Sådan får du flere følgere

af , fredag 4. marts, 2016
Sådan får du flere følgere

Sådan får du flere følgere

Af Cibena

 

 

Der gemmer sig ofte en hel del bekræftigelse, anerkendelse og mange andre positive ting bag følgertallet på diverse profiler på de sociale medier - også på Movellas.

Men bare fordi, at du ikke har lige så mange følgere, som de mest populære forfattere på Movellas, betyder det bestemt ikke, at du er mindre dygtig til at skrive, end mange af dem er. Man kan selvfølgelig ikke komme udenom, at folk med mange følgere somregel har mange følgere, fordi de er gode til det, de gør. Alligevel gemmer der sig utallige talentfulde unge på Movellas, som måske nogle gange kunne savne et følgertal, som springer i øjnene, når andre brugere klikker ind på deres profil, da det desværre godt kan have en afgørende betydning for, hvem og hvor mange der ender med at læse forfatterens historier, selvom den er vildt gode.

Det synes vi er rigtig ærgerligt her hos Movellas, og derfor har vi lavet denne guide til, hvordan du får flere følgere og den portion opbakning, som du (måske) går og drømmer om eller mangler for at sætte gang i din skrivning.

 

Vær aktiv

Det første punkt er uden tvivl et af de vigtigste, for hvis du gerne vil lægges mærke til, bliver du også nødt til at sørge for, at folk har mulighed for at lægge mærke til dig. Dette kan du blandt andet gøre gennem aktivitet i forummer og på mumble-siden. En anden ting du kan gøre, er en ting, som vil få smil til at vokse på manges læber og måske ovenikøbet give dem lyst til at sørge for, at der også spirer et smil på dine: kommentere på andre brugeres movellaer og eventuelt også smide noget brugbar feedback.

 

Lav “feedback for feedback”-aftaler

Der sidder massevis af unge bag computerskærmene over hele landet, som helt sikkert (også) drømmer om at få den opmærksomhed, mange af dem uden tvivl fortjener - ligesom du gør! Movellas skal være et sted for alle, et sted hvor alle føler sig lige velkomne, så derfor bliver der konstant tænkt over, hvordan de nye eller mindre populære brugere også bliver ført frem i lyset.

Denne proces kan du være med til at fremskynde ved at tage kontakt til andre brugere - oplagt ville være nogle af dem, som heller ikke har mangecifrede følgertal. Så kan I for eksempel lave en feedback-aftale, hvis du altså får kontakt til en, der også savner kommentarer og læsninger. De fleste vil meget gerne lave sådan nogle feedback-aftaler, da de både formår at sprede glæde, og samtidig også hjælper unge med at forbedre deres skriveevner. Den mest populære slags feedback-aftaler er den såkaldte ‘feedback for feedback’-aftale, hvor begge brugere smider noget feedback og et par gode råd på hinandens historier og på den får ført den måde skaber lidt opmærksomhed omkring de gældende movellaer og samtidig hjælper hinanden med at udvikle sig.

Ambassadørerne er også gode til at hjælpe, og da det er deres pligt at fokusere på de mindre synlige brugere, vil mange af dem derfor også gerne læse dine historier - og hvem ved, måske bliver de så fangede af dine historier, at de begynder at følge dig?

 

Deltag i konkurrencer

Hvis det du går og savner er anerkendelse og en bekræftigelse i, at du er god til at skrive, men har svært ved at finde den imellem alle de populære brugere, kan det være en god idé at deltage i en konkurrence. I alle Movellas konkurrencer bliver der valgt en eller flere vindere, hvilket altid er den eller de movellister, som har skrevet det bedste bidrag. Du behøves ikke have mange følgere, likes eller have vundet et hav af konkurrencer i forvejen for at vinde - det afhænger nemlig på ingen måde om popularitet, når Movellasteamet, og sommetider også ambassadørerne, bedømmer historier; det handler udelukkende om kvalitet.

Det er ret sejt at have vundet en konkurrence, og det at lige dit bidrag måske bliver vurderet, som det allerbedste i konkurrencen, vil helt sikkert få folk til at lægge mere mærke til dig. Og så bliver dit bidrag ovenikøbet offentliggjort i en blog, som de fleste deltagere i konkurrencen nok vil gå ind og læse, for at se om de var den heldige movellist, som løb af sted med sejren denne gang. Når de ser, at du har vundet, vil de helt sikkert blive nysgerrige på, hvorfor du gjorde det og højst sandsynligt få øjnene op for dit bidrag og måske også læse det - de vil i hvert fald huske dig som den dygtige movellist, der vandt en konkurrence, og hvis du er heldig, vil det medføre, at de vil begynde at følge dig og læse flere af dine movellaer i fremtiden!

 

Kæmp for dem

Det er vigtigt at huske på, at følgere ikke kommer helt af sig selv - du bliver nødt til at kæmpe for dem. Men det er vigtigt at understrege her i sidste del af bloggen, at Movellas på ingen måde handler og følgere og popularitet; Movellas handler om at blive bedre til at skrive. Men rigtige forfattere vil også gerne nå ud til en masse mennesker, og jo flere følgere du har, jo flere kritikere har du. Og det at få kommentarer fra kritikere er den bedste måde at forbedre sine skriveevner på, hvilket er hvad Movellas drejer sig om.

 
Loading ...