Klassikere: Børnelitteratur

af , mandag 29. august, 2016
Klassikere: Børnelitteratur

Hvilke børnebøger vil aldrig gå af mode?

Læs alt om nogle af største klassikere inden for børnelitteratur

 

Klassikere er blogserien, hvor to af vores Super Writer Ambassadører går i dybden med nogen af historiens største, litterære klassikere, inden for forskellige genrer. Denne gang skal det handle om børnelitteratur. 

 

Af Cecilie Reckendorff og Anonymia

 

Børnelitteratur er en gave til alle, der godt kunne tænke sig at læse klassikere, men samtidig er bange for enten at forstå dem eller bare at kede sig. Børnelitteratur er nemlig ofte skrevet i øjenhøjde med læseren, let nok til at selv et barn kan følge med, uden det nødvendigvis bliver hverken uden dybde eller ligegyldigt af den grund. Det første børnelitteratur i Europa begyndte at dukke op omkring 1500-1600 tallet og siden da er der kommet uendeligt flere historier til som både har rørt og underholdt børn og voksne i århundreder. I det her blogindlæg vil vi kigge nærmere på fire udødelige klassikere, som har ramt os. 

 

 

Alice i Eventyrland 

I 1863 under en udflugt fortalte Charles Ludwidge Dodgson for første gang historien om Alice til tre små piger. Den ene af pigerne, virkelighedens Alice, spurgte ham, efter han havde fortalt sin historie, om han ikke nok ville skrive den ned for hende. Tre år senere udgav han underpseudonymet Lewis Caroll "Alice i Eventyrland,"der lige siden har været elsket af børn og voksne over hele verdenen. Historien starter med, at Alice ligger søvnig ved foden af et træ, mens hendes søster læser. Hun ser en kanin, der har frygtelig travlt og jagter den ned igennem et kaninhul. Pludselig befinder vi os i en verden, hvor tiden kan blive så vred på en, at den går i stå og det derfor altid er tetid, hvor cricket spilles med flamingoer i stedet for køller og man på et øjeblik kan blive så stor, at man fylder et helt hus. 

De fleste kender nok allerede historien, fordi Disney har sørget for, at vi fik et glimt af den i vores barndom – og Disneys version er selvfølgelig sød og nostalgisk, men bogen er vidunderlig, bizar og kaster fuldstændig klassiske fortællergreb over styr, når den stedet for at drive historien frem med plot og karakterer, bliver drevet frem af sprudlenede fantasi,absurditeter, rim og sprog. Hvis du ikke allerede har besøgt Alice i Eventyrland, så burde du virkelig tage af sted og bare nyde hvor vidunderligt mærkeligt alt er der.  

 

 

Peter Pan

Ligesom "Alice i Eventyrland" er Peter Pan også inspireret af et barn, som forfatteren mødte. Den sande historie bag bogener en længere mørk historie, der både rører ved det at vokse op uden forældre og senere selvmord. Bogen til gengæld handler om Peter Pan, der en aften sammen med Klokkeblomst flyver ind hos familien Darling og overtaler de tre børn, Wendy, John og Michael til at flyve med ham til ønskeøen, På ønskeøen bor de glemte drenge ("the lost boys") der som børn faldt ud af barnevognene og blev glemt af deres forældre - Peter Pan tager dem med til ønskeøen, hvor de aldrig skal blive voksne. Bogen starter ud med den ikoniske sætning: "All children, except one, grow up." (alle børn, bortset fra en, vokser op) Det er en fantastisk fortælling om barndom og uskyldighed, om at blive voksen og ikke at ville blive det, som man altid kan komme tilbage til og finde noget magi i. Både som voksen og som barn. 

  

 

 

 

Den lille prins 
En fortælling om kærlighed, voksnes og børns forskellige måder at opfatte verden på, og andre filosofiske måder at forholde sig til tilværelsen på – forklædt som en børnebog. Denne bog er ikke en klassiker for ingenting.I plottet følger vi vores fortæller, en pilot styrtet ned i ørkenen, der på sin rejse møder en lille prins fra en anden planetkun befolket af ham og sin rose. Prinsen giver vores fortæller et nyt perspektiv på livet. Et perspektiv, der ikke er opslugt af tal, kolde fakta, og andre ’voksen ting’, men derimod af følelser og forholdet til andre mennesker. Mange af jer har måske set den berømte tegning, der med det blotte øje ligner en hat, men bruges som en metafor på den traditionelle, og fantasiløse måde at tænke på; ”Jeg viste de voksne mit mesterværk og spurgte, om de ikke blev bange. 'Hvorfor skulle vi blive bange for en hat?' spurgte de. Min tegning forestillede ikke en hat. Den forestillede en kvælerslange, der var ved at fordøje en elefant. Jeg tegnede nu detindvendige, så de voksne kunne forstå det. De voksne skal altid have alting forklaret."   
Bogen er i alle henseender en klassiker for alle aldre og er værd enten at tage et gensyn med, eller at have fornøjelsen af at opleve på ny. 
 
 

 

Brødrene Løvehjerte 

Ah ja! Svensk børnelitteratur. Hvem husker ikke de uskyldige barndomsår, hvor vi lo med Pippi, gøs med Ronja Røverdatter og græd med Brødrene Løvehjerte. Det er den smukke historie om brødrene Jonathan og Tvebak, der efter deres begges tidlige død, møder hinanden i efterlivet Nangijala, som Jonathan fortalte Tvebak om, da han lå på sit sygeleje. De to drenge indser dog hurtigt, at det middelalderlige Nangijala ikke kun er et smukt og fredeligt sted, men der også her skjuler sig ondskab, som skal bekæmpes med godhed og kærlighed. Bogen berører et emne, der ofte kan være svært at tale højt om – nemlig døden. Menneskets sidste åndedrag kan ofte ses som et tabu, især i børnelitteratur, men Astrid Lindgren formår at gøre tanken om døden og efterlivet mere spiseligt og lettere at håndtære ved ikke at snakke om døden, som værende det sidste punktum, men derimod et kommamed plads til en ny og eventyrlig verden, man ikke behøver at lade sig skræmme af. Brødrene Løvehjerte er tidløs og kan til enhver tid uanset alder få tårerne frem i mine øjne og smilet til at spille på mine læber. Helt klart anbefalelsesværdig at samle op og læse endnu en gang, og hvis du endnu ikke har haft fornøjelsen – hvad venter du så på?

Loading ...