Lær alt om, Odinsbarnet, bogen bag konkurrencen!

Bag om Odinsbarnet

Læs mere om succesen, der har taget Norge med storm!

 

Norsk kæmpe-hit

Odinsbarnet er den første bog i trilogien, Ravneringene, skrevet af Siri Petterson. Fantasy-trilogien handler om at være anderledes, og ligesom sin hovedperson, skiller bøgerne sig også ud. Ikke nok med, at de har en ny, spændende vinkel på fantasy, hvor helten hverken er udvalgt eller besidder særlige kræfter, så er bøgerne også blevet afsindigt succesfulde og anmelderroste i Norge.

 

VG, en af Norges største aviser, skrev blandt andet i sin femstjernede anmeldelse af Odinsbarnet: "Imponerende fantasy-univers [...] Det er først og fremmest det gennemarbejdede sprog og fraværet af spektakulære effekter, som hæver dette værk over mange andre i den overbefolkede fantasy-genre. Bogen byder på sitrende spænding og gode figurer. [...] Uden at sløse med hverken romantik eller voldelige skildringer hugger forfatteren ind i sin læser." (May Grethe Lerum)

 

Trilogiens tredje bind, der på norsk hedder Evna, har vundet ARK's (Norges største boghandlerkæde) "Årets bog"-pris, som vælges af tusindvis af folk, der stemmer på netop deres yndlingsbog fra året, der gik. Den strøg derudover direkte ind på både ungdoms- og den voksnes top 10 bestsellerliste i Norge ved sin udgivelse.

 

Læs den før filmen!

Filmrettighederne til Ravneringene er for nyligt blevet solgt til et produktionsselskab, hvis mål er at gøre serien til Nordens største filmproduktion... Nogensinde! Så hvis du før har hoppet med på Ringenes Herre, Game of Thrones eller måske endda Danmarks egen Skammerens Datter, så er disse film en stensikker vinder hos dig - så hvorfor ikke være på forkant og læse bøgerne først?

 

Få fingrene i bogen!

Nu sidder du sikkert allerede på kanten af stolen og er helt vild efter dette norske monsterhit, ikke? Selvfølgeligt gør du det (det gør undertegnede i hvert fald). Du har to muligheder. Du kan enten vælge at skynde dig hen til din nærmeste boghandel (eller måske din nærmest saxo.com eller arnoldbusck.dk) og købe seriens første bind (eller dem alle tre, hvis du er en ørn til norsk). Du kan også være med til den konkurrence, som vi her på Movellas har kørende lige nu, hvor du rent faktisk kan vinde en signeret udgave af bogen!

 

Så skynd dig ind på konkurrence for chancen for at vinde første bind en det nye, store, nordiske fantasy-hit!

Loading ...