Movellas på farten: Sidste postkort...

Har du gættet hvor Movellas skriver fra?

Her er sidste ledetråd

 

 

Der sker mange grimme ting i verden, og nogle gange kan man ikke forstå hvordan nogle steder på jorden efterhånden kommer til at minde mere og mere om golde bombekratere og udslukte ørkener. Til gengæld, kan det også være svært at begribe hvor utrolig smuk og frodig og fuld af liv visse steder på jorden nogen gange kan være. Sådan et sted er jeg nu.

 

Jeg borer tæerne længere ned i det varme sand og mærker den svale brise fra havet blæse alle nyheder om en verden i oprør væk. Og for en stund glæder jeg mig bare over varmen fra solen og fra de mennesker der bebor øen. 

 

 

 

Folkene på øen er stolte, og de virker glade, på trods af de kun har lidt og det er dyrt at leve. Heldigvis er de sluppet af med den berygtede diktator Trujillo, der regerede landet med blodrøde hænder fra 1930 til 1961, hvor han blev myrdet. Han stod bag adskillige massakrer og var ansvarlig for over 50.000 menneskers død. Han valgte tilmed at omdøbe hovedstaden i landet til Ciudad Trujillo. Så bliver megalomanien hvis ikke meget større.

 

Jeg trasker stille og roligt ind mod den lille by jeg bor i. Den ligger i Samaná provinsen og har omkring 15.000 indbyggere. Der er ikke så langt ind til det lille centrum, men på vejen bliver jeg alligevel tilbudt et lift på en moto. Det koster 50 pesos at sidde bagpå én af de frygtløse transportører. De kender vejenes aller mindste huller og bump, og jeg er sikker på at nå frem sana y salva - sund og rask.

 

Jeg takker for turen og sætter mig på en lille bar. Det er tid til en forfriskende jugo de chinola. Jeg har min bog under armen. Jeg læser om landets historie gennem en fiktiv historie om Oscar Wao. Du husker nok Oscar jeg skrev om i sidste blog. Han er ikke nogle typisk latin lover, og har ikke meget held med kærligheden. Til gengæld skriver han. Det minder mig igen om hvor vigtigt det er at skrive. Man kan omsætte alt til ord, og gennem de forløsende bogstaver nå frem til en større forståelse for, nå ja, alting. Det er det levede liv på papir, og alt og alle man møder på sin vej kan man bruge som inspiration til sine historier. Jeg har et helt kartotek af personligheder, der bare venter på at blive spillet ud mod hinanden i min næste fortælling. At rejse er at skrive, for nu at låne lidt fra H. C. Andersens berømte ord.

 

Hvad du skal gøre
Har du gættet hvor Movellas er? Skriv dit svar i kommentarerne og deltag i lodtrækningen om en bog af en prisvindende forfatter her fra landet. Jeg afslører i hvilken bog og hvem der har vundet i næste uge.

 

Håber du vil gætte med :-)

 

¡Hasta pronto!

Rebecca

 

 

Loading ...