5 faser du går igennem, når du skriver på tid

Sådan her føles det at deltage i en 24 timers-konkurrence på Movellas!

Er du klar til konkurrencen i morgen? Læs med her!

 

 

Vinderen af sidste uges bedste kommentar blev Helene sk! Du må meget gerne sende en mail til helena@movellas.com med et link til den historie, du ønsker feedback på!

 

Af Janice H

 

I morgen afholdes Movellas’ 24 timers konkurrence, og for at gøre klar til denne hel specielle begivenhed, kommer her endnu et blogindlæg før det hele går løs!

 

Jeg har selv været med i 24 timers-konkurrencer et par gange efterhånden, og har derfor oplevet disse forskellige faser, som vi movellister går igennem, når vi skal blive færdige med vores movella til tiden. Selvom det til tider kan være virkelig stressende, så der er også råd at hente!

 

Her er der fem faser, du næsten med 100% sikkerhed kommer til at gå igennem i morgen og søndag og lidt om, hvordan du overlever det.

 

”Jeg kan klare alt”-fasen

Klokken slår 12. Konkurrencen går i gang. Du klikker så hurtigt du kan ind på Movellas og tjekker temaet for konkurrencen. Ideerne strømmer ind, og dine fingrer hungrer efter at komme i gang med at taste denne fantastiske historie, du har i hovedet. Denne her fase er virkelig fantastisk, og det handler bare om at få skrevet så meget man overhovedet kan, mens man kan! Et af mine råd er, at man ikke skal tænke så meget over, hvad man skriver i starten. Skriv, hvad der falder dig ind, og så kan man redigere i det bagefter.

 

 

”Jeg er så træt”-fasen

På dette tidspunkt har du siddet klistret til din skærm i al for lang tid, og du bunder den ene cola efter den anden og kan ikke vente på at lukke øjnene og falde i søvn. Men din historie venter på, at du skriver den færdig, og tiden løber alt for hurtigt fra dig.

Selvom ens største hobby er at skrive, så er det bare ikke altid, at det går så godt. På dette tidspunkt er du ikke engang træt længere, men du kan bare ikke få skrevet noget. Måske har du endda skriveblokering, men du må huske på, at det er vigtigt at bevæge sig, og ikke bare sidde klistret til skærmen. Tit hjælper det også, hvis man lige går/løber en tur eller bare sætter sig et helt andet sted. Måske læser lidt eller ringer til en ven, så du senere kan kigge på historien og skrive mere effektivt.

 

 

“Jeg er the shit”-fasen

Du er kommet tilbage efter en bid mad/et bad/en tur, og nu går det strygende! Du kan sagtens både skrive med alle de andre movellister og hygge dig med dem, mens du bare spytter ord ud. Du begynder at kunne se målstregen, og selvom klokken er ved at være mange føler du dig ikke træt. Din historie er ved at blive rigtig god, og du føler dig helt høj på bedriften. Advarsel: Den fase ender som regel med at alt din energi løber ud på én gang, og du lige pludselig bare ikke kan holde øjnene åbne længere. 

 

 

”5 minutter før konkurrencen slutter”-fasen

Du får ekstrem hjertebanken, dine hænder ryster og dit hoved kan ikke klare mere. Du skimmer teksten en ekstra gang, selvom du måske på dette tidspunkt har været færdig i lidt tid efterhånden. For at undgå for meget stress lige inden konkurrencens deadline, vil jeg anbefale, at man inden eller imens man er ved at skrive sit bidrag, planlægger bl.a. titel og cover. Man kan selvfølgelig undlade cover helt, hvis det brænder på, men jeg kan personligt bedst lide at have et cover, så det overvejer jeg altid på forhånd. Det er nemlig tit de små ting som titlen og coveret, man udsætter og - når man så kommer til deadline - stresser over.

 

 

”Post 24 timers-konkurrence”-fasen

Nu er dit bidrag sendt afsted og ligger i Movellas’ trygge hænder. Du er højt sandsynligt mega træt, men forhåbentligt også virkelig stolt og glad! Hvis man har været med til en 24 timers konkurrence, så ved man også, hvor god en oplevelse det er at prøve at skrive en historie på så kort tid. Man lærer virkeligt meget og det er for det meste også vildt sjovt! Så bare nyd de 24 timer, for de går vildt stærkt! Selvfølgelig kan det være stressende, men konkurrencen skal jo være en god oplevelse for alle. Spred godt humør og få skrevet nogle gode historier!

 
 

Ugens spørgsmål

Hvilket tema håber du 24 timer-konkurrencen kommer til at have? Del det i kommenatarerne. Den bedste kommentar vinder en feedback på en valgfri historie! Vinderen bliver offentliggjort i næste fredags TGIF-blogindlæg!

 

TGIF er Movellas' nye blogserie, hvor du hver fredag kan læse et hyggeligt, sjovt eller underholdende blogindlæg og samtidig vinde en feedback ved at besvare ugens spørgsmål!

 
 
Loading ...