Hvorfor liverollespil inspirerer mig til at skrive

Hvordan kan det at rende rundt i en skov og slå på hinanden med latexsværd være inspirerende?
= fordi at det er så meget mere end det

Jeg har været til liverollespil en uge hver sommerferie de sidste tre år, men nu er jeg begyndt i en klub, hvor vi har liverollespil hver tredje weekend i måneden og en klub om tirsdagen, hvor vi lærer om rollespil. 

Men hvorfor skal man lære om rollespil?

Ser du, liverollespil er ikke ligeså simpelt som de fleste tror. Ja, vi render rundt i en skov med latexvåben i mærkelige kostumer, men det er så meget mere end det. Liverollespil handler ligeså meget om intriger og handel, som det handler om at slås. Man lærer at danne alliancer, at handle og at improvisere. Derudover lærer man overraskende meget om sig selv, når man spiller en anden person.

Men endnu en grund til, at jeg finder det så inspirerende er, at vi er i et eventyrland (Vi spiller i Ringenes herre universet), men det er ikke noget vi læser eller en fanfiction vi skriver; vi er der i kød og blod. Og noget af det bedste for mig, når jeg skal skrive historier der foregår omkring middelalderen, er, at jeg til rollespil lærer, hvordan forskellige folk reagere forskelligt - i et middelalder univers. Det hjælper utrolig meget, når jeg skriver, at jeg måske har været til rollespil, og folk er blevet sat over for noget, der minder om det, dem i historien bliver sat over for. På den måde føler jeg, at jeg får en mere naturlig reaktion, fordi at jeg bedre kan skelne imellem de forskellige typer.

 

Jeg håber at dette måske kan hjælpe nogen, og jeg vil klart anbefale at prøve rollespil, hvis man finder dette indslag interresant :)

 

HSB

Loading ...