Månedens forfatter: Februar

af , fredag 29. januar, 2016
Månedens forfatter: Februar

Så er vi klar med denne måneds udvalgte forfatter

Læs mere om forfatterspiren bag profilen

 

 

 

 

 

Månedens forfatter blev denne måned, den talenfulde og poetiske Kaffe! Hun skriver blandt andet nogle digte der rammer lige i hjertet på os, og så elsker hun at drikke kaffe, sortere end nattens øjne - siger hun selv. Vi elsker til gengæld hendes leg med ord, og derfor blev hun udvalgt denne måned. Find vej til hendes historier her

Stort til lykke fra os på Movellas. Herunder kan du blive klogere på hvem den dygtige forfatterspire er.

 

 

 

 

 

Hvordan startede du med at skrive på Movellas

Jeg lærte siden at kende for nogle år siden gennem en pige jeg skrev med dengang. Vi snakkede meget om noveller og idéer til dem, hvor hun så viste mig hendes inde på Movellas. Jeg oprettede en bruger derinde, som jeg endte med at slette igen, da jeg havde en skriveblokering og mistede lysten til det hele.

Men her tidligere i 2015 kom jeg i tanke om siden og skyndte mig at oprette en bruger herinde, hvilket virkelig har været en skøn oplevelse. Man føler sig så velkommen og alle er rigtig søde.

 

Hvilke 3 ord beskriver dig bedst

Følsom, eftertænksom og lille.

Jeg er meget følsom, hvilket gør at jeg er let til tårer. Men hvis vi nu skal se positivt på, at være følsom, bliver jeg også nemt glad af små ting folk siger eller gør. Dette med at være ret følsom, hænger også sammen med at jeg er eftertænksom. Jeg tænker meget over ting, før jeg begiver mig ud i dem og er det mindst impulsive menneske jeg kender. Det gør også, at jeg ikke så nemt fortryder hvad jeg siger til folk, da mine ord er ret forsigtige.
Det sidste ord beskriver måske mere mit fysiske udseende, men også nemt min psykiske tilstand i den forstand, at jeg er stille og gør mig selv usynlig. Men ja, jeg er en lille kvinde som burde rende rundt med en skammel på skuldrene, så jeg ikke behøver skade mine tæer så meget! J

 

 

Hvor finder du inspiration

Jeg finder inspiration i de digte jeg begraver mig i og i min kæreste som har inspireret mig i mange af mine digte. Jeg finder også inspiration ved at læse andres digte og noveller herinde på Movellas. Det er vildt så mange talentfulde mennesker der findes i sådan et ”lille” univers J
Men jeg finder mest inspiration i mit spindelvæv af tanker der dukker op, når jeg er på vej ned i Fakta eller Netto. Ikke så poetiske omgivelser, må man vel sige.

 

Hvem er din yndlingsforfatter (uden for Movellas) og hvad læser du for tiden

Det må være Vita Andersen. Min første kæreste viste mig en af hendes digtsamlinger samt en novellesamling og jeg slugte det råt. Hun er en kæmpe inspiration for mig og det er så fedt, hvor hverdagsagtige hendes digte kan være. Det er virkelig befriende, at læse noget så simpelt og smukt, som man selv kan relatere til.


Lige for tiden læser jeg V.C. Andrews’ Dollanganger series.
Første bog i serien, Flowers in the Attic, fortæller historien om fire børn som bliver låst inde på loftet af deres mor og bedstemor, for at sikre moren en formue.
Jeg venter på at den tredje og fjerde bog i serien kommer i min postkasse, så jeg kan sætte mig i sofaen og forsvinde ind i den mystiske verden.
I ventetiden læste jeg også lige hurtigt Nordkraft, som har stået på min hylde i omkring seks år. Hvor er den bare vild! Det ville jeg altså lige tilføje. Utroligt, hvilke bøger der kan stå på ens boghylde uberørt og være så fantastisk uden at man ved det.

 

 

Hvad skriver du på i øjeblikket

Jeg skriver altid på nogle digte inde i mit hoved og jeg har et par projekter i gang, som desværre ligger begravet i støv lige for tiden, da jeg ikke har overskud eller motivation til at få ordene ud på papir. Jeg plejede at spytte noveller ud af munden, da jeg var yngre, men nu synes jeg, at det er så svært, at få det hele til at hænge sammen. Jeg tror bare, at jeg tænker for meget, når jeg skriver. Det må jeg sgu lige arbejde på.

 

 

Et forslag til én af dine egne yndlingshistorier, som en førstegangslæser burde læse af dig

Jeg vil anbefale min digtsamling Jeg, mig og ensomheden 

Det er den ærligste digtsamling jeg kommer til at skrive og den betyder meget for mig. Den handler om min tid i folkeskolen og viser hvordan jeg gik fra at være så ulykkelig til i dag, som man kan læse i epilogen, at være lykkelig og et helt andet menneske.
 

Loading ...