Feedbacksmarkedsplads!

af , tirsdag 26. juli, 2016
Feedbacksmarkedsplads!

Byt dig til feedback fra dine yndlingsmovellister!

Se hvordan her!

 

Af Cecilie Reckendorff

 

Hvis du er vild med feedback, og elsker at få notifikationer om, at nogen har kommenteret på din movella, så er det nu, du skal læse med

 

Der er selvfølgelig mange grunde til, hvorfor feedback er så fantastisk. Det kan både hjælpe dig med at blive bedre til at skrive, men det kan også give motivation til at skrive videre, gøre dig helt øm i kinderne af at smile, når nogen roser dine metaforer til skyerne og måske være starten på et venskab med en anden bruger. Fordi det er så vigtigt, sætter vi her på Movellas fokus på feedback fra tirsdag d. 26. juli til torsdag d. 28. juli, hvilket vi starter på i dag med en feedbacksmarkedsplads.

 

Markedspladsen fungerer sådan, at man kort pitcher den movella, man gerne vil have feedback på, i kommentarfeltet til dette blogindlæg. Du kan skrive en kort præsentation af hvad din movella handler om, hvilken genre den hører under og evt. hvad du gerne vil have feedbackgiveren skal lægge særlig vægt på. Hvis du for eksempel har gået og grublet over, om dine karakterer er for urealistiske eller om din dialog nu er helt skarp nok, så er det her den perfekte mulighed for at få nogen til at se din historie igennem.

 

Når man finder en pitch for en Movella, der lyder interessant, kommenterer man sin deres kommentar med et link og en kort præsentation af den movella, man gerne vil have feedback på. Har man nogle genre eller temaer, man ikke ønsker at læse om, skal man altså huske at skrive det i sit pitch. Der er intet længekrav for feedbacken, men jeg tror alle sammen, vi ved, hvor meget det betyder, når man kan mærke, at nogen har været i dybden med ens historie, så husk at fortæl hinanden, præcis hvad der bare sad lige i øjet og hvor der er plads til forbedring.

 

Du må lave så mange aftaler, som du har lyst til, så længe du har tid til at overholde dem. Alle kommentarer skal senest være givet d. 29. juli kl. 23:59, når feedback-dagene slutter.

 

Vi håber, I finder en masse fantastiske historier og får en masse feedback. God læselyst!

 

(pssst! Følg med på bloggen i morgen og tag et kig på mumble-væggen og deltag i taggelegen med hashtagget, #MovellasFeedback, hvis du gerne vil vide endnu mere om alt det der med feedback!)

 

Loading ...