Personen bag

af , søndag 25. september, 2016
Personen bag

Hvem er jeg?

Første blog indlæg. Er der noget mere oplagt end at præsentere mig selv?

Nu er det ikke fordi jeg er den mest spænende person i verden. Men er der et bedre sted at starte end blog, end med at præsentere sig selv? Og præsentere den person der er bag mine historier? Jeg tror det næppe. 

Som mit movellas navn antyder, er mit navn Emilie Florentine.

Jeg er 20 år gammel, og jeg er ved at uddanne mig til lærer. Samtidigt er jeg frivillig spejderleder for en gruppe blå spejdere, og frivillig makeup artist og skuespiller ved Dystopia Entertainment. Jeg har altså nok at se til i min dagligdag, og min tid til at skrive er derfor meget begrænset, desværre! 

Min interesse for at skrive har altid været der, og jeg har altid fundet på historier og karakterer. Jeg voksede op med Ringenes Herre og Harry Potter, så min interesse for fantasy kommer ikke som en overraskelse for nogen der kender mig. Jeg har endda et pindsvind opkaldt efter Frodo Baggins. 

Ud over historier i form af bøger, er jeg også utroligt glad for teater, nok til jeg har de to teatermasker tatoveret på mit håndled. Jeg har faktisk hele to tatoveringer. På min fod sidder der også en, der er formet som en fuldmåne omringet af to halvmåner, og et pentagram i midten. Den på foden var min første, og blev lavet i Amerika. Min tatovering på håndledet blev lavet hjemme i Danmark. 

Kreativtiet er en naturlig del af mig. Jeg spiller violin, synger, spiller teater, lægger speciel effects makeup, skriver og tegner. Der er få former for kreativ udfoldelse jeg ikke deltager i. Derfor har jeg også valgt at blive lærer, da jeg håber min glæde ved f.eks. at skrive vil smitte af på mine kommende elever, og inspitere nogle nye forfattere eller kunstnere. 

Det er en udfordring at fortælle om sig selv, og min præsentation her er lige så meget et forsøg som det er en præsentation. Jeg håber at blogs kan hjælpe mig med at være mere aktiv herinde, da det er kortere at skrive et blogindlæg end at skrive et kapitel i en historie. 

For at afrunde på en informativ måde, vil jeg komme med 20 facts om mig, og håbe de er spændende nok:

1. Jeg bor hos min mor 

2. Ud over mit pindsvin har jeg også en slange, 3 katte og en hund

3. Jeg læser meget langsomt, faktisk helt nede på 6./7. klasses niveau i hastighed

4. Mytologier i forskellige former har altid interesseret mig 

5. Jeg har spillet teater siden jeg var 9 år gammel 

6. Jeg snakker dansk og engelsk flydende, forstår tysk, og har en grundforståelse for spansk og ASL (amerikansk tegnesprog)

7. Jeg har en makeup instagram hvor jeg laver sår og skader (sfxflorentine)

8. Jeg er mege socialt anlagt og elsker at bruge tid med folk

9. Jeg har det bedst med at være i gang hele tiden 

10. Mit undervisningsfag på seminaret er dansk, og jeg vil senere hen gerne have musik og engelsk

11. Jeg er i teatret minimum 1 gang i året. (Her i 2016 når jeg dog at komme i teatret hele 3 gange, muligvis 4) 

12. Jeg er utroligt dårlig til at forestille mig ting i 3D eller fleredimisionelt 

13. I et par år har jeg cosplayet

14. Min gallakjole i gymnasiet var en kopi af Annas kroningskjole fra Frost 

15. Jeg samler på popfigurer og har pt 9 (2 af dem er hjemmedesignet som Dionysos og Balder fra min historie) 

16. Min skoletaske er lyserød 

17. Mine yndlings guder i græsk mytologi er Apollon og Dionysos 

18. Karaktererne i "Blå Øjne", en af mine historier, er baseret på folk jeg kender

19. Jeg arbejder på en ny historier der handler om døden 

20. Jeg er født ved fuldmåne. 

Loading ...