om. Den dag var jeg fuldstændigt målløs. Jeg græd ikke selvom jeg havde lyst, derimod grinte jeg bare. Jeg var holdt for nar, af en i hele to og et halvt år. Hvor dum kan man lige have lov til at være? Nå men ja.
Den svenske model skrev jeg så til samme dag, og jeg har stadig samtalen. Den forgik sådan her:

Mig: Hey
Ham: Hvad så
Mig: Jeg vil bare sige at jeg har skrevet med en i to et halvt år, og igår fandt jeg ud af at han har brugt dine billeder, jeg ville bare fortælle dig det så du ved det. 
Ham: Hvad, seriøst
Mig: Ja..
Ham: 😮

Jeg ved jeg måske havde overreageret hvis man kan sige det, i og med at jeg  skrev til ham som var på billederne, men for mig var det ligesom slutningen på historien. Jeg kunne slappe af igen.

En lille sjov ting er at jeg har en besked fra XY og jeg vil gerne dele den med jer, den er her:

Amanda jeg håber du kommer til at sove fantastisk i nat fordi det fortjener du, og hvis jeg var hos dig lige nu ville du få den største krammer! Og så ville du ikke få lov til at sove fordi vi ville snakke hele natten og se film sammen!<3  jeg holder utroligt meget af dig og du er nok den person jeg har det bedst med, du hjælper mig når jeg og det svært og det er jeg meget taknemmelig for. Jeg er her altid for dig, og synes bare du fortjente en sød besked så du kunne sove dejligt <3 :* 

Os to gennem alt, husk det nu! 

 

Det var jo for godt til at være sandt. 

Det jeg vil frem med i dette post er at vær forsigtig! Ja, jeg ved jeg dummede mig, men det var sammen tid med også nogle af de bedste år i mit liv, der var en som jeg stolede på, en som var der for mig, og accepterede mig, præcis som jeg var. Jeg har end ikke fortalt min familie om denne historie ud over min søster, og det et er også med en blandet fornemmelse at jeg deler den med jer, men jeg synes bare at det er vigtigt at huske på, at selvom du ikke kender personen du skriver med, så han personen være mere en fantastisk, men det kan ændres på nul komma fem. Så pas på jer selv derude, med glem ikke at lev livet!

I må have det godt, til vi ses igen. 

Amanda x

Loading ...