Sådan skaber du et character arc

Sådan skaber du et character arc

Du har sikkert hørt om, at din karakter skal udvikle sig gennem historien? Men hvordan gør man det egentligt?

Af Sofie R. E.

 

Dette er sjette blogindlæg i min nye serie af skriverelaterede blogindlæg kaldet Movellas Akademiet, der vil hjælpe dig til at vokse som forfatter. Har du en idé til, hvad du gerne vil læse om? Eller vil du gerne skrive et gæsteindlæg? Send mig en mail på sofie@movellas.com.

 

 

Et character arc? Hvad er det nu? Egentligt er det slet ikke så svært som det lyder. Character arc er et engelsk fagbegreb for en karakters udvikling. Primært med fokus på hovedpersonens udvikling.

 

Et character arc er sikkert noget, der allerede forekommer naturligt i din historie, fordi det ligger til forfatterens natur at give karateren en udvikling. Down to basic er en historie, en karakter, hvis udvikling vi følger, og ved at blive bevidst om, hvad der egentligt skaber et character arc, kan du gøre din historie meget stærkere!

 

The Lie

Løgnen din karakter tror på, er grundlaget for dit character arc. Mennesker hader forandring. Vi har alle sammen vores små løgne, vi går rundt og tror for at gøre livet nemmere. For at din karakter kan have et character arc, skal der være plads til forbederinger i hans/hendes liv. Han/hun er på den ene eller anden måde ukomplette indeni.

 

Og ikke nok med at der skal være plads til forbedering. Forandringen skal være nødvendig. Denne forandring udfordrer løgnen. Altså forandring = modstand mod løgnen = konflikt = en historie.

 

 

Løgnen kan formuleres som en kort sætning. Fx er Elsas løgn i Frozen ”ondskab kan ikke ændres”.

 

Karakterens liv indeholder symptomer på løgnen som fx frygt, hemmeligheder, skyldfølelse, at være ude af stand til at tilgive, at være såret. I Frozen ser vi, hvordan Elsa låser sig inde på sit værelse og isolerer sig fra omverden som et symptom af hendes løgn.

 

The Ghost

Din karakters spøgelse er grundlaget for løgnen. Løgnen er ofte en måde, hvor hovedpersonen kan overleve med sit spøgelse.

 

Spøgelset kan både være en traumatisk hændelse i fortiden(Elsa, der rammer Anna i brystet med sine kræfter). Dog kan det også være en ting i nutiden. Fx hvis din karakters spøgelse er, at hun ikke har tid til at være sammen med hendes børn. Så er hendes løgn måske ”man kan ikke have både arbejde og børn”.

 

Spøgelset hjemsøger karakteren og kaldes også ”the wound”. Jo større spøgelse, jo større løgn, jo større character arc.

 

What she wants vs what she needs

What she wants er en forlængelse af løgnen. Det er ofte en material ting, som din hovedperson gerne vil have, fordi han/hun mener, at det er løsningen på problemet. I Elsas tilfælde vil hun gerne være alene.

 

What she needs kan du se som ”sandheden”. Denne står ofte i kontranst til what she wants, sådan at jo tættere hovedpersonen kommer på what she wants jo længere væk kommer hun fra what she needs, mens hun arbejder mod den ønskede løsning og ikke den ægte løsning på problemet.

 

What she needs er det vigtigste i din hovedpersons liv(selvom hovedpersonen ikke selv ved det). Hun vil aldrig kunne komme videre til et lykkeligt liv, hvis hun ikke får denne ting. Det er hvad historien i virkeligheden handler om.

 

What she needs er for Elsa, at hun lader sig selv mærke kærligheden(som hjælper hende tæmme sine kræfter).

 

Struktur

Et character arc er bygget op som et subliment til opbygningen af dit plot(læs mere her!) og strækker sig også over tre akter. Egentligt kan man tegne det lidt ligesom berettermodellen - og dit character arc skifter også dramatisk ved de forskellige plot points.

 

I første akt starter du ud med at introducere din karakters løgn og "den normale verden", som er den verden din karakter er tryg i. Første plot point får din karakter ud på dybt vand og væk fra "den normale verden" og indleder andet akt.

 

I første del af andet akt har vi et øjeblik, hvor din karakter får et glimt af livet uden sin løgn. Din karakter forsøger at finde sig til rette i den "nye verden"(det behøver ikke fysisk være et nyt sted, men fx i Twilight, da Bella finder ud af, at Edward er vampyr, er verden pludselig ikke som den plejer længere). 

Her kæmper din karakter for at komme tættere på what she wants, mens hun ofte kommer længere væk fra what she needs. I Frozen ser vi Elsa isolerer sig fra verden og komme tæt på what she wants, men isolationen ender så også i, at hun kommer længere væk fra what she needs.

 

Derefter når vi til midpoint, der indleder anden del af andet akt, og vi går fra reaktion til handling. Midpoint er et af de største øjeblikke i din historie - dog har karakteren endnu ikke indset, at hendes løgn er løgn. I anden del af andet akt indser din karakter, hvad der skal til for at løse konflikten. Din karakter er fanget mellem løgnen og what she needs. Så har vi Moment of Truth, hvor din karakter indser, at løgnen ikke er sand og måske bliver tvunget til at opgive what she wants for what she needs.

 

 

Derefter har vi klimaks, hvor hele konflikten bryder løs og udtoningen.

 

Efter dette har din karakter udviklet sig og har forandret sig til noget bedre.

 

Hvem skal have character arc?

Jo flere karakterere du giver et character arc jo stærkere end historie. Tit behøver du kun tænke i alle de her dybdegående ting for din hovedperson. For de andre kan du godt vælge med at nøjes med at tænke, hvor kommer hun fra, og hvor ender hun.

 

The Fault in Our Stars, Hazel:

Vil ikke elskes, fordi hun ikke vil såre nogle –> lader sig føle kærligheden og opdager, at det er det værd.

 

Hvad er din karakters løgn? Eller hvad er hendes what she wants og what she needs? Kommenter!

 

Skriv også gerne til mig her eller på mail(sofie@movellas.com), hvis du har et problem med dit character arc eller din historie generelt, så skal jeg nok hjælpe!

 

xoxo

Sofie

Loading ...