Udgivet med DreamLitt - Anne Christines udgivelseshistorie

Udgivet med DreamLitt - Anne Christines udgivelseshistorie

Hør Anne Christine fortælle om sin udgivelse med forlaget DreamLitt!

af ACVE

 

Jeg er blevet bedt om at dele min udgivelseshistorie med alle I andre forfatterspirer, og det gør jeg selvfølgelig med glæde! Men hold nu op, hvor kan jeg komme på meget at sige ...

 

Antagelse

Det første skridt på vej til at blive en forfatter er antagelsen ved et forlag. Antagelse betyder, at forlaget har læst og accepteret dit manuskript.

For at blive antaget skal man selvfølgelig sidde med en historie, som har potentiale. Når du sender dit manuskript ind, skal du ikke tænke på historien som ’færdig’. Det du sender ind er mest af alt et førstehåndsindtryk. I manuskriptet skal du blandt andet demonstrere for forlaget, at du forstår:

- At skrive i et godt, flydende sprog

- At bygge en interessant historie op

- At skabe interessante karakterer, som læsere vil være glade for at følge

- At kombinere alle tingene på en måde, der skaber et stærkt narrativ og får det hele til at virke sammenhængende

Sprog, karakterer og historie er trods alt noget af det vigtigste i en god historie. Hvis du ikke kan vise sådanne færdigheder for et forlag, vil du blive afvist. Det betyder dog ikke, at fejl ikke er tilladt. Selvfølgelig er de det. Som jeg skrev før: Dit manuskript er et førstehåndsindtryk.

Når du har skrevet din historie og sendt den ind til forlaget – efter forlagets regler for, hvordan det skal gøres – vil manuskriptet blive læst i gennem. Personen, der læser dit manuskript, kan så bestemme sig for at afvise det, hvis de ikke ser noget potentiale i værket. Hvis de til gengæld mener, at der er muligheder for en god historie, tager de det som regel med videre til et møde på forlaget.

Forlag er jo bygget op af mange forskellige folk, ligesom alle andre virksomheder. Manuskripter der klarer sig forbi den første barriere bliver derfor bragt op på et møde, hvor folk fra forlaget diskuterer, om manuskriptet passer ind i forlagets profil, og om folk nu også er enige om, hvorvidt der er noget at komme efter i manuskriptet.

Når de så bliver enige, kontakter forlaget forfatteren og giver dem de gode nyheder. Manuskriptet er blevet antaget.

Min antagelse
Jeg blev antaget hos forlaget DreamLitt, som er et forholdsvis ungt forlag (Kun et par år på bagen). De kører med en lidt anderledes indgangsvinkel. Hvis du vil sende et manuskript til dem, skal du oprette en bruger (gratis) som forfatter, hvorefter du har mulighed for at lægge dit manuskript op i deres databasse. Der kan såkaldte ’beautiful readers’ læse det og skrive feedback til det. BR – beautiful readers – er helt almindelige folk, som forlaget har givet tilladelse til at læse de oplagte manuskripter. De er altså en slags betalæsere og kan skrive, hvorvidt de mener et manuskript skal antages eller ej.

Jeg blev afvist første gang, jeg lagde mit manuskript til Mellem Himmel & Helvede op. Når man bliver afvist hos DreamLitt, får man adgang til at læse BR-feedback, så jeg fik lov til at se, hvilke tanker folk havde gjort sig, og deres feedback kunne jeg så bruge til at rette i mit manuskript. Efter afslaget blev jeg også kontaktet af en af forlagets folk. Han skrev en mail til mig, hvor han fortalte, at manuskriptet var blevet afvist, men at han håbede, jeg ville rette i det og så vende tilbage med det igen.

Så det gjorde jeg. Det var utroligt rart at høre fra en i forlaget, som mente at jeg virkelig havde noget her, hvis jeg bare lige rettede lidt til. Jeg fulgte den feedback, som jeg fandt relevant, og et år efter afslaget stod jeg der så igen. Jeg mente ikke, at mit manuskript var helt i top endnu, men jeg tænkte, at jeg ville sende det ind igen, få min afvisning og så få mere feedback. Min plan var faktisk, at jeg måske kunne blive antaget den tredje gang, jeg sendte ind.

Men det blev anden gang, der var lykkens gang. Forlaget læste mit manuskript og var glade for at se, at jeg havde lyttet til feedbacken og foretaget nogle rettelser. Faktisk var manuskriptet helt omskrevet og adskilte sig meget fra det første, som jeg sendte ind.

Jeg fik at vide, at de ville tage manuskriptet, men det tog dog noget tid, før manuskriptet faktisk blev bragt op på et af forlagets møder og sådan rigtig officielt optaget. Jeg tror, jeg ventede i en måned eller to, før det var fuldstændig sikkert, at de virkelig antog mig. Og så var det ellers fedt at se et forlag lave et statusopdatering på Facebook om, hvordan de havde antaget en ny forfatter og så frem til samarbejdet!

Kontrakt
Når man er blevet antaget, skal man så selvfølgelig skrive en kontrakt med forlaget. I den skal man have styr på, hvem der har rettigheder til hvad og hvor længe. Jeg vil ikke fortælle om min, da kontrakter jo er forholdsvis private affærer. Men jeg kan fortælle lidt om, hvad der nævnes af punkter i en kontrakt:

- Fordeling af royalties. Forfattere får ikke løn på samme måde som alle andre. Man får som regel kun betaling to gange om året, hvor man så får en vis procentdel af indtægten fra salget af ens bog i det forrige halve år. Denne løn kaldes royalties og er ikke som sådan fastsat for branchen. Forskellige forlag giver forskellige procenter. Det kan også komme an på formatet. Ved e-bøger kan man som forfatter få en højere andel, da forlaget ikke skal tænke på at betale for trykning og indbinding af bogen. Ved trykte bøger skal man måske vente på, at bogen har tjent sig ind hos trykkeriet og indbinding, før man som forfatter kan begynde at tjene på den. Til gengæld kan trykte bøger måske være mere populære indenfor visse genrer og dermed alligevel tjene mere til forfatteren end e-bøger på den lange bane.

- Varighed af kontrakt. Kontrakter skal altid udløbe! Du skal aldrig skrive under på en kontrakt som ikke gør det klart, hvor mange år forlaget har rettighederne til at udgive din bog! Du risikerer nemlig, at du så ikke kan få rettighederne tilbage. At kontrakten har en udløbsdato betyder ikke, at du så ikke kan være hos forlaget mere. Det betyder bare, at I efter et vist antal år skal forny kontrakten, hvis begge parter er tilfredse med samarbejdet.

- Folks ansvar. Kontrakten forklarer også, hvem der sørger for hvad. Forlaget forpligter sig for eksempel til at udgive bogen, og forfatteren forpligter sig til at lade bogen udgive og at overgive nogle rettigheder. Det er dog vigtigt, at du som forfatter er opmærksom på, at du beholder rettighederne til bogen. Du giver forlaget rettighederne til at udgive bogen, men ikke til at eje selve din ide. Hvis du overgiver alle dine rettigheder, risikerer du, at du bare bliver droppet, hvis du og forlaget en dag bliver uenige om værket. Hvis de ejer alle rettighederne, kan de sådan set bare hyre en anden person til at skrive videre på det, der oprindeligt var DIN ide.

Der er selvfølgelig flere ting, men disse tre må være nogen af de vigtigste efter min mening. Du skal altså sørge for at læse kontrakten grundigt i gennem og danne dig et overblik over, hvad du fraskriver dig, og hvordan forlaget forpligter sig.

Når kontrakten er underskrevet, kan man så rigtig komme i gang. Nu har du nemlig en bindende aftale, der siger, at begge parter forpligter sig til at få det her værk udgivet.


Redaktøren kommer på, og redigeringen begynder
Således kommer vi ind i det, der må være den længste fase af en udgivelsesproces: Redigeringen. Som forfatter får man tildelt en fast redaktør, som skal læse manuskriptet gennem og komme med rettelser.

Jeg har personligt været gennem to redaktører, da den første desværre var nødt til at falde fra igen. Det satte mig betydeligt tilbage, da forlaget så skulle finde en ny til at tage over. Redaktører har jo alle projekter i gang, og langt de fleste redaktører er ’eksterne’. Altså de er ikke fastansatte, men lønnes ligesom forfatteren – med royalties fra de bøger, som de er tilknyttet. Derfor har mange redaktører et almindelig fuldtidsarbejde at passe ved siden af deres arbejde for forlaget, og de kan ikke tage uanede mængder af manuskripter ind. Det tog derfor nogle måneder, før forlaget lykkedes med at finde mig en ny redaktør, som så kunne hjælpe mig videre igen.

Redaktører bliver ofte omtalt som dem, der skal rette i forfatterens historie. De kommer med bemærkninger og iagttagelser for at gøre forfatteren opmærksom på oversete problemer eller steder, som måske kunne trænge til at blive skrevet om og strammet op. Dermed lyder de nok lidt som almindelige betalæsere.

Det er dog ikke tilfældet.

Redaktøren skal hjælpe med at rette, ja, men ikke kun det. Redaktøren er også tit din kontakt til forlaget og de andre, som arbejder på bogen (grafikere, illustratorer, osv.). De er tovholderen på projektet og skal prøve at få det hele til at gå op, så bogen når sin deadline. De er ikke bare en betalæser, men en utrolig vigtig del af processen, og for en forfatter er de uundværlige.

Selve redigeringen begynder, når redaktøren har foretaget sin første gennemlæsning af manuskriptet. Som jeg tidligere har nævnt, er manuskriptet ofte ikke rigtig færdigt, når det sendes til forlaget. Redigeringen afhænger derfor meget af, hvor ’færdigt’ det anses for at være. Nogen foretager mindre rettelser i historien og strammer lidt op på sproget og visse scener. Andre – som mig – omskriver historien.

Jeg var ikke selv tilfreds med det, som jeg havde sendt ind til DreamLitt, så jeg omskrev det meste af historien og lod den nye udgave blive den, der nu skulle redigeres. Selv efter den store omskrivning har der naturligvis været ting, som skulle strammes op på og ændres. Jeg har lavet om på scener, rettet detaljer og lige for tiden skal vi – jeg og min redaktør – have kortet historien ned til en mere overskuelig form. Kill your darlings og sådan.

Redigeringsprocessen tager lang tid, men på mange punkter er den ikke anderledes end det, som du allerede selv sidder og laver, når du har skrevet din historie for første gang og så går den gennem for at rette og gøre den klar til indsendelse hos forlaget. Før rettede du bare alene, og nu har du en ekstra person, der er lige så dedikeret til din historie, som du selv er.

Redaktører bliver ikke bare smidt på tilfældige projekter. Oftest bliver redaktører tilknyttet projekter, som de selv har interesse i. Så de går virkelig op i historien og vil gøre den så god som mulig.


Alle de andre
Når man har været i gang med redigeringen i et stykke tid kan der komme en ny person ind over projektet – illustratoren. Det kan nok være lidt forskelligt, hvornår illustratoren kommer ind over arbejdet, men i mit tilfælde er han blevet introduceret, imens vi også er i gang med redigering.

Illustratorens arbejde er at skabe illustrationen til bogens omslag – og måske illustrationer inde i bogen, hvis det skulle være nødvendigt. Som det første vil forfatteren forklare, hvilke tanker man har gjort sig om bogens omslag, og dernæst vil illustratoren sætte sig til at lave et udkast til forsiden. Det er ikke noget endegyldigt, men når de så viser forfatteren det, kan man finjustere. Måske er der noget på illustrationen, som ser super fedt ud, imens noget andet skal pilles helt væk eller ændres. Ligesom med et manuskript gennemgår omslaget dermed mange redigeringer for at skabe det helt rette indtryk.

Når redigeringen af bogen endelig er ved at være færdig introduceres korrekturlæseren. Korrekturlæsere skal ikke blot sidde og rette komma og nutids-r, men skal også se på sætningsstruktur og skal i det hele taget sørge for, at bogen kan læses uden besvær. Selvfølgelig skal forfatterens skrivestil bibeholdes, så der kan også ind i mellem opstå nogle debatter der i et forsøg på at blive enige om, hvordan det skal være.

Efter korrekturen skal bogen sættes op, hvilket gøres af en grafiker. Bøger er sjældent sat op som A4-sider, så en grafikers arbejde er at ’ombryde’ manuskriptet til det rigtige format. Når det er gjort sendes manuskriptet så tilbage i den nye form, hvor det bliver gennemgået for fejl. Når den laves til et nyt format er der jo risiko for, at der vil være skønhedsfejl. Når de ting er rettet læses historien så i gennem igen i et forsøg på at fange de sidste grammatik- og skønhedsfejl.

Så sendes manuskriptet til trykkeriet, hvor bogen trykkes som ’blåkopi’. Det er en udgave af bogen, der sendes tilbage til forlaget for IGEN at blive tjekket for fejl. Når den godkendes trykkes det rigtige oplag af bogen så. Det er dog ikke alle trykkerier, der også indbinder bogen, så bogen sendes tit videre til et andet sted for at blive bundet ind, før den så endelig sendes tilbage til forlaget igen, hvor den så tjekkes for fejl igen, før den er klar til at blive sendt ud til anmeldere, boghandlere, privatpersoner og biblioteker.

Som du nok kan se nu, er der ofte en konstant opmærksomhed på at se manuskriptet i gennem på alle leder og kanter. Derfor har man som læser ret til at være ekstremt kritisk, hvis man sidder med en bog, der er fyldt med grammatik- og skønhedsfejl, for det er en meget stærk indikation af, at mange ikke har gjort deres arbejde. Enten har der helt manglet en korrekturlæser eller også har ingen gidet at se det ordentligt i gennem, og det er sjusk af værste skuffe! Selvfølgelig er stavefejl og sådan uundgåeligt. Noget smutter nu en gang gennem sprækkerne. Men det bør ikke præge en bog i særlig stor grad og bør slet ikke kunne findes i f.eks. bagsideteksten som om muligt gennemlæses endnu mere end manuskriptet, fordi det skal være perfekt.

Jeg er personligt ikke nået så langt i processen endnu, så jeg kan ikke rigtig fortælle om personlige oplevelser her.


Min udgivelse
Lad mig slutte af med at fortælle lidt om min bog.

Mellem Himmel & Helvede bliver forhåbentlig en serie på omkring seks bøger. Den første bog kommer til at følge det 18-årige menneske, Daniel, der lever i en verden som vores – blot fyldt med magiske og overnaturlige Væsner.

Han lever et afslappet, normalt liv i forstæderne til Skandinaviens hovedstad. Lige indtil han finder sine forældre skudt i deres hjem. Opsat på at nedspore deres morder begiver han sig ud på en rejse, der tvinger ham til at forlade Skandinaviens trygge rammer og bevæge sig ud i en verden af fjendtligsindede Væsner, kampe og omflakkende bander.

Undervejs i sin søgen støder han på elveren Lesta og hans fire yngre brødre. I starten anser Daniel dem ikke for meget mere end en besværlig forhindring, men det viser sig snart, at de kan være yderst nyttige – og så er der noget næsten dragende over Lesta, som Daniel finder svære og svære at ignorere.

 

Mellem Himmel & Helvede har været undervejs længe. Jeg begyndte på den, da jeg gik på efterskole, så det må efterhånden være otte år, at jeg har været i gang med den. Den har undergået utallige omskrivning og var hos to forlag før DreamLitt. Som enhver anden fantasynørd sendte jeg den først til Tellerup, der afviste den. Derefter skrev jeg så videre på den og lavede flere omskrivninger.

Det næste forlag var Mellemgaard. Efter et par dage skrev de til mig, at de gerne ville tage mit manuskript ... hvis jeg betalte 15.000 kr. Noget de aldrig havde nævnt på deres hjemmeside. Ser I, de fleste forlag har på deres hjemmeside en sektion, der er tilegnet manuskriptindsendelse. Der står, hvordan de vil have manuskriptet – linjeafstand, skrifttype, på mail eller pr. brev, osv. Der står som regel også tydeligt, hvis forlaget ønsker betaling for at udgive værket. Det nævnte Mellemgaard intet om, så deres krav kom noget bag på mig. Ærgerlig måtte jeg skrive til dem og forklare, at det havde jeg desværre ikke råd til, så jeg måtte takke nej. Så foreslog de, at jeg kunne gøre det på afdrag, hvilket jeg igen takkede nej til, før jeg skyndte mig videre. Jeg var studerende og så bestemt ingen grund til at betale for den slags, når jeg kun var på SU og samtidig havde en hest at passe.

Efter det skrev jeg i lang tid bare på min historie, indtil jeg hørte om DreamLitt og sendte ind til dem. Til august har jeg været der i omkring to år. Det har ikke været den optimale start på grund af problemet med at finde en ny redaktør, men heldigvis er vi tilbage på sporet nu.

 

Vores plan er, at Mellem Himmel & Helvede kommer på gaden i august 2016, og jeg glæder mig usigeligt meget til endelig at se den blive udgivet. Forhåbentlig ikke kun som e-bog, men også i en trykt form, som jeg kan stille i min reol og være stolt af!

Kan du lide engle, dæmoner, havfruer, drager og alt muligt andet?

Kunne du tænke dig at læse en historie om to mænd, der forelsker sig i hinanden?

Kan du lide en god tudetur blandet med lidt sjov og ballade?

Så må du hellere sørge for at være klar til august ;)

 

Man kan se meget mere på mig blog: http://annechristineeriksen.blogspot.dk/

 

Loading ...