Anmeldelse af "Jeg henter solen ned"

Anmeldelse af "Jeg henter solen ned"

Er den anmelderroste ungdomsroman, lige så fantastisk som mange mener? Læs med her og find ud af, hvad vi synes

 

Jeg, Cibena, vil starte med at præsentere denne nye serie af blogs, som er en række anmeldelser af bøger, movellaer og film. Den bliver kørt af mig og Sofie R. E., som vil skiftes til at dele en nye anmeldelse med jer hver onsdag! Vi glæder meget os til at komme i gang og håber, at disse vil inspirere jer til fremtidig læsning eller give jer en god idé til, hvilken film I skal se næste gang, at I sætter jer foran fjernsynet hjemme i stuerne.

 

Resume af romanen

“Jeg henter solen ned” handler om tvillingerne Jude og Noah, der plejede at være uadskillelige, men pludselig ikke længere kan snakke sammen. Med en tidsafstand på omkring tre år, lader forfatteren, Jandy Nelson, de to tvillinger fortælle hver deres del af historien om deres forhold til hinanden, deres familie og resten af verden. Ingen andre end tvillingerne er klar over, hvad der skilte dem ad, men da de begge kun kender halvdelen af historien, bliver de så nødt til at opsøge hinanden, hvis de vil have den anden del.

Jude snakker med spøgelser - både det af sin højtelskede mormor og pludselig en dag også det af sin mor, der mister sit liv i en ulykke, som bliver starten på en række mystiske begivenheder. Den stærke overtro er noget, der giver Jude en særlig karakter og hjælper hende med at bearbejde sorgerne over tabet af sine familiemedlemmer. Sorgbearbejdelsen klarer hun tilsyneladende bedre end sin tvillingebror, Noah, der i alles øjne er en sand kunstner, men i takt med at han knækker flere og flere spidser på sine blyanter, knækker stykker af ham selv med. Fra den ene dag til den anden holder han nemlig helt op med at tro på sine kunstneriske evner, da alting bliver vendt på hovedet, og alt det han plejede at finde vigtigt går hen og bliver lige meget?

Midt i en periode af tvillingernes liv, hvor intet ser ud til at gå godt, møder de begge kærligheden. Mens Noah forelsker sig i nabodrengen, Brian, træder forelskelsen også frem i Judes hoved, da en dreng, som hun har fået at vide, at hun skal holde sig fra, forærer hende en appelsin. I pigens overtroiske verden betyder dette, at han virkelig elsker hende. Men er der overhovedet plads til (u)mulig kærlighed, når man står uden mor fra den ene dag til den anden og må leve i samme hus som en far, der ikke længere kan smile, selvom det var noget at det, som han plejede at være bedst til?

 

Samlet vudering af romanen

Bogen er helt klart værd at læse, hvis man er til ungdomsromaner med elementer som venskab, sorg, kærlighed og seksualitet. Bogen er meget anderledes fra mange andre ungdomsromaner, som jeg har læst gennem årene, fordi de to hovedpersoner er så stærke karakterer, som de er, grundet deres mere sjældne karaktertræk inden for genren.

Da jeg åbnede bogen for første gang, gav ingenting mening, men da jeg lukkede bogen i for sidste gang, gav alting endelig mening. Det er den følelse, som jeg synes beskriver mit forhold til historien om tvillingerne bedre end nogen anden, fordi jeg netop godt kan lide, at man bliver kastet rundt i nutid og datid og i sandheder og løgne. “Jeg henter solen ned” er en bog, som man må læse til enden for at forstå, for den er så gennemtænkt, at detaljer som man til ser som overflødige begynder at have en afgørende betydning på de sidste sider. Jeg læste bogen på tre dage, hvilket dels var fordi, at den var usandsynligt velskrevet og handlingen tænkt ned i mindste ord, hvilket gør fortælling meget tankevækkende. Den var i det hele taget bare svær for mig at få ud hovedet igen, selvom det var mange timer siden, at jeg havde lagt bogen fra mig.

En anden grund til, at jeg ikke kunne få øjnene væk fra romans sider er, at der hele tiden sker noget - ikke altid de største ting, men alligevel noget der hele tiden fik mig til at se anderledes på karaktererne eller tænke over ting, som jeg normalt ikke ville tænke over. Jeg tror, at romanen satte en masse tanker i gang i hovedet på læseren, fordi at både Jude og Noah skal forholde sig til nogle af livets store spørgsmål og sammen finde ud af, hvem de er. Og da "Jeg henter solen ned" beskriver disse omfattende temaer virkelig godt, skal man ikke have meget indlevelsesevne i kroppen, for at kunne føle som de gør i løbet af historien. Det var i hvert fald nemt for mig at sætte mig i Judes og Noahs sted, hvilket helt klart er en kvalitet, som er værd at fremhæve, da det gør handlingen og personerne, der optræder i den, usandsynligt troværdige. Dette er uden tvivl en af de mest væsentlige grund til, at jeg elsker bogen, fordi at jeg netop synes, at det er sindssygt vigtigt, at der altid er noget i de tekster, som jeg læser (og skriver), der er nemt at relatere til.

 

Jeg har valgt at give “Jeg henter solen ned” 6 ud af 6 stjerner, da jeg vurderer, at det er en helt igennem fantastisk ungdomsroman, der byder på alt, hvad en ungdomsroman skal byde på, for at den rammer lige der, hvor den skal. Det eneste jeg manglede, da jeg læste historien, var noget, som kunne rive mig med fra første side. I min verden folder historien sig først rigtigt ud, efter at man er godt 20-30 sider henne i den, hvilket højst sandsynligt har fået nogle mennesker til at lægge bogen fra sig, før den rigtigt var begyndt, hvilket er ærgerligt, da det er synd at gå glip af sådan en læseoplevelse, som den der er at hente i "Jeg henter solen ned."

Alligevel er jeg ikke et øjeblik i tvivl, om at “Jeg henter solen ned” har givet utallige mennesker en læseoplevelse de sent glemmer. Og jeg så er sikker også på, at den også vil give mange andre gode læseoplevelser de næste år.

Det store spørgsmål her til sidst må være, om bogen, der har vundet flere priser og fået flotte anmeldelser, er lige så fantastisk, som mange mennesker giver udtryk for? Til det må jeg svare ja!

Loading ...