Crash course i mytologiske figurer! Del 1

5 figurer fra græsk mytologi, som du måske ikke kender så godt

Få inspiration til Ravnenes Hvisken-konkurrencen

 

 

Du har måske set Movellas’ nyeste fantasykonkurrence, der blandt andet handler om mytologi. Måske har du allerede skrevet et bidrag? Måske har du en idé, men ved ikke, hvor du skal starte? Eller måske er du helt på bar bund. Uanset hvad så er denne blog til for at hjælpe dig! Mytologi er et kæmpe emne, og selvom vi gerne ville skrive jer en hel roman om alle nuancerne inden for emnet, så har vi besluttet os for at lave en todelt blog, der ser lidt nærmere nogle spændende figurer fra henholdsvis græsk og nordisk mytologi.

 

Historierne om guderne, menneskene og de andre menneskelige væsner er nemlig både i nordisk og græsk mytologi helt centrale. I disse myter og fortællinger er figurerne det brede karaktergalleri fuldt af af farverige personligheder med hver deres specielle præg og genkendelige attributter. Men først skal vi lige have én ting på plads:

 

For hvad er en mytologi egentligt? En mytologi er ikke en fabel eller et eventyr, men derimod en samling af myter, folklore og legender, der bruges religiøst og som forklaring på verdens sammenhæng. For eksempel bruges Zeus og Thor som en forklaring på tordenvejr.

 

I dag skal vi så se lidt nærmere på fem karakterer (plus det løse) fra græsk mytologi, som jeg personligt synes er sindssygt spændende - og måske kunne inspirere en historie eller to.

 

1. Artemis

Artemis er den græske gudinde for jagt, natur/vildnæs, vilde dyr, jomfruelighed og beskytter af unge piger. Hun har en tvillingebror i Apollon og er datter af Zeus, men ikke Hera, hvilket gjorde hende rimeligt upopulær i gudindens øjne. Hun er jæger og bliver oftest afbillede med bue og pil.

 

En af de mest kendte myter om Artemis er den om hende og prinsessen Ifigenia, der handler om, at Ifigenias far, Kong Agamemnon har været pisset Artemis af (dårlig idé) ved at sige, at han er en ligeså dygtig jæger som hende. Hun beder ham derfor om at ofre sin elskede datter. Hvordan historien så ender er der lidt forskellige meninger om, men i den jeg kender bedst (og bedst kan lide), udskifter Artemis Ifigenia med et dådyr, netop som Ifigenia skulle til at aflive og gør hende til en guddommeligthed (en teori går på, at hun Ifigenia blev til heksekunstens gudinde, Hekate).

 

 

2. Kassandra

Kassandra var et menneske, og hendes historie er en tragisk en. Kassandra var prinsesse af Troja. Hun havde mørkt hår og brune øjne og var kendt for både sin skønhed og intelligens. Hun var faktisk så speciel, at guden Apollon (Artemis’ tvillingebror) forelskede sig i hende, og i et forsøg på at score hende gav hende evnen til at se ind i fremtiden. Men da hun kun ville tage imod hans gave og ikke ham, blev han vred (dårlig idé at pisse guder af), og forbandede hende, så ingen ville tro hendes profetier. Da Kassandra altså som den eneste forudså Trojas fald mod grækerne (I ved… Hele tingen med den trojanske hest, Den skønne Helena og Prins Paris) og hendes families død, troede ingen hende. I løbet af hendes liv, blev hun tilmed anset for at være sindssyg.

Hun gemte sig i et Athene-tempel, og da hun døde for hånden af grækerne, græd selv Athene, der ellers havde gjort alt for at hjælpe grækerne.

 

3. Orfeus (og Eurydike)

Orfeus var en legendarisk musiker, poet og søn af guder. Han var charmerende og kunne røre alle, når han spillede på sin lyre. Han var gift med kvinden, Eurydike. Da hun en dag blev bidt af en giftig slange og døde, var Orfeus så ulykkelig, at han fik alle nymferne og guderne til at græde, ved sin sang. Han drog til underverdenen, hvor han overtalte Hades til at lade Eurydike gå på den betingelse, at han ikke måtte kigge på hende, før de var nået ud af underverdenen. De gik, Orfeus forrest og Eurydike bag ham. Lige før de nåede udgangen, blev han for ængstelig og kunne ikke lade være med at se sig om, for at sikre sig, at hun endnu var bag ham. I samme øjeblik, som han så hende, blev hun trukket tilbage til underverdenen - denne gang for evigt.

 

 

 

4. Sisyfos

Sisyfos var en mytologisk konge, som i moderne tid nok særligt er kendt fra filosofiens verden efter meget filosofisk debat om sagnet, samt filosoffen, Albert Camus, der skrev et filosofisk essay, Sisyfosmyten og fra begrebet “sisyfosarbejde”. Begge disse bygger på den samme fortælling om sagnkongen, der var - mildt sagt - en kæmpe nar. Han brugte det meste af sit liv på at gøre de ting, man aldrig, aldrig gør: slår sine egne gæster ihjel, taler dårligt om guderne, snyder guderne.

 

Efter hans død og hans sidste snyderi, denne gang med Hades’ kone Persefone fik han sin endelige straf af guderne: Han skulle bruge hver dag i resten af evigheden på at skubbe en tung, tung sten op på toppen af en bakken, som ved enden af hver dag ville trille ned igen. Det var dette jobs meningsløse natur, der lagde navn til netop begrebet sisyfosarbejde.

 

5. Muserne

Muserne var de græske gudinder, der inspirerede kunst, litteratur, musik og videnskab. I klassisk forståel var der ni. Der er uenighed om, hvor de kommer fra, men jeg kan bedst lide historien om, at de var døtre af Gaia (jorden) og Uranus (himlen). De ni muser er: Kalliope, der er musen for epos (episk lyrik som Iliaden og Odysséen) og ofte er afbilledet med en lyre (som man jo tit brugte, til at give sine historier lidt musikalsk swung), Kleio, der er musen for historie, Euterpe, musikkens muse, Erato, der er muse for kærlighedens lyrik, Melpomene og Thalia er muserne for henholdvis tragedie og komedie og er ofte afbilledet med teatermasker, der viser dette, Polyhymnia er musen for hymner, Terpischore er musen for dans, mens Urania repræsentere naturvidenskaben som musen for astronomi, og ofte afbilledes med en globus og et kompas.  

 

Det var det for denne gang! Følg med næste mandag, hvor del 2, der handler om figurer fra nordisk mytologi, kommer!

Glemte vi din yndlingskarakter fra græsk mytologi? Eller er der en mytologi, du er helt vild med? Eller kender du nogle fun facts om mytologi? Smid en kommentar!

 

Loading ...