Kampen mellem fandoms

af , torsdag 16. juni, 2016
Kampen mellem fandoms

Hvilken fandom skal vinde?

Nominer din yndlingsfandom lige her!

 

 

 

Om konkurrencen

Nu er det igen blevet tid til 'Kampen mellem fandoms'! Kampen mellem fandoms er Movellas årlige, store fanfiction-konkurrence, hvor I nominerer jeres yndlingsfandom(s), vi vælger de mest spændende og populære, og I skriver fantastiske fanfictions inden for de 10 valgte kategorier. Dernæst vælger vi én vinder inden for hver fandom og en vinder af hele konkurrencen. I må max deltage med ét bidrag per fandom og max tre bidrag i alt.

 

 

 

Vinderen af fandom modtager en præmie, særligt udvalgt til deres fandom, mens vinderen af hele konkurrence selvfølgeligt også modtager en præmie. I år har vi valgt særligt at fokusere på jeres evne til at benytte jeres viden om jeres fandoms, samt virkeligt udnytte jeres fandom til at skrive historie.

Vi håber på at se bidrag, der ikke kunne været skrevet i nogen anden fandom eller som ikke-fanfic, for det er netop det, der viser, hvor særlige jeres favorit-fandom er.

 

Det har vi brug for jeres hjælp med

Men før vi når så langt, har vi brug for jeres hjælp! Det er nemlig jer, der er eksperterne: I ved, hvilke fandoms, der er oppe i tiden, og I ved, hvilke man kan skrive de allerbedste historier til.

 

Derfor skal I nu nominere alle jeres yndlingsfandoms (I må nominere ligeså mange, I vil!), men i år er det ikke nok bare at skrive navnet. Nej, i år skal I også begrunde, hvorfor det er netop denne fandom, der er spændende og værd at skrive fanfiction i. Vi vil nemlig ikke bare læse om de mest populære fandoms, men også om dem med kød på, der lægger op til en masse kreative bidrag.

 

 

 

 

 

Vi læser alle jeres nomineringer og udvælger 10 fandoms baseret dels på popularitet i form af likes, kommentarer og antal nomineringer og dels på begrundelserne af nomineringerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er alt, der er tilbage at sige rigtig god fornøjelse - og værsgo at nominere! I har frem til den 30. juni. Konkurrencen starter officielt den 15. juli, hvor I kan se den under 'konkurrencer' som sædvanligt på Movellas.

 

 

Loading ...