Sådan laver du et cover

af , tirsdag 22. marts, 2016
Sådan laver du et cover

Sådan laver du et cover

Bliv guidet gennem det gratis, online program Picmonkey

 

Covers er en stor ting på Movellas og det billede, der skal fange læserens interesse i første omgang, og på den måde få hende/ham til at klikke ind på historien og læse den. Et cover kan se ud på utallige måder og være både enkelt og detaljeret. Jeg foretrækker at holde mine covers enkle, både fordi at jeg ikke er i besiddelse af avancerede redigeringsprogrammer og evnerne til at bruge dem. Men bare fordi, at man aldrig har lavet et cover før - eller har lavet en masse, som man ikke er tilfreds med - skal det ikke holde en fra at prøve igen. Ved hjælp af simple tricks og gratis programmer, kan man faktisk lave et ganske fint cover, ligemeget om man vil bruge fem minutter eller en time på det.

Jeg bruger programmet Picmonkey, hvilket derfor er det program, som jeg vil give en guide i. Det er et gratis program på nettet, men man kan dog betale penge for at få flere funktioner, skrifttyper osv. Hvis man ikke har lyst til at betale for en udvidelse af programmet, men har brug for flere forskellige muligheder til at lave covers med, kan man bruge det gennem Facebook og på den måde få lov til at bruge alle de ting, som man ellers skal betale for. Betalingsfunktionerne er desuden markeret med en lille, orange krone i højre side.

Jeg har valgt at lave denne guide med udgangspunkt i tre forskellige funktioner, som kan bruges i Picmonkey, også selvom man ikke har postet penge i det: Text, overlay og texture. Jeg vurderer, at disse tre funktioner er relativt nemme og bruge, men samtidig er gode at kunne håndtere, da de nemt kan være med til at skabe nogle smukke covers.

 

Text

Når man laver et cover, er det vigtigt at vælge en skrifttype, der passer sammen med billedet/billederne, som man redigerer. Hvis man har mange covers at lave, der alle skal passe ind på den samme profil, kan det evt. være en god idé at lade den samme skrifttype gå igen på samtlige covers, selvom det selvfølgelig ikke er et krav. I det hele taget ser det altid fedt ud, hvis en brugers covers passer sammen, og der på en eller anden måde er et gennemgående tema. Hvis man er glad for mere detaljerede covers, kan man vælge at kombinere forskellige skrifttyper. Når jeg kombinerer forskellige skrifttyper, vælger jeg somregel en enkel og kombinerer den med en med en mere advanceret, da det i mine øjne skaber en god balance, og dermed ikke bliver for overdrevet. Men man kan nok ikke komme udenom, at det er og forbliver en smagssag.

Det er også en mulighed at lave en textmask, hvilket som Picmonkey har vist, hvordan man gør lige her.

 

Overlay

Denne funktion er måske den, som jeg har haft allermest nytte af, når jeg har lavet lidt mere komplekse covers end som så. Det er en funktion, som er rimelig nem at bruge, men virkelig kan forvandle dit cover fra kedeligt til flot! Man finder ‘overlay’-funktionen i menuen, ved at trykke på sommerfuglen, der er funktionens symbol. Når man trykker på sommerfuglen, får man valget mellem at bruge overlays, der er lavet på forhånd, eller lave sit eget ved at trykke øverst, hvor der står ‘your own.’ Man kan lave overlays med alle billeder, men da det i de fleste tilfælde er nemmest at få et overlay til at se pænt ud med et enkelt billede, anbefaler jeg, at man starter med sådan et. Jeg har valgt at lave et eksempel på, hvordan man kan benytte sig af overlay på en måde, som har en afgørende effekt på et billede, hvilket kan ses på mit før-efter-billede. Jeg har valgt ‘darken,’ hvilket er et blend mode, som man selv vælger, når man placerer sit overlay, der hvor man gerne vil have det på baggrundsbilledet. Det er muligt at vælge imellem hele ti blend modes, hvilket gør det nemt at finde det helt rigtige. En anden ting jeg anbefaler, når man kaster sig ud i overlay-funktionen, er, at man bruger det viskelæder, som kan findes i den lille boks, der popper op, når man tilføjer et overlay og også indeholder samtlige blendmodes, en mulighed for at få overlayet til at fade mm. Dette viskelæder kan nemlig være med til at få dit overlay til at gå i ét med baggrundsbilledet, da man ved hjælp af funktionen kan fjerne en baggrund, nogle streger eller andet, der er del af det billede, man har brugt til at lave sit overlay med, men som ikke passer ind.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Texture

Texture er den sidste af de tre funktioner, som jeg vil skrive lidt om. Den minder i virkeligheden rigtig meget overlays og er anden funktion i menuen, når man tæller fra neden. Når man benytter sig af textures - igen kan man vælge, hvorvidt man vil lave sin egen eller benytte sig af en præfabrikeret en af slagsen - tager man ganske simpelt et billede og lægger det ovenpå baggrunden, så det ligesom bliver en del af den, uden at det ser alt for unaturligt ud. Det er desuden muligt at vælge, hvor meget billedet skal fade, for at skabe det fineste udtryk. Hvis man spørger mig er textures nemmere at bruge end overlay, og derfor det perfekte sted at starte.

 

 

Jeg håber meget, at denne guide var en hjælp for dem, der ville ønske, at de kunne lave et smukt og detaljeret cover, men går og mangler troen på, at de kan med de redskaber, som de nu har til rådighed.

 
 
Loading ...